Kemi

hjælp til kemiopg

06. december 2006 af cs (Slettet)
Hej er der nogen der vil hjælpe med denne opgave.


phenol + HNO3 + H20 -> 2 nitrophenyl og 4 nitrophenyl.

1. Opskriv reaktionsmekanismer for den udførte reaktion, og redegør vha. resonansformer for dannelsen af 2-nitrophenol og 4-nitrophenol som produkter frem for 3-nitrophenol.
2. Hvilke andre produkter kan forventes i reaktionen?
3.Diskutér, hvorfor 4-nitrophenol har højere smeltepunkt end 2-nitrophenol.

1) tror jeg muligvis godt, jeg kan.
Men 2 og 3 kan jeg ikke gennemskue.

Håber nogen har tid til at hjælpe

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2006 af Larsendrengen (Slettet)

2) Du kan også få 2,4-dinitrophenol, og hvis du bruger koncentreret HNO3, så ender du op med 2,4,6-trinitrophenol (kaldes også for picrinsyre), som er kraftig gul, rimelig stærk syre (jeg laver ofte salte med aminer, som så kaldes for picrat salte), og så er det også eksplosivt (har jo mange lighedspunkter med det kendte sprængstof TNT, 2,4,6-trinitrotoluen)



3) 4-nitrophenol har et højere smeltepunkt end 2-nitrophenol. Og det skyldes at i 2-nitrophenol, der kan OH- gruppen lave en intramolekylær hydrogenbinding til O på nitrogruppen. Dvs. at vekselvirkningerne til de andre molekyler i krystallen (intermolekylære vekselvirkninger) er mindre end i 4 nitrophenol. For 4-nitrophenol kan ikke lave denne inTRA-molekylære H-binding, men kun inTER-molekylært, og det giver stor stabilitet, og de enkelte molekyler i krystallen bliver sværere at flå fra hinanden => et højere smeltepunkt.

Håber du kan følge mig.

Skriv et svar til: hjælp til kemiopg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.