Oxiderende syre?

Ag og Cu står "til højre for H i spændingsrækken" og er er ikke særlig villige til at afgive elektroner til H^(+)-ionerne, men i kongevand "lokkes" disse metaller overmåde meget ved på deres overflade at
"opleve"

1) en "nærgående" sværm af elektrontiltrækkende H^(+)-ionerne fra to stærke syrer

2) adskillige sig omstrukturerende NO3^(1-)-ioner, som afgiver et O-atomer, som er yderst elektronegative, under dannelsen af den rødbrune og ildelugtende giftige gas, NO2.

Så i dette konstante "lokkende selskab" må selv elektrongnierne Ag og Cu "op med elektronpungen"!

Cu + 2NO3^(1-) + 4H^(+) --> Cu^(2+) + 2NO2 + 2H2O

#1 suppleret

3) under processen, som forløber under opvarmning, hvorved Ag- og Cu-overfladeatomerne formeligt bombarderes med med energiparate elektronrøvere, hvis kinetiske energi er anseligt over 1/26_eV, som er den stuetemperaturgennemsnitsværdi pr. atom, som almindeligvis anses for nødvendig for at indlede en kemisk "gennemsnitsreaktion".

I en oxiderende syre, er det syrerestionen (dvs. dets anion) som er den oxiderende part. Det kan f.eks. være HNO3, H2SO4, HClO4 som er de tre mest almindelige.

De er kendetegnet ved at deres anion er i et meget højt oxidationstrin, og gerne lader sig reducere, hvis der er noget som kan aflevere nogle elektroner.


Kongevand er 3 dele konc. saltsyre og 1 del konc. salpetersyre.

Au(s) + 4H(+) + NO3(-) + 4Cl(-) --> [AuCl4](-) + NO(g) + 2H2O

Det er nitrationen som er den oxiderende part, men uden chloridionerne lod det ikke sig gøre. Dvs. guld opløses ikke i konc. salpetersyre alene. Det der driver reaktionen/opløsningenen er at guld danner meget stabile komplexer med chloridionerne.

Milliard gange tak :)