Kemi

Intra- og intermolekylære bindinger

16. juni 2007 af cw (Slettet)
Hey, skal til eksamen mandag og har glemt hvad Intra- og intermolekylære bindinger er? Nogen der kan hjælpe med en forklaring?

Mvh Cw

Brugbart svar (3)

Svar #1
16. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

Kort sagt:
- Intermolekylære bindinger virker mellem molekylerne.
- Intramolekylære bindinger virker mellem atomerne i molekylerne.

Intermolekylære bindinger er kræfter der virker mellem atomer og molekyler, som ikke holdes sammen af kemiske bindinger. Disse kræfter optræder i gas, væske og fast fase og kan være både tiltrækkende og frastødende. Generelt kan siges, at kræfterne altid er frastødende ved korte afstande mellem molekylerne, men tiltrækkende over afstande, som er nogle få gange længere end en typisk kemisk elektronparbinding. Denne tiltrækkende kraft er størst mellem elektrisk ladede, polære og polariserbare atomer og molekyler, hvorimod fx en gas af heliumatomer ikke udviser tiltrækning i nævneværdig grad.

Af intermolekylære bindinger kan nævnes:
- Dipol-dipolbindinger
- Londonbindinger
- Hydrogenbindinger

Den fysiske årsag til alle øvrige tiltrækkende intermolekylære kræfter er den elektriske tiltrækning mellem ladede (ioner), polære eller polariserede molekyler.

Brugbart svar (0)

Svar #2
16. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

Jeg kom åbenbart til at slette noget af det.

Hydrogenbindinger (A-H...B, hvor A og B er nitrogen, oxygen eller fluor) udgør en type af svage bindinger, der som oftest klassificeres under betegnelsen intermolekylære kræfter, selvom de egentlig er af en lidt anden natur end de øvrige intermolekylære kræfter.

...Skal sættes ind før sidste afsnit.

Svar #3
16. juni 2007 af cw (Slettet)

okay, super... Men er vi ikke enige om at hydrogenbindinger er klassificeret som stærke elektroparbindinger? Det synes jeg, jeg har læst?

Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

#3.
En hydrogenbinding er en stærk dipol-dipolbinding.

I øvrigt hedder det vist ikke en Londonbinding, men derimod London kræfter.

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. juni 2007 af sden (Slettet)

#4
det hedder london-bindinger efter fritz london (tysker). derimod hedder det van der Waalske kræfter

Skriv et svar til: Intra- og intermolekylære bindinger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.