Kemi

pH af saltopløsninger

20. marts 2004 af Miarv (Slettet)
I et forsøg hvor der findes pH i opløsninger af forskellige salte skal jeg vha. reaktionsskemaer argumentere for den målte pH.
Mit problem er bare at jeg ikke kan finde ud af hvordan disse reaktionsskemaer skal se ud og hvilke ioner saltene danner i vand.
Stofferne er følgende:
NH4Cl (pH 7)
CH3COONa (pH 8)
NaH2PO4 (pH 4)
Na2HPO4 (pH 8)
Na3PO4 (pH 12)
AlCl3 (pH 3)

Er der nogen der kan fortælle mig hvordan jeg finder frem til de rigtige reaktionsskemaer?

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. marts 2004 af KemiKasper (Slettet)

ja, her er lidt starthjælp

ammonium-ionen er syre idet den kan fraspalte H+ :

NH4+ + H2O --> NH3 + H3O+

Acetat-ionen er en base idet den kan optage en proton:

CH3COO- + H2O --> CH3COOH + OH-

De andre er derefter:

H2PO4(-) er både syre og base!
HPO4(2-) er både syre og base!
PO4(3-) er base

AlCl3 er speciel da aluminiumionen danner et aquo-kompleks med vand [Al(H2O)6](3+) som fraspalter H+:

[Al(H2O)6](3+) --> [Al(H2O)5(OH)](2+) + H+

Svar #2
20. marts 2004 af Miarv (Slettet)

Tak for hjælpen, nu forstår jeg lidt mere af det, men hvordan skal de der både er syre og base behandles?

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. marts 2004 af KemiKasper (Slettet)

Med to reaktionsskemaer fx for hydrogenphosphat-ionen:

Som base:

HPO4(2-) + H2O --> H2PO4(-) + OH-

Som syre:

HPO4(2-) + H2O --> PO4(3-) + H3O+

Svar #4
20. marts 2004 af Miarv (Slettet)

Hvad med H3PO4 i vand (andet forsøg), hvad sker der med den? Reagerer den så som syre til den finder en ligevægt eller?

Brugbart svar (0)

Svar #5
20. marts 2004 af KemiKasper (Slettet)

Ortho-phosphorsyre som det hedder er kun en syre:

H3PO4 + H2O <--> H2PO4(-) + H3O+

Husk at alle de andre reaktioner også er ligevægte! :)

Brugbart svar (0)

Svar #6
20. marts 2004 af KemiKasper (Slettet)

og den dannede H2PO4(-) kan derefter protolyseres videre...

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. april 2004 af Christian_yeah (Slettet)

Fordi det er amfolytter?

Brugbart svar (0)

Svar #8
19. april 2004 af KemiKasper (Slettet)

det er den også men ikke lige grunden til videre protolyse.. men fordi orthophosphorsyren er trivalent.

Brugbart svar (0)

Svar #9
20. april 2004 af Christian_yeah (Slettet)

Min lærer kom i dag i tvivl noget der (vidst nok) ligner det du nævner..

Problemet er i en reaktion jeg ikke husker.. En reaktion, hvor den oprindelige syre spiller syre på begge sider af pilen..

Evt. foreslag?

Brugbart svar (0)

Svar #10
20. april 2004 af KemiKasper (Slettet)

erh lyder mystisk..

Skriv et svar til: pH af saltopløsninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.