Fysik

En krafts arbejde

28. april 2007 af kaspx (Slettet)
Jeg sidder med en opgave hvor en klods trækkes henad et vandret underlag med en kraft på 200N, der virker i en vinkel på 20 grader til vandret. Klossens masse er 25 kg og friktionskoefficienten er 0,25.

Jeg skal bl.a. beregne kraftens arbejde når klodsen trækkes over en længde på 1,0 m. Umiddelbart vil jeg blot beregne dette ved:

A = F * s * Cos(20)

Jeg er dog blevet lidt i tvivl om hvorvidt jeg også skal tage højde for det modsatrettede friktionskraft?

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2007 af sigmund (Slettet)

Du skal starte med at beregne den totale kraft på klodsen. Der må du både tage den fremadrettede trækkrakt, friktionskraften og tyngdekraften i betragtning. Derefter findes arbejdet ved at gange den totale kraft, der virker på klodsen, med længden af den strækning, klodsen er trukket, her 1.0 m.

Brugbart svar (0)

Svar #2
28. april 2007 af Bruger slettet (Slettet)

Du skal tage hensyn til friktionskraften, den er jo
my gange normalkraften, altså my gange m gange g.
Så du får A = (K - F)*S*cos(20).
Der er i virkeligheden tale om et prikprodukt af den resulterende kraft og vejlængden, men da du kun arbejder i en dimention, kan du se bort fra dette.
Venligst
Erik Morsing
[email protected]

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. april 2007 af holretz (Slettet)

Når du skal beregne hvilket arbejde kraften på de 200 Newton udfører, så gør du det ganske rigtigt ved at sige F * s * cos(20). Du får at vide i de andre svar at du skal tage hensyn til de andre kræfter. Det skal du selvfølgeligt ikke, hvis det er arbejdet udført af kraften på 200 Newton du bliver spurgt om.
Det de andre tænker på er den resulterende krafts arbejde, og det er noget andet. Hvis du har en friktionskraft på f.eks. 50 Newton rettet modsat din trækkraft, så får du en resulterende kraft på 150 Newton. Dens arbejde kan du så regne ud. Det viser sig at forøgelsen af klodsens kinetiske energi er lig med den resulterende krafts arbejde.
Du kan roligt regne med dette svar, da jeg har hovedfag i fysik...


Svar #4
28. april 2007 af kaspx (Slettet)

Jeg har nu indregnet friktionskraften således:

A = F * S * Cos(20) - Fg * S

For mig ser det ud som om det også er det du skriver i svar #2. Dog synes jeg der er faktoriseret forkert? Er det ikke:

A = (F * Cos(20) - Fg)*S

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. april 2007 af holretz (Slettet)

Igen, hvis det er det arbejde som kraften på de 200 newton udfører, så skal du kun regne med den, og ikke blande friktionskraften ind...

Svar #6
28. april 2007 af kaspx (Slettet)

Holretz:

Det var også noget i den stil jeg tænkte da jeg læste opgaven. problemet er, at den er noget tvetydig i sin formulering.

I indeledningen til opgaven beskrives det, at kraften på 200N er en SNORKRAFT der virker i en retning på 20 grader til vandret. Dernæst bedes jeg beregnes friktionskraften og efterfølgende KRAFTENS arbejde.

Da der nævnes både SNORKAFT og KRAFT, synes jeg det kan tolkes som både den resulterende kraft og snorkraften.

Brugbart svar (0)

Svar #7
28. april 2007 af holretz (Slettet)

Så er det sikkert fordi det er en dårlig formuleret opgave, hvor der skulle have stået den resulterende krafts arbejde - hvor har du fået denne opgave fra ?

Svar #8
28. april 2007 af kaspx (Slettet)

Den er formuleret af en underviser, som tydeligvis skulle skynde sig fredag eftermiddag :) Jeg vælger at besvare den med begge muligheder og skriver lidt tekst om det.

Brugbart svar (0)

Svar #9
28. april 2007 af holretz (Slettet)

ja...

Svar #10
28. april 2007 af kaspx (Slettet)

Tak for hjælpen :)

Mht. til besvarelsen hvor det er den resulterende kraft. Er min egen beregning korrekt der? Jf. svar #4. Det er jo ikke helt det samme som der skrives i svar #3.

Brugbart svar (0)

Svar #11
28. april 2007 af holretz (Slettet)

måden der er regnet på i svar 4 er rigtigt nok...Det er selvfølgeligt lige meget om du sætter vejen udenfor parentesen eller regner hver af de to arbejder ud og trækker dem fra hinanden...

Svar #12
28. april 2007 af kaspx (Slettet)

Mange tak igen - Så er det på plads. God weekend :)

Skriv et svar til: En krafts arbejde

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.