Kemi

Smagen af salthed og sødme

14. juni 2007 af Christinana (Slettet)
NaCl smager salt.
Hvis man putter nogle saltkorn i munden, så opløses NaCl til dens ioner, Na+ og Cl-. Men hvilken ion er det, der giver smagen af salthed?

Det samme med sukker... hvad er det, der gør at sukker smager så sødt, mens at stivelse (som er flere glucose-enheder sat sammen) ikke smager sødt?

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Interessant spørgsmål.

Det er hovedsagligt Na+ ionen som giver den salte smag. Hvis man tager og smager på LiCl, KCl, RbCl og CsCl, så har de hver sin smag. Da Cl- ionen er tilstede i alle stofferne, må det derfor være Na+ som giver den karakteristiske smag.

F.eks. har NH4Cl og KCl stort set samme smag, hvilket skyldes at NH4(+) og K+ ionerne har næsten samme ion-radius.


Angående sukker og stivelse er sagen en lidt anden. Sukker består af et molekyle glucose og et molekyle fruktose, så det er ikke helt det samme som stivelse som udelukkende er en polymer af glucose.

Da der er tale om to helt forskellige molekyler som saccharose og stivelse, så vil deres vekselvirkninger med diverse receptorer i tungen være forskellige. Stivelse er alt for stor til af kunne komme ned i tunge-vævet og ind til receptorerne pga. af dets størrelse, men også fordi det er meget lidt vandopløseligt.

Svar #2
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)

Hmm... Jeg prøver at smage noget bagepulver og se, om det er salt!

Jeg har aldrig smagt KCl (i hvert fald ikke bevidst), men NH4Cl er vist det, der er i saltlakrids, ikke? Det er da rimelig salt.

Findes der ikke nogen enzymer i munden, der kan nedbryde ... et eller anden? Det synes jeg, jeg kan huske (?)

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Bagepulver vil ikke smage nær så salt, da den basiske anion (HCO3-) vil overdøve smagsindtrykket.

Salmiak er NH4Cl. Men KCl må ikke erstatte NH4Cl da KCl er relativ giftigt - kan få hjerteproblemer, da der sidder rigtig mange K(+)-ionkanaler i hjertet. Og dem skal man helst ikke "pille" for meget ved.

Brugbart svar (0)

Svar #4
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Jo, spyttet indeholder bl.a amylase som kan spalte stivelse til glucose.

Svar #5
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)

Pokkers! Har desuden heller ikke lige noget bagepulver.
Men dvs.: jeg bager en kage, hvor jeg bruger bagepulver. Den bliver salt?? Det synes jeg nu aldrig, jeg har oplevet?

Brugbart svar (0)

Svar #6
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Så meget bagepulver bruger man nu heller ikke.

Jeg skrev også at det var hovedsagligt Na+ ionensom gav den salte smag.

For smager man på NaF, NaCl, NaBr og NaI, så er det NaCl som har den mest karateristiske salt-smag. NaBr og NaI ligger meget tæt i smag, mens NaF ikke gør (egen erfaring igen).

Brugbart svar (0)

Svar #7
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Hvis du spiser et stykke rugbrød (uden noget på), så kan du ikke smage saltet (jeg kan ikke). Men der er faktisk rigtig meget salt i. SÅ saltsmagen bliver ikke hovedindtrykket i smagsoplevelsen, med mindre man har hældt alt for meget i så det bliver uspiseligt.

Svar #8
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)

Wow, du har virkelig smagt mange forskellige kemikalier :) Er det ikke dårlig laboratoriepraksis? Ej :)

Nå, men vil i hvert fald prøve at smage alt Na+-holdigt fra nu af.

Tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

I mit daglige arbejde har jeg adgang til over 35000 forskellige kemikalier, hvoraf ca. 98% er organisk forbindelser, og resten er uorganiske stoffer.

Brugbart svar (0)

Svar #10
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Hov den blev sendt afsted for hurtigt, nå men nej jeg smager ikke på alting. F.eks. ting som jeg ved er giftige NaCN etc.




Brugbart svar (0)

Svar #11
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Hvis ikke du har umiddelbar adgang til de simple LiCl, KCl, RbCl, CsCl og

NaF, (NaCl), NaBr og NaI, så vil du ikke kunne lave det eksperiment særligt godt. Simpelthen fordi andre anioner som f.eks. HCO3(-) og phosphater, citrater etc. de har en egen smag som er ret kraftig, og som oftest vil overdøve metalionen.

Husk at skylle munden hver gang og spyt ud, bare for en god ordens skyld ;-)

Brugbart svar (0)

Svar #12
15. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

Natriumcyanid smager ellers ganske godt.

Svar #13
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)

#7 Du har ret! Jeg sidder og tygger på et stykke rugbrød nu. Der skulle være 1,4g NaCl pr. 100g brød, men jeg kan ikke smage det... overhovedet.
Fra nu af må jeg tjekke saltindholdet på alle madvarer, der ikke smager salt :) Måske kan jeg endda regne ud, hvad mit saltforbrug er, og så sammenligne det med det anbefalede indtag. Uha, mange muligheder :)

Svar #14
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)

Jeg tror ikke min lærer bliver særlig glad, hvis jeg begynder at smage på kemikalierne. Vi må ikke engang spise "normal" mad på de den gang, hvor videnskabslokalerne er! :)

#12 Ja, men det er vel også det sidste du nogensinde kommer til at smage, så til sammenligning vil en fuglelort jo smage godt :)

Brugbart svar (0)

Svar #15
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

For ganske nylig læste jeg en artikel omkring fødevareproducenternes overdrevne tilsætning af salt.

F.eks. så tilsættes der salt til mel, fordi salt er billigere end mel, og derved bliver fødevarerne herefter så "beriget" med ekstra unødig salt.

Der var stillet et typisk madskema op som skulle illustrere hvad en voksen mand skulle indtage efter normalbehov. Og grænsen for saltindtagelsen var overskredet med næsten 100%. For børn var det værre, de fik overskredet det endnu mere. Så at tilsætte ekstra salt til madlavningen er unødvendigt og direkte skadeligt.

Brugbart svar (0)

Svar #16
15. juni 2007 af <o> (Slettet)

Hvad sker der ved overdrevent forbrug af salt?

Brugbart svar (0)

Svar #17
15. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Bla. forhøjet blodtryk som er farligere end de fleste tror. Nyrefunktionen kan også blive ramt og en masse andet.

Svar #18
15. juni 2007 af Christinana (Slettet)


Tak for alle forklaringerne! Jeg må prøve at kontrollere mit saltforbrug. Jeg har prøvet at vågne op om natten og følt mig rigtigt tørstig. Jeg mistænker saltet!

Tak:)

Skriv et svar til: Smagen af salthed og sødme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.