Film analyse mode

Tja kan du ikke bruge den her på studieportalen? https://www.studieportalen.dk/Subjects/Danish.aspx

Det er bare så forbandet ærgeligt at den analyse model er fyldt med fejl.

Her er en liste med de oplysninger fra linket, påhæfter mine rettelser og tilføjelser. Til at rette analyse modeller har jeg anvendt "Gennemgang af film sprogets grammatik af: Pauline Langhoff 2002"


Det skal gøre når du analysere film er at bruge filmsprogets grammatik. Ved at bruge filmens "sprog" lærer du at se hvilke virkemidler de forskellige filmskaber gør brug af.

For at analyse kan du bruge de forskellige fag termer til at beskrive hvad du ser (se listen nedenuden).

For grundliggende findes der to analyse modeller. En shot 2 shot analyse (altså hvert billed indstilling efter hinanden) eller en hel films analyse hvor man forsøger at definere dramatorugi/æstetik/tema. Der udover kan analyse om der er en eller flere hovedpersoner. Man bør se efter hvordan filmen er bygget op (anslag - point of no return - klimax osv.)

I nogle film f.eks Mike Leighs er der flere hovedpersoner - det kaldes mulitiprotagonist film (flere hovedpersoner). Et nyere eksempel er Volver.

1. Billede = sætning:

Scene = afsnit
Sekvens = kapitel

MANGLER: Et billed = 1 indstilling:

2. Billedudsnit:
Helhedsbillede
Helbillede
Halvbillede
Delbillede/nærbillede

FORKERT!
DET HEDDER:

Fuld total: Personerne domineres fuldstændig af landskabet. Sagligt eller symbolsk, orientere om i hvilke omgivelser fortællingen skal finde sted. Bruges ofte til E-shot

Total: Personerne ses i fuld figur, på samme måde som vi betragter fremmede folk på gaden.

Halv total: Personerne ses fra midt på lårene og op, som vi normalt ser de folk vi taler med.

Halvnær: Meget brugt, kommer lidt mere ind på livet af folk.

Medium shot: Brystbilled. Bruges typisk i samtaler kombineret med dialogklip.

Nær: Skaber intim kontakt. Kan bruges til at fortælle noget vigtigt (set up - pay off). Godt redskab til at vise reaktionsbilleder.

Ultra nær: Det kan ofte være svært at afgøre hvad billedet forestiller. Det er et billedudsnit vi normalt ikke ser med egne øjne.

Over the shoulder shot: Når 2 personer taler sammen viser man dem først i total/halvtotal (et såkaldt mastershot) for at etbalere situationen. Så går man ind i et medium shot, hvor man ser den person, der taler - over en den andens skulder.

Two shot: Indstilling med 2 personer i billedet.

. Kameravinkel:

Normalperspektiv
Frøperspektiv
Fugleperspektiv

MANGLER FORKLARING:

Normalperspektiv: neutralt dokumentarisk

Frøperspektiv: motivet i billedet bliver dominerende. Kan sige noget om magt, trussel eller guddommelighed.

Fugleperspektiv: motivet bliver småt og underlagt omgivelserne. Kan bruges til oversigt. Men det kan også sige noget om underlegenhed og uafvendelighed.

Lavt kamera: Bruges ofte til at gengive børns synsvinkel og oplevelse af verden - kan virke uoverskuelig.

4. Farver:

Folde, varme, symbolske

MANGLER:

Grøm regnes for at være håbets farve.
Man kan bruge farvefilter for at fortælle noget bestemt. Eks. Trier bruger altdi gule filtre.


5. Belysning:

Blødt lys (harmoni)
Hårdt lys (disharmoni)
Skyggevirkninger (uhygge, dæmoni)

RETTELSER:

Ovenlys
Baglys
Sidelys
Underlys
Modlys
Underbelyse
Overbelyse
Slagskygger

Blødt lys (varmt/rødt) = lys lamper etc.
hårdt lys (koldt/blåt) = udendørs lys

6. Fokusering:

Dybdeskarphed (alle planer er skarpe)
Skiftevis fokusering (på personer i hver sit plan)
Uskarphed (kaos)

LÆS FOKUSERING OG OPTIK!:

Normaloptik: verden som vi ser den

Vidvinkel: unaturligt bredere billedudsnit

Telelinse: en/eller flere personer er i fokus mens baggrunden er sløret - bruges til understrege at det er dem man skal fokusere på - de er de vigtigeste i verden

Rackfokus (Skiftevis fokus fra: for til mellem eller baggrund)


7. Kamerabevægelser:

Panorering (vandret billedudvidelse)
Tiltning (lodret billedudvidelse)
Zoom
Subjektivt kamera (f.eks. ved hjælp af håndholdt kamera præsenteres en personlig synsvinkel

MANGLER:

Tracking/dolly (paralel/forlæns/baglæns bevægelse med kameraet)

Subjektivt kamera = POV (Point Of View)

Swish-Pan: Hurtige panoreringer hvor motivet på billederne næsten ikke opfattes

Kran:

Håndholdt:

Steady-cam:


8. Episk-dramatisk montage:

Formidler et ydre, konkret handlingsforløb. Overvejende objektivt berettet. Tid, rum og handling hænger forklarligt sammen i én komposition

Præsenteringsmontage: Gennem helhedsbillede etableres fortrolighed med rummets helhed. Simultanitet og krydsklipning

A. Kontrastklipning (f.eks. anvendelse af blikretning og blikretningsmotiv)
B. Subjektivt billede: Kan kun iagttages fra en person i handlingens tid/rum.
Klipning i tid: Flash Back og flash ahead

9. Ekspressiv montageteknik:

Tilsigter ikke et logisk forløb, afgrænset i tid og rum.
Betoner kontrasten mellem billederne
Appellerer til medlevende fortolkning
Kontrastmotiver: Meningen fremgår af kontraster
Metaforiske billeder
Frysning
Slow- og fastmotion
Klipperytmen af meget afgørende betydning
Lydsiden har store ekspressive muligheder.

UDDYBNING/RETTELSER TIL 8. & 9 + klippeprincipper.

Eliptisk montage (springer i tid)
Scenisk montage
Amerikansk montage (lysbilled show agtigt)
Hip hop montage: rytmiske klip understreget af skarpe billeder til skarpe lyde (Darran afno
Krydsklip
Last-minute-rescue
Parallele klip
Scenisk klip
Eliptisk klip
Analog klip
Match-cut
Metaforiske klip
Tematiske klip
Cut-away-from-sex
Cut-away-from-death
Jump cut
deækbilleder
Sporvognsklip
Overblænding
Split-screen
Wipe


10. Lydsiden:

A. Synkron lyd: Tale (monolog/dialog), Musik (lydkilde i billedfeltet) Reallyd
B. Asynkron lyd: Redskab til at styre seerens opmærksomhed, følelser og opfattelse i en bestemt retning:
Offscreen fortæller, Underlægningsmusik, Effektlyt.

DERUDOVER:

Dramtorugi:

Anslag
Præsentationen
Uddybning
Point of no return
Konfliktoptrapning
Konfliktløsning/klimaks
Udtoning

setup - payoff
suspense><overaskelse

Denotation (kernebetydning - tingen i sig selv/obejektiv)
Konnotation (medbetydning - tingen oplevet subjektivt)

Rettelsen til termen: Hip hop montage: Udtrykket bliver brugt af instruktøren til "Requim for a dream" Darren Aronofsky og er IKKE et egenligt fagudtryk, men en god måde at beskrive klippe princippet på.

Du har ret i at den ikke er fuldkommen, men mange af de begreber du har koblet på hører til mediefaget. Der er stor forskel på hvad du skal inddrage, afhængig af om det er filmanalyse i dansk eller mediefag. Analysemodellen ligger under faget dansk, og derfor ikke så meget teknisk analyse.

Dog er jeg ikke uenig i, at det virker mere professionelt, hvis man formår at bruge fagterm. Man skal bare passe på, at en filmanalyse i dansk ikke bliver en teknisk filmanalyse, da henblik hermed ofte er handling og billede (symboler, signaler, person og alt det der ligesom i noveller).

Det er klart at man kan undlade tekniske ting. Men det er helt essentielt at vide hvad de forskellige billedudsnit bliver brugt til - netop for at kunne analysere i dansk.

Ligesom det er helt essentielt at vide hvornår der er tale om eliptisk og scenisk klipning - fordi det undstreger som regel handlingen.

Men nu gav jeg ikke nogen videre forklaringen på dramaturogien men den er også vigtig i dansk.

En sidste ting jeg ikke uddyber er denotationer/konotationer som også er væsentlige i forhold til faget dansk. Begreber kender man jo når man analysere billeder.

Fakta/Fiktions koder fik jeg vist heller ikke med, men de bruges også i dansk når man analysere dokumentar og mockamentry.

Desværre er der man dansk lærere som ikke ved hvordan de skal analysere film (fordi det er noget nyt for dem) Men derfor kan man som elev stadig godt forberede sig grundigt.