Intelligent Design - Biologi - Studieportalen.dk

Brugbart svar (1)

Svar #1
16. juni 2007 af Chimer (Slettet)

Well er ikke biolog, men har skrevet en længere opgave på engelsk om emnet. Design-teorien holder ikke fordi den ikke er falsificerbar, altså man kan ikke bevise at den er forkert. For at en teori skal være gyldig, må der være en mulighed for at man kan modbevise teorien. Jeg kan komme med et eksempel, keep in mind at jeg overhovedet ikke har styr på psykologi, så hvis der er faktuelle fejl, så bær over med mig:

Freud fremsætter en teori der siger børn har seksuelle tanker om deres forældre af det modsatte køn. Denne teori er nem at modbevise eftersom man bare kan spørger voksne om de nogensinde har haft seksuelle tanker om deres forældre af det modsatte køn. Men så siger Freud at hvis man spørg folk senere i livet om deres seksuelle forestillinger om deres forældre, så vil de nægte disse.

Altså hvis man bliver spurgt som voksen vil man enten svare ja, hvormed man beviser den første præmis om at børn har seksuelle tanker om deres forældre af det modsatte køn. Hvis man svarer nej, så går man med på den anden præmis der siger at man vil nægte.

Altså har vi en ikke gyldig teori - rent filosofisk set.

Brugbart svar (0)

Svar #2
16. juni 2007 af Riemann

Jeg synes ikke, at det er korrekt at sige at en "teori ikke er gyldig" bare fordi den ikke er falsificerbar. Det kan man jo i princippet ikke vide.

Derimod kan man sige at en teori er "svag", hvis den ikke har konkrete fordusigelser og dermed heller ikke kan falsificeres.

Svar #3
16. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Ok, så det er sådan noget med videnskabsteori at gøre.

Jeg tænker nu mere på det biologiske aspekt af det. ID'ere taler om irreducérbar kompleksitet (irreducible complexity). Jeg har prøvet at læse det på wikipedia, men det giver ikke så meget mening for mig, der kun har haft bioC.
Nogle der tør uddybe det lidt?

Svar #4
16. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

I øvrigt findes der da også videnskabelige teorier, der ikke kan falsificeres/verificeres!

Brugbart svar (0)

Svar #5
16. juni 2007 af Riemann

#3
Engang prøvede jeg at lede efter noget videnskabeligt materiale (dvs., publikationer) om Intelligent Design (ID), men jeg kunne intet finde. Så vidt jeg ved er der aldrig skrevet nogle rigtige forskningsartikler angående ID. Så jeg kan ikke hjælpe dig med de der nymodens irreducerbare komplekse systemer.

#4
I givet fald er det dårlige / svage videnskabelige teorier, som der ikke er nogen (videnskabelig) grund til at stole for meget på.

Brugbart svar (0)

Svar #6
16. juni 2007 af atten (Slettet)

#4 - Verificerbare er INGEN teorier. Intet kan endegyldigt bevises.
Falsificerbare er ALLE accepterede, videnskabelige teorier. Ellers bliver de hurtigt forkastet.

Brugbart svar (0)

Svar #7
16. juni 2007 af croenn (Slettet)

Folk der er fortalere for ID taler ofte om at øjet er for komplekst til at være kunne skabt ved evolution (hvilket i øvrigt er noget sludder).

Deres (ID'ernes) påstand er den at bare der mangler én enkelt del af øjet så ville det ikke "virke", hvorfor det ikke kan være sakbt igennem evolution.

Er ikke biolog, så du bør nok få det bekræftet fra anden side :)

Svar #8
16. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

#6 Matematik kan :)

Ved godt jeg selv bragte det op, men kan I nævne nogle eksempler på videnskabelige teorier, som ikke kan falsificeres? Er det sådan noget som Big Bang-teorien, og hvad er begrundelsen i så fald?

Nu skal jeg til eksamen i religion, så det er nok videnskabsteorien, der er mit stærkeste argument mod ID, men det ville da være fedt at rable om noget biologisk, som min humanistiske lærer+censor ikke aner noget om :)

Svar #9
16. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Nu hvor vi er ved det, kunne I ikke nævne nogle eksempler på de ting, som evolutionsteorien har forudsagt?

Synes I øvrigt, at en biologisk teori som evolutionsteorien er "svagere" end en fysisk teori som Newtons love e.l.? Er fysikken "renere", mere entydig, end biologien, fordi det er lettere at eliminere de ukendte variable i fysik i modsætning til biologi?
Fx Miller-Urey's eksperiment, hvor de prøver at genskabe ursuppen - hvor godt er sådan et forsøg? (i forhold til de egentlige betingelser dengang)

Brugbart svar (0)

Svar #10
16. juni 2007 af Riemann

#8
Matematik er som sådan heller ikke naturvidenskab i den forstand at matematikken ikke beskriver naturen.

De kosmologiske modeller er primært opbygget ud fra observationer, så det er lidt noget andet. her prøver man at forklare observationer ud fra allerede forstået fysik (Einstein almene relativitetsteori).

#9
Jeg vil mene, at fysikken teorier generelt er "stærkere" end biologiens, da man i fysikken arbejder med kvantitative størrelser; man kan beregne en størrelse eksakt og herefter lave et eksperiment, hvor man måler en størrelse.

Brugbart svar (0)

Svar #11
16. juni 2007 af Madsst (Slettet)

#8 Matematikken bygger jo på logik, som bare er bygget på axiomer. I den forstand kan hverken matematikken eller logikken verificeres.

Brugbart svar (0)

Svar #12
16. juni 2007 af Madsst (Slettet)

I øvrigt vil jeg stemme i med #2. I økonomi er for eksempel næsten alle teorier baseret på en rationel nyttemaksimerende forbruger. Hvorvidt det forholder sig sådan er som sådan ikke testbart...

Svar #13
17. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Måske er jeg helt gal på den, men... hvad med "det gyldne snits" forekomst i naturen? Solsikker, sneglehuse osv. Eller hvad med forholdet mellem en cirkels diameter og omkreds? Man kan vel sige, at matematikkens formler idealiserer naturen, men det gør fysikkens formler da også?
Naturen har vel også været en inspiration for matematikken. Cirkler og andre geometriske objekter så man i naturen længe før det lykkedes at omsætte det til matematiske formler.

Dvs. kosmologiske teorier er "svage", fordi man kun kan bygge det på observationer, og ikke på forsøg, hvor man selv kan styre de forskellige variable? Det samme med økonomi?

Brugbart svar (0)

Svar #14
17. juni 2007 af Riemann

Det er rigtigt, at matematikken er meget inspireret af naturen og mange vigtige matematiske sætninger er eksempelvis også udviklet med henblik på at bruge sætningerne i fysikken. Men det ændrer ikke på at matematikken i sig selv ikke har noget med naturen at gøre (udover at man kan beskrive naturen ganske godt med matematik...).

Angående de kosmologiske modeller: De kosmologiske modeller bygger primært på en allerede forstået fysik. Ud fra Einsteins ligninger kan man udlede Friedmann-ligningen og ved at løse denne får man en model for universet. For at kunne løse Friedmannligningen skal man dog vide, hvad for noget energi, der er i universet, og hvor meget der er af det (dvs., tætheden af det).

Svar #15
17. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Første del: Ok, jeg tror godt, jeg forstår hvad du mener!

Anden del: Her forstår jeg mindre af, hvad du mener! Men det er heller ikke så vigtigt! :)

Tak for alle jeres inputs.

Brugbart svar (0)

Svar #16
17. juni 2007 af Riemann

For at tydeliggøre lidt hvad jeg mener:

Du har til dels ret i at det er en svaghed, at man ikke kan teste ens modeller ved at lave konkrete eksperimenter.

Men de kosmologiske modeller beksriver de ting, som vi observerer, så på den måde kan man sige at de er ganske troværdige. Men i de mest ekstreme situationer (dvs., i det meget meget tidlige univers eksempelvis) er de kosmologiske modeller ret utroværdige, og om 10 år har vi sikkert gjort nogle nye opdagelser, som ændrer vores teorier for det tidligste univers.

Svar #17
17. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Jeg ser :)

Igen, er grunden til, at vi må forkaste skabelsesberetningen om Gud, der skaber jorden på 6 dage, at man ikke kan falsificere den?

Apropos Einstein, synes I så ikke, at det er en smule mærkeligt, at Einstein var troende jøde?
Er det ikke modstridende at være videnskabsmand OG troende? (Se bare på alle de fortalere for ID!)

Brugbart svar (0)

Svar #18
17. juni 2007 af Riemann

Man kan ikke forkaste den. Men man kan heller ikke argumentere for den ud fra et videnskabeligt grundlag, så derfor er det ikke nogen særlig interessant videnskabelig teori.

Jeg synes i princippet ikke, at det er specielt modstridende. Videnskab og tro er (efter min mening) forskellige ting i tilværelsen.

Svar #19
17. juni 2007 af MiaMette (Slettet)

Jo, men er det så ikke et problem, når man blander det sammen? Som i ID?

Når du siger, at det ikke er modstridende: Hvordan kan du som videnskabsmand tro på, at jorden blev skabt på 6 dage? At jordens første mand blev skabt af en klump ler, som en man med hvidt skæg pustede på? Og at jordens første dame blev skabt af et ribben? (ok, den sidste bliver måske en realitet om 100 år pga. genteknologien, men...)
Er det så fordi, at man fortolker Biblen som en metafor eller lignelse, og at det mere er Biblens budskaber om næstekærlighed osv. der er vigtige?
Det er i hvert fald mit indtryk af mange kristne. Der er ikke så mange, der tager Biblen bogstaveligt mere.

Brugbart svar (0)

Svar #20
17. juni 2007 af Riemann

Som jeg skriver i #18 kan man ud fra videnskaben ikke falsificere en teori, som ikke kan falsificeres.

Det er selvfølgeligt et problem, hvis man laver en filosofisk teori (som jeg mener, at ID er) og påstår, at den er naturvidenskabelig.

Når jeg skriver, at videnskab og religion "principielt" ikke er modstridende, så mener jeg, at videnskaben som sådan ikke udelukker religion - men man kan ikke heller ikke argumentere for religion ud fra videnskaben.