Hvordan dannes en plante?

hvad mener du med "dannes"?

ja det er rigtigt.

fotosyntese: 6CO2 + 6H2O --sollys--> C6H12O6 (glucose) + 6O2

glucosen bruger den bl.a. til respiration, hvorved den får energi til de forskellige celleprocesser.

Altså hvordan opstår planter?

tænker du på planternes formering?

Ja

Ukønnet forplantning:
Brudstykker af en plante kan regenerere og dermed formere planten eks. ager-snerle, mælkebøtte og følfod.
Mange planter udvikler særlige organer i den ukønnede eller vegetative formerings tjeneste. Encellede planters ukønnedes formering er oftest en simpel deling eller knopskydning. Mange alger danner sværmesporer, der kan svømme ved hjælp af svingtråde. Skimmelsvampe har såkaldte konidier, mosser har knopkorn. Også mange frøplanter har særlige vegetative formeringsorganer.: Hvis der i et løg foruden foryngelsesløget dannes flere små løg i hjørnerne af skællene, fungerer de som formeringsløg. I bladhjørnerne hos vorterod dannes yngleknopper, der sammen med et ammeorgan falder af og spirer. I blomsterstanden hos løg-arter ses lignende yngleløg. Rodslående udløbere har fx jordbærplanten, og hos ager-tidsel findes knopdannende rødder; i sådanne tilfælde har planten ofte en betydelig vandreevne.

Kønnet formering:
Bestøvningen er en nødvendig forudsætning for befrugtningen – overførsel af støv, pollen, fra støvknapper til støvfang i samme blomst kaldes SELVBESTØVNING. Dette sker fx hos hvede, byg og havre. Nogle fx skovsyre og martsviol udvikler ved blomstringens slutning særlige blomster, som slet ikke åbner sig; her sker bestøvningen inde i den lukkede blomst.
Mange arter er selvsterile, hvilket nødvendiggør FREMMEDBESTØVNING, som i mange tilfælde er en absolut fordel. Der findes hyppigt bygningstræk, som hindrer eller hæmmer selvbestøvning eller i det mindste begunstiger fremmedbestøvning. Mest effektivt hos særbo-planter.
I tvekønnede blomster kan selvbestøvning undgås, hvis de to køn ikke er funktionsdygtige på samme tid. Det mest almindelige er da, at blomsten er FØRSTHANLIG_ støvknapperne modnes og er eventuelt visne, før støvfangene er fuldt udviklede fx gederams, katost og klokke. Sjældnere træffes FØRSTHUNDLIGE blomster (vejbred).
SELVSTERILITET kan afhænge af kemiske forhold, idet der i griflen udskilles stoffer, der fremmer væksten af fremmede pollenkorns støvrør, samtidig med at væksten hæmmes hos pollenkorn, der stammer fra planten selv.
VINDVESTØVNING:
Granskovens ”svovlregn” og rugmarkens ”dræ” – eller bare en buket hasselgrene med rakler i en varm stue – giver et godt indtryk af pollenrigdommen hos disse planter.

VANDBESTØVNING:
Ligesom over rugmarken kan der hen over de undersøiske enge af ålegræs svæve en sky af ”dræ”. Blot er det her havstrømmen, der driver blomsterstøvet med sig som plankton hen til trådformede støvfang.

REGNBESTØVNING:
De fleste blomster lukker sig i regnvejr, men nogle fx eng-kabbeleje, kan samle så meget vand inden for blomsterbladene, at vandstanden stiger op i højde med støvknapper og støvfang. Herved bliver vandbestøvning mulig. Der er endog mulighed for fremmedbestøvning, hvis en stor regndråbe falder med sådan en kraft ned i blomsten, at vandet sprøjter over i naboplantens blomster medførende pollen.
INSEKTBESTØVNING:
Vekselvirkningen mellem blomst og insekt kan betegnes som SYMBIOSE, et fællesskab til gensidig gavn. Blomsten er for insektet slet og ret et spisekammer, hvor det forsyner sig med pollen, nektar eller begge dele. Set fra blomstens synspunkt er insektbesøget ofte forudsætningen for livets fortsættelse i nye plantekim.