Orbitaler

Non-bonding orbital, er en orbital som har 2 elektroner, men som ikke indgår i nogen bindingsdannelse (heraf navnet non-), men ikke dermed sagt at det ikke kan indgå i bindingsdannelse. Det er f.eks. et lonepair på N i NH3. I sig selv bidrager lonepairet ikke til bindingerne i NH3, men det kan derimod indgå protonering/alkylering etc, hvor det så reagerer på/med lonepairet.


FOrskellen mellem en pi og pi*, er bl.a dets symmetri. For hver orbital som er bindende har man også en antibindende (det kommer simplethen af den kompliceret matematik der ligger bag). De bindende er dem som bliver fyldt først op med elektroner og bidrager til selve molekylets stabilitet og bindingsdannelse. De antibindende har (normalt) ingen elektroner i sig, og når man f.eks. exciterer et molekyle ved at lyse med UV lys, så "hopper" en elektron fra den højeste (i energi) bindende (kaldet HOMO, Highest Occupied Molecular Orbital) til typisk den lavest antibindende orbital kaldet for LUMO (Lowest Unoccupied Molecular Orbital.

Så når man exciterer (med UV lys) en C=C binding hvor der normalt ikke er fri drejelighed, så vil molekylet ikke længere have dobbeltbindingskarakter, men enkeltbinding, og der er nu fri drejelighed. Det betyder at man gå fra en cis-alken til trans-alken ved at lyse, og omvendt. Molekylet udsender så en foton igen og falder tilbage i grundtilstanden og C=C gendannes.

Det var en meget kort forklaring, men jeg håber du forstod noget af det.

Glemte at tilføje at eksemplet med alkenen, det er en pi-pi* overgang. Dvs. en elektron i pi orbitalen (HOMO) på alkenen "hopper" op i pi* orbitalen (LUMO).