Samfundsfag

Økonomi

04. oktober 2006 af Zutte (Slettet)
Hej, jeg har skrevet nogle noter omkring krakket i wallstreet (hvorfor og hvordan det skete), hvor jeg blandt andet skal komme ind på Adam Smiths teori. Er der en, der kan sige, hvad der er godt, og hvad jeg evt. kan slette eller gøre bedre? Jeg er især lidt usikker på det med Adam Smith, selv om jeg til dels er med på hans teori.

På forhånd tak.

Verdens største børskrak i 1929 tirsdag d. 24. oktober på Wall Street i New York

Hele vejen gennem 20’erne havde Aktierne i den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, steget. Efterspørgselen var kontant stor, og det betød, at kursen konstant steg. Til de sidste var aktierne nået et niveau, som banken fandt helt urealistisk.

Folk begyndte at låne flere og flere penge af bankerne, så de kunne investere i aktierne. For at fjerne spekulationerne valgte nationalbanken derfor at hæve renten, så det blev dyrere at låne for folk. Dette betød også, at amerikanske virksomheder nedbragte deres investeringer.

Folks forventninger levede efter de gode 20’er ikke op til virkeligheden mere, det var et chok, og aktierne faldt også af denne grund. Folk stoppede med at investere i aktierne. Det betød, at aktiernes kurser faldt, fordi folk nu ikke komme af med deres aktier.

I forsøget på at overleve forsøgte nationalbanken at få penge ved at kræve lån tilbage fra blandt andet banker i Tyskland. Dette medførte, at flere banker i Tyskland også gik ned. De amerikanske lån var nemlig hovedårsagen til, at den tyske økonomi kunne fungere. Flere tyske virksomheder røg også med i faldet. Arbejdsløsheden steg også, fordi virksomhederne gik ned i blandt andet Tyskland og USA, da virksomhederne var nødt til at fyre folk.

Da de amerikanske banker gik ned, betød det også, at alle de, der havde mange penge i banken (og det havde mange folk jo, også idet mange havde investeret i aktier), mistede deres penge. Folk stod nu uden penge overhovedet næsten. De, der tidligere var rige, var blevet fattige, og det fattige var blevet endnu fattigere. Levestandarden faldt voldsomt.


Samtidig betød den stigende arbejdsløshed også, at der blev produceret færre varer. Dette medførte derfor, at man importerede mindre fra fx lande som Tyskland. Tyskland havde i forvejen svært ved at komme af med deres varer, og da Tyskland havde størst interesse i at sælge deres egne varer først, indførte man told. Dette gjorde man blandt andet også for at udligne tabet, som den økonomiske krise havde medført. Problemet var bare, at det satte en stopper for handlen, fordi alle bare begyndte at indføre det.
Pointen med det her er altså (ifølge Adam Smith-terorien), at hvis man ikke indførte told, men havde det frie marked, ville handelen fungere bedre, og konkurrencen ville komme folks behov og ønsker til gode.

Svar #1
04. oktober 2006 af Zutte (Slettet)

Hvis der også er en, der ved, hvordan børskrakket påvirkede Danmark, kunne jeg godt tænke mig evt. links, da jeg selv har svært ved at finde dem.


Tak på forhånd.

Svar #2
04. oktober 2006 af Zutte (Slettet)

Ikke en, der vil hjælpe lidt? Tak!!

Brugbart svar (0)

Svar #3
05. oktober 2006 af Madsst (Slettet)

Nu er det et stykke tid siden jeg har læst på det, men jeg kan prøve.
Først og fremmest undrer det mig at du nævner Adam Smith i den her sammenhæng, da han døde i slutningen af 1800-tallet, hvorfor han ikke har formet en teori omkring krakket.
Herudover tror jeg det er vigtigt at du bider mærke i at krakket nok mere var et symptom på den depression, som krakket ofte beskyldes for at have indledt. Med stor sandsynlighed ville depressionen være kommet alligevel og var på tidspunktet allerede godt undervejs.

Jeg tror at du tænker på Keynes, når du siger Adam Smith. Keynes var samtidsøkonom og nok den første der formulerede en teori for årsagen til depression. Det skal også siges at årsagen til depressionen stadig diskuteres og så vidt jeg ved er der ikke blevet enighed om emnet. Der er flere konkurrende teorier, nogle af dem suplerer hinanden, mens andre modsiger hinanden.

Keynes teori (ud fra hukommelse):
Der skete et pludseligt fald i investeringsefterspørgslen (så vidt jeg husker uddyber han ikke hvorfor), hvilket havde negativ effekt på den samlede efterspørgsel, hvorfor afsætningen faldt og folk måtte afskediges, hvilket igen fik efterspørgslen til at falde osv. Altså en ond cirkel (det er i hvert fald sådan som jeg lige husker det). Meget groft sagt.
Keynes mente at økonomien ramte en ligevægt (en stabil tilstand) hvor ressource udnyttelsen ikke var optimal. Det er blandt andet herfra han drager konklusionen om at man kan "booste" økonomien ved at øge den offentlige efterspørgsel, som du sikker har hørt.
Af andre konkurrende teorier findes blandt andet Friedmans teori, som beskylder centralbanken for at hæve renten på et uhensigtsmæssigt tidspunkt (som du også nævnere) og senere gøre for lidt. Der findes også en teori af en østriger som modsat beskylder centralbanken for at gøre meget og en række andre.

Min forelæser gav indtryk af at være tilhænger af en blanding af Friedmans og Keynes fortolkning af depressions årsager.
I øvrigt et spændende emne. Håber det hjalp lidt.

Brugbart svar (0)

Svar #4
15. oktober 2006 af micvest (Slettet)

Jeg kan ikke hjælpe.. Men nu har jeg da fået en 1.-klasses forklaring på børskrakket og Keynesianismen, som ingen Google-søgning kunne have resulteret i - Dette har jeg ledt efter længe, så stor tak fra min side ;-)

Skriv et svar til: Økonomi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.