Kemi
London-bindinger?
20. juni 2007 af
luktho88 (Slettet)
Hej
Er der en der kan forklare mig begrebet london bindinger fuldstændigt?
Jeg har browset lidt rundt mellem forum indlæg under kemi, men jeg finder aldrig en beskrivelse, der giver helt mening.
Så er der en venlig sjæl, der lige hurtigt kan forklare mig hvad det går ud på, og måske give et eksempel på molekyler hvor london-bindinger har en betydning?
/LT
Er der en der kan forklare mig begrebet london bindinger fuldstændigt?
Jeg har browset lidt rundt mellem forum indlæg under kemi, men jeg finder aldrig en beskrivelse, der giver helt mening.
Så er der en venlig sjæl, der lige hurtigt kan forklare mig hvad det går ud på, og måske give et eksempel på molekyler hvor london-bindinger har en betydning?
/LT
Svar #1
20. juni 2007 af Larsendrengen (Slettet)
Brug søgefunktionen, for dette emne har været diskuteret og besvaret til hudløshed. Og der er masser af spørgsmål/svar netop om dette emne.
Svar #2
20. juni 2007 af Elisa Fruit (Slettet)
london-bindinger virker mellem alle molekyler, men svagere i forhold til hydrogenbindinger og dipol-dipolbindinger. det er londonbindingerne, der især virker mellem upolære molekyler, hvor elektronerne kan bevæge sig ove mod det ene atom i et molekyle og skabe en ikke-permanent dipolbinding.
Svar #3
20. juni 2007 af virious (Slettet)
Som elektronerne bevæger sig rundt i deres baner, vil der en kort tid være en
kort polaritet, hvis elektronerne er flest i den ene side af molekylet. Denne korte polaritet, vil tiltrække nabomolekylet. Den skaber altså en kortvarig dipol-binding(skaber en positiv og en negativ ende).
Disse er dog meget svagere end dipoldipolbindinger og upolære molekyler har derfor generelt et lavere kogepunkt end polære molekyler. Man kan også sige
at jo større molekylet er, jo større vil kontaktfladen imellem molekylerne være, og der er
større mulighed for ”binding”.
kort polaritet, hvis elektronerne er flest i den ene side af molekylet. Denne korte polaritet, vil tiltrække nabomolekylet. Den skaber altså en kortvarig dipol-binding(skaber en positiv og en negativ ende).
Disse er dog meget svagere end dipoldipolbindinger og upolære molekyler har derfor generelt et lavere kogepunkt end polære molekyler. Man kan også sige
at jo større molekylet er, jo større vil kontaktfladen imellem molekylerne være, og der er
større mulighed for ”binding”.
Skriv et svar til: London-bindinger?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.