Fysik
Bølger
17. december 2006 af
Hans4444 (Slettet)
Nogen som vil hjælpe med at se på mit teori-afsnit om stående bølger, har virkelig brug for det.
Her er mit indtil videre:
3.Teori:
En bølgebevægelse er et almindeligt fænomen i vores verden. Vi kender lyd-, lys-, vandbølger og bølger på en streng fra f.eks. musikinstrumenter og jordskælv.
For at beskrive en bølge kan vi bruge udtryk som: Amplitude, periode, bølgelængde. Bølgefart eller frekvens.
Amplituden er den afstand, der er fra ”grundlinien” til bølgetoppen (højeste punkt). Bølgelængden også kaldet Lamda (?) er det samme som afstanden mellem bølgetoppene. Bølgelængden og frekvensen bevæger sig med en fart (v), dette kan beskrivelse vha. nedenstående formel, der også kaldes bølgeligningen:
v=f* ?
Indenfor bølger findes to forskellige typer; tvær- og længdebølger, disse kaldes også transversale og longitudinalebølger. Tværbølger er f.eks. lysbølger eller snorbølger. De longitudinale bølger udbreder deres energi ved at flytte frem og tilbage, hvorimod de transversale bølger udbreder deres energi ved at flytte molekylerne op og ned. F.eks. udbreder jordskælv sig med både længde- og tværbølger, når man taler om jordskælv bruger man P-, S-, L-, R-bølger.
Hvis man skal beskriver snorbølger kan de se således ud:
Ovenstående forklaring vil i mit eksperiment betyde, at viberationsbølger sendes hen ad snoren som reflekteres ved trissen. For at de ovenstående stående bølger opstår rammes en frekvens, som gør at afstanden mellem vibratoren og trissen er et antal halve bølgelængder, så de reflekterede bølger interferer konstruktivt med de bølger, der kommer den anden vej. Dermed er betingelsen for resonans følgende formel:
L=n* ?/2
L=snorlængden, n=svingningens bug (antal nr.), ?= bølgelængden.
Derudover kan frekvensen af grundtonen beregnes vha. følgende formel:
INDSÆT FORMEL (betegnelser til højre)
Ud fra den tidligere nævnte ligning, kan man beskrive forholdet mellem grundsvingningen, 1. overtone, 2. overtone mv. F.eks. ved grundtonen har vi altså 1 af to bølgetoppe, altså bliver bølgelængden 2 gange snoerens længde. Dette gælder også for f.eks. 4. overtone, der har 5 bølgetoppe, hvor 1 bølgelængde svarer til 2, altså (2/5) af snorens længde.
Her er mit indtil videre:
3.Teori:
En bølgebevægelse er et almindeligt fænomen i vores verden. Vi kender lyd-, lys-, vandbølger og bølger på en streng fra f.eks. musikinstrumenter og jordskælv.
For at beskrive en bølge kan vi bruge udtryk som: Amplitude, periode, bølgelængde. Bølgefart eller frekvens.
Amplituden er den afstand, der er fra ”grundlinien” til bølgetoppen (højeste punkt). Bølgelængden også kaldet Lamda (?) er det samme som afstanden mellem bølgetoppene. Bølgelængden og frekvensen bevæger sig med en fart (v), dette kan beskrivelse vha. nedenstående formel, der også kaldes bølgeligningen:
v=f* ?
Indenfor bølger findes to forskellige typer; tvær- og længdebølger, disse kaldes også transversale og longitudinalebølger. Tværbølger er f.eks. lysbølger eller snorbølger. De longitudinale bølger udbreder deres energi ved at flytte frem og tilbage, hvorimod de transversale bølger udbreder deres energi ved at flytte molekylerne op og ned. F.eks. udbreder jordskælv sig med både længde- og tværbølger, når man taler om jordskælv bruger man P-, S-, L-, R-bølger.
Hvis man skal beskriver snorbølger kan de se således ud:
Ovenstående forklaring vil i mit eksperiment betyde, at viberationsbølger sendes hen ad snoren som reflekteres ved trissen. For at de ovenstående stående bølger opstår rammes en frekvens, som gør at afstanden mellem vibratoren og trissen er et antal halve bølgelængder, så de reflekterede bølger interferer konstruktivt med de bølger, der kommer den anden vej. Dermed er betingelsen for resonans følgende formel:
L=n* ?/2
L=snorlængden, n=svingningens bug (antal nr.), ?= bølgelængden.
Derudover kan frekvensen af grundtonen beregnes vha. følgende formel:
INDSÆT FORMEL (betegnelser til højre)
Ud fra den tidligere nævnte ligning, kan man beskrive forholdet mellem grundsvingningen, 1. overtone, 2. overtone mv. F.eks. ved grundtonen har vi altså 1 af to bølgetoppe, altså bliver bølgelængden 2 gange snoerens længde. Dette gælder også for f.eks. 4. overtone, der har 5 bølgetoppe, hvor 1 bølgelængde svarer til 2, altså (2/5) af snorens længde.
Skriv et svar til: Bølger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.