Dm.

Dm(g) er alle reele tal. Hvis jeg læser rigtigt, og du mener at f er "kvadratroden af 3-x" så er definitionsmængden alle reele tal større end eller lig med 3.

Når du sætter dem sammen på den måde du gør, bliver definitionsmængden for g(f(x)) blot lig med Dm(f).

tak, men jeg skal have mellemregning med, hvis du kan fortælle lidt mere?

Når du skal bestemme definitionsmængder, skal du bare undersøge hvilke x du IKKE kan indsætte i forskriften. For g(x) er det tydeligt, at du kan indsætte alt.
For f(x) ved man, at man ikke kan tage en kvadratrod af en negativt tal (hvis ikke vi snakker komplekse tal). Det vil sige, at vi kan kræve, at



Angående din sammensatte funktion, så vil det være f-funktionen som virker på x først. Dvs. definitionsmængden af g(f(x)) kan begrænses til Dm(f). Nu skal man tænke over, om f(x) på nogen måde kan give tal, som IKKE er i Dm(g), men da Dm(g) er alle reelle tal, så begrænser det ikke vores definitionsmængde yderligere.

Man får derfor, at den sammesatte funktions definitionsmængde er Dm(f), hvilket Blackduck også skrev.

Angående forskriften, så skal du indsætte f(x) istedet for x i g's forskrift:



Husk dog, at din definitionsmængde stadig gælder.