Dansk

Semantiske felter?

28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)
Nogle som vil forklare det lidt bedre end dette:
Alt afhængigt af hvilken tekst du kommer op i kan du benytte et begreb som hedder semantiske felter. Det er ord, som kan siges at tilhøre en gruppe. Det er ikke et grammatisk begreb, så adjeltiver, verber, adverbier og substantiver kan godt gøre sammen. Det er ord, som man kan sætte ind under´ét overbegreb. et simpelt eksempel kunne være.....

dagen var ved at være ovre. Timerne var sneget afsted; og sekunderne ligeså. Uret tikkede og takkede.....og bla bla bla! Her er et åbenlyst semantisk felt tid

Brugbart svar (1)

Svar #1
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Semantik (betydningslære) er forholdet mellem tegnet (det sproglige udtryk) og det betegnende, et semantisk felt er ord, der "hører sammen", for eksempel, når man siger:
pige hører sammen med dreng
mand hører sammen med kvinde
onkel hører sammen med tante

lys hører ikke sammen med lyd, de udgør altså ikke et semantisk felt, det gør derimod

lys og mørke.

Når man i det hele taget bruger semantisk analyse, så er det fordi man ønsker en vis logisk sammenhæng i en sproglig fremstilling - ord og sætninger bør hænge logisk (eller naturligt sammen), uden brugen af semantiske felter vil der let opstå sprogforvirring og e deraf vildledende formulering, så man mistolker en tekst.
Den semantiske analyse kan sætte sproget sammen på en sådan måde, at det får en logisk og naturlig formulering, der letter forståelsen for tilhøreren (eller læseren)

Svar #2
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Tak ;-)

Svar #3
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

men kan du give et eksempel på hvornår man kan bruge det+ så jeg har det helt på plads?

Brugbart svar (0)

Svar #4
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

ja, men vent lige lidt

Svar #5
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Okay..

Brugbart svar (0)

Svar #6
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg kan sende dig et lille stykke, jeg selv har skrevet, hvor jeg bruger semantiske felter på hele stemningen

Svar #7
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Det lyder godt, tak.

Brugbart svar (0)

Svar #8
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)


Kan du selv finde de semantiske felter i de enkelte sekvenser? Læg mærke til stemningen, miljøet, de ting, der hører sammen

Fra min fortælling:
Vanrøgt

Orla gik op ad den brede og smukt svungne stentrappe, der førte op til slottet. Et kunstfærdigt ciseleret smedejernsgelænder indrammede marmortrinene. Overalt på trappen stod festklædte mennesker og talte sammen. I hænderne holdt de fyldte vinglas. De talte dæmpet, Orla hørte ikke, hvad de sagde. Han kiggede sig omkring. For foden af trappen foldede en velplejet have sit blomsterflor ud over landskabet. Et stort svømmebassin midt i parken, der omgav huset, fyldtes med badende gæster. Unge, smukke, nøgne kvinder sad på kanten og vippede med fødderne i vandskorpen. Ringene bredte sig, smeltede sammen.
De lo.
Krusninger på vandspejlet.
Havfruer der lytter, lokker, kalder.

Brugbart svar (0)

Svar #9
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Du får lige en opgave af mig, der lyder sådan her:

Lav et stemningsbillede af en øde strand en tidlig morgen. Du står og kigger ud over vandet og skal formulere dine indtryk i semantiske "billeder".
Så laver jeg en bag efter.

Svar #10
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Jeg kan overhoved ikke finde nogle semantiske felter..

Svar #11
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Jeg tror du har givet mig en lidt for kompliceret tekst som eks...

Brugbart svar (0)

Svar #12
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

OK, så prøv selv at lave det jeg skrev med semantiske felter, altså med ord og begreber, der hører naturligt sammen.

Denne her, for eksempel, duer ikke:

Lyset i salen blev langsomt svagere, mens scenen oplystes af kraftige projektører. Konen satte sig på skamlen og bankede løs i tangenterne. Publikum var målløse.

Hvordan skal den lyde semantisk korrekt?

Svar #13
28. juni 2007 af Billal001 (Slettet)

Lyset i salen blev langsomt svagere, mens scenens projektører blev dæmpet. Så det udløste en romantisk stemning i salen, mens konen brugte sine dyrebare populære fingre til at spille en dejlig sang, der trænger ind til sindet og får en til at slappe helt af.

Brugbart svar (0)

Svar #14
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Den er lige så morsom som min.
Altså i dit første indlæg står de jo, at ordene skal kunne henføres til en gruppe. Hvis vi nu tager den overordnede gruppe der beskriver en STEMNING. Nu har jeg sat ordet med stort, det er altså vores gruppe vi skal nu bygge ord op omkring dette begreb, der kan siges at høre sammen i denne kontekst, for eksempel:

Her er noget, jeg lige har digtet:

"Det var tidlig morgen, tågen hang som en dyne over det gråblå, stille vand, solen sendte sine første stråler op over horisonten, og ind gennem disen. Lyset fik stenene i strandkanten til at kaste lange, flimrende skygger hen over sandet, og gav hele sceneriet et skær af eventyr. Et par mågers skrig splintrede stilheden, der kun afbrødes af bølgernes lette skvulpen i strandkanten. Den friske, milde forårsbrise viskede de sidste søvnklatter af mine øjne, og jeg betragtede en enlig kutter i det fjerne, indtil den forsvandt i horisonten.
En ny dag var begyndt."

Her er eordene:
tåge - dyne
sol - stråler
lys - skygger

semantiske felter (ordene hører naturligt sammen)

Kan du selv finde flere?

Hvilke ord kan siges at høre sammen i dette stemningsbillede, foruden dem, jeg har skrevet?

Hvilke ord ville ikke være gode at bruge her?

Brugbart svar (0)

Svar #15
28. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

jeg får ikke tid mere i aften Billa, men vi ses vel i morgen...

Skriv et svar til: Semantiske felter?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.