fortolkning af H. C. Andersens, Mit livs Eventye

Hvordan vil i fortolke denne:

Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt! havde jeg, som Dreng, da jeg fattig og ene gik ud i Verden, mødt en mægtig Fee, og hun havde sagt: »vælg din Bane og dit Maal, og da, efter din Aands Udvikling, og som det fornuftigviis maa gaae til i denne Verden, beskytter og fører jeg Dig!« min Skjebne kunde da ikke have været lykkeligere, klogere og bedre ledet, end den er. Mit Livs Historie vil sige Verden, hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører Alt til det Bedste.

Jeg er nået så langt, men kan ikke kommer længere:

H.C. Andersen: ”Mit livs eventyr” (et uddrag)
Mit Livs Eventyr, skrevet af den navnkundige danske forfatter H.C. Andersen (1805-1875), blev første gang trykt i 1855. På trods af tekstens meget ringe længde, udtrykkes der af H.C. Andersen mere end ordenes betydning. Primært udtrykker han, at livet har været ham gunstigt, og det er en kærlig Guds skyld. ”… en kjærlig Gud, der fører Alt til det Bedste.” Men disse ord udtrykker mere end blot som så – de frembyder en livsfilosofi. En mand, der ser tilbage på sit liv og nikker veltilfreds og afklaret. Han har lagt sit liv i en andens hænder og føler sig tryg ved denne handling. Han kan se tilbage på erindringerne, finde den røde tråd og indse, at tingene ikke kunne have været bedre. Havde hændelser i hans livsforløb været anderledes, ville han ikke have været den samme personlighed, som i 1855 fik trykt Mit Livs Eventyr.

Mange tak!