Samfundsfag
Dominerende ledigheds typer
06. oktober 2007 af
microphone (Slettet)
Hej,
jeg har til opgave i en rapport, at forklare hvilke form for ledighed der præger det danske arbejdsmarked...
i den forrige opgave har jeg haft om forskellige typer ledighed(fiktionsarbejdsløshed,sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed, Strukturledighed, teknologiledighed),men ved virkelig ikke hvordan jeg skal finde ud af hvilke ledigheds former der præger det danske arbejdsmarked lige pt, nogle der kan hjælpe?
jeg har til opgave i en rapport, at forklare hvilke form for ledighed der præger det danske arbejdsmarked...
i den forrige opgave har jeg haft om forskellige typer ledighed(fiktionsarbejdsløshed,sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed, Strukturledighed, teknologiledighed),men ved virkelig ikke hvordan jeg skal finde ud af hvilke ledigheds former der præger det danske arbejdsmarked lige pt, nogle der kan hjælpe?
Svar #1
06. oktober 2007 af Madsst (Slettet)
Du skulle ringe til danmarks statistik og spørge om du kan få en opgørelse over den fiktive ledighed. Det vil de nok gerne hjælpe dig med :-)
Du kan tage dem fra en ende af.
Sæsonarbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed er arbejdsløshed der er forårsaget af at visse former for arbejde udføres oftere på visse tidspunkter end andre. Det er mit indtryk at det især er håndværkere der står for denne del af ledigheden. Derfor tror også du trygt kan tage udgangspunkt i håndværkere. For eksempel er det nok mere ofte at man får lagt tag om sommeren.
Strukturel ledighed: denne er en teoretisk størrelse, altså ikke noget observerbart. Den strukturelle ledighed er den del af ledighed som skyldes strukturelle forhold i samfundet. Heriblandt er lønfastsættelsen (for eksempel kan man forestille sig at fagforeninger får presset lønnen så højt op at der opstår arbejdsløshed fordi virksomhederne ikke har lyst til at ansætte alle til denne priser), sociale ydelser (når de sociale ydelser stiger giver det mindre incitament til at finde et arbejde), geografiske forhold (at der er et job ledigt i københavn betyder ikke nødvendigvis at en person i jylland finder arbejde). Generelt kan man sige at denne form for arbejdsløshed nok ikke varierer ret meget over korte perioder.
Konjunkturarbejdsløshed: denne form for arbejdsløshed skyldes de konjunkturelle forholds indflydelse på arbejdsløsheden. Meget enkelt kan det siges at når konjunkturene er gode så er denne størrelse negativ og når konjunkturene er gode så er denne størrelse positiv. Teoretisk er den defineret ved at være forskellen mellem den aktuelle ledighed og den strukturelle.
Jeg ved ikke hvad teknologiledighed dækker over...
friktionsledighed (så vidt jeg husker): den del af ledigheden der skyldes ved jobskift. Fra tidspunktet hvor man mister sit arbejde til tidspunktet hvor man finder et nyt er der en periode hvor man har løn mens man leder og bagefter et tidspunkt fra man har fået et nyt job til man starter. Denne del af ledigheden er derfor især påvirket af hvor meget der skiftes job i økonomien. Du kan selv overveje om du tror der skiftes meget job i en situation som den nuværende.
Du kan tage dem fra en ende af.
Sæsonarbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed er arbejdsløshed der er forårsaget af at visse former for arbejde udføres oftere på visse tidspunkter end andre. Det er mit indtryk at det især er håndværkere der står for denne del af ledigheden. Derfor tror også du trygt kan tage udgangspunkt i håndværkere. For eksempel er det nok mere ofte at man får lagt tag om sommeren.
Strukturel ledighed: denne er en teoretisk størrelse, altså ikke noget observerbart. Den strukturelle ledighed er den del af ledighed som skyldes strukturelle forhold i samfundet. Heriblandt er lønfastsættelsen (for eksempel kan man forestille sig at fagforeninger får presset lønnen så højt op at der opstår arbejdsløshed fordi virksomhederne ikke har lyst til at ansætte alle til denne priser), sociale ydelser (når de sociale ydelser stiger giver det mindre incitament til at finde et arbejde), geografiske forhold (at der er et job ledigt i københavn betyder ikke nødvendigvis at en person i jylland finder arbejde). Generelt kan man sige at denne form for arbejdsløshed nok ikke varierer ret meget over korte perioder.
Konjunkturarbejdsløshed: denne form for arbejdsløshed skyldes de konjunkturelle forholds indflydelse på arbejdsløsheden. Meget enkelt kan det siges at når konjunkturene er gode så er denne størrelse negativ og når konjunkturene er gode så er denne størrelse positiv. Teoretisk er den defineret ved at være forskellen mellem den aktuelle ledighed og den strukturelle.
Jeg ved ikke hvad teknologiledighed dækker over...
friktionsledighed (så vidt jeg husker): den del af ledigheden der skyldes ved jobskift. Fra tidspunktet hvor man mister sit arbejde til tidspunktet hvor man finder et nyt er der en periode hvor man har løn mens man leder og bagefter et tidspunkt fra man har fået et nyt job til man starter. Denne del af ledigheden er derfor især påvirket af hvor meget der skiftes job i økonomien. Du kan selv overveje om du tror der skiftes meget job i en situation som den nuværende.
Skriv et svar til: Dominerende ledigheds typer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
