Filosofi studiet - arbejde

Ja, man kan forske, forsøge at trænge ind bag de mange tanker hos vore store filofoffer. Hvad ligger til grund for Descartes udsagn "Cogito - ergo sum"? Har han ret? (det mener jeg ikke selv).
Hvorfor er Emmanuel Kant blevet en af de største i manges øjne? Og hvad er det, vi beundrer ved vor egen Søren Kirkegaard. Er det fordi det passer så dejligt på ens eget syn, og er det ikke bare tilpasset? Kan godt lide dette citat fra denne eksistensialismens grundlægger:
"Det er ingen kunst at forføre en pige, men en lykke at finde én, der er værd at forføre".
Når Kirkgaard også siger:
"Livet forstås baglæns - men må leves forlæns", så gør det ondt på mig.
Hvordan så oldtidens videnskabsmænd (dengang kaldet filosoffer) på verden, og hvad var baggrunden (var det tro? var det overtro?) og hvorfor var de så faste i troen på et forkert grundlag: (den flade jord, elementerne: ild, vand og jord, jorden som universets centrum). Kan man deraf slutte, at vi har vort verdenssyn sandsynligvis på baggrund af nogle falske forestillinger om universet? At vi ændrer dem i takt med vor indsigtsmængde? Og at vi i grunden slet ikke bør være så faste i mælet? Verden er ikke rund eller firkantet, den er slet ikke (Erik Morsing) (ifølge en bog jeg arbejder på). Men har jeg så ret til at hævde det?
Var Jesus, Buddha og alle de andre blot filosoffer?
Ja der er nok at tage fat på, og jeg ville helt klart forske i stedet for at undervise og så skrive min egen bog - og som sagt, det er præcis det, jeg er i gang med.

... Fancy?
Jeg mener, hvilke jobmuligheder har jeg efter at have læst filosofi på universitetet...
Jeg ved godt HVAD filosofi er (;

der er rigeligt med jobmuligheder efter studiet, de har blot ikke meget med filosofi at gøre

Nu har jeg talt med to af mine venner, de har begge studeret filosofi. Den ene er skovfoged, den anden observatør. Den ene søger svarene i naturen, den anden kigger efter rummænd. Og så er der jo vor egen Søren Ryge fra DR-Tv.

Hehe, ja.. okay. Ærgeligt

Der står lidt på ug.dk > filosofi > karriere

Som filosof bliver man ikke uddannet med henblik på at besidde en bestemt form for stilling når man bliver kandidat.

Det er, meget passende for filosofien, op til den enkelte hvad vedkommende vil bruge sine kvalifikationer til.
Men som filosof vil man typisk bruge sine kvalifikationer som humanist til fulde. Det vil sige, evnen til at kunne overskue store mængder stof, og at kunne videreformidle dette stof på en relevant og forståelig måde.
Det virker lidt fortærsket at sige, men det passer altså at humanister behersker denne disciplin langt bedre end andre kandidater. Og det er altså en evne der ikke bliver solgt godt nok af de nyklækkede kandidater fra Humaniora.

Andre kompetencer som filosoffer typisk har, er evnen til at kunne tackle komplicerede problemstillinger og forsøge at finde hoved og hale i dem, og få dem bragt ned på et niveau hvor de er til at håndtere uden at blive flyvske og flagrende (det flyvske og flagrende lader vi teologerne om).

Derudover har man som filosof et dybt rationelt fundament, hvilket også indebærer evnen til at kunne argumentere på en sammenhængende og rationelt, samt at kunne identificerer argumentation der ikke hænger sammen, både med hensyn til den logiske gyldighed og den argumentatoriske korrekthed.


Alle disse er kompetencer som det i sidste ende er op til den enkelte at få udnyttet bedst muligt. Derfor ses filosoffer i stillinger som man måske ikke umiddelbart vil forbinde med de mere komplekse problemstillinger som filosofien som regel sættes i forbindelse med. Mange vil ende som undervisere på f.eks højskoler, gymnasier og universiteter. Men flere steder er det private erhvervsliv begyndt at få øjnenene op for for den værdi der ligger i at have en filosof ansat.
Mange ender også som konsulenter rundtomkring. Blandt andet i forbindelse med sådan noget som værdibaseret ledelse og etiske overvejelser i forbindelse med den virksomhed som det pågældende firma arbejder med.

Flere ender også som ledere og underledere, samt i Human Resourcing (som det vist hedder på moderne virksomhedsdansk).

Andre ender, som Erik Morsing nævner, i stillinger hvor de ikke udnytter deres filosofiske baggrunds umiddelbare kompetencer.

Det skal også nævnes at kandidater med filosofi som hovedfag har den højeste beskæftigelsesgrad af alle humanistiske uddannelser (og den højeste gennemsnitlige løn...). Dette gælder dig kun for kandidater fra Århus Universitet.
Dette skyldes med al sandsynlighed at man på Århus Universitet gør en særlig indsats for at gøre filosofiens anvendelsesmuligheder klare for de kommende kandidater, således at den filosofiske baggrund sættes i et praktisk anvendeligt perspektiv. Så under alle omstændigheder er man ikke på herrens mark når man nærmer sig afslutning på uddannnelsen.

Håber det hjælper.

Mads

@Mads,

Pisse fedt svar! Jeg har selv ledt efter nogle gode grunde til at påbegynde mit filosofistudie til sommer. Jeg mener selv jeg kan gør praksis af teorien, og finde et kompetencemæssigt fællesgrundlag som kan udnyttes i erhverv bl.a., men man bliver sgu demotiveret når det eneste folk siger er "du får ALDRIG et job! ALLE filosoffer er arbejdesløse, men det må du jo selv om!". Tror lige du fik vendt skuden. Tak!

Hans