Det her haster virkelig meget, ytringfrihed og demokrati.

I et demokrati er det meningen at forskellige synspunkter skal kunne konkurrere. Kan de det, hvis man ikke har ytringsfrihed?

Uden ytringsfriheden ville modstanderene af styret ikke kunne ytre deres holdninger, og der ville herske censur og hermed mulighed for indoktrinering og propaganda-virksomhed. Er det svar nok? :)

Du skal huske på, at der ikke er ubegrænset ytringsfrihed. Det står i grundlovens § 77 "enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene". Dette betyder, at der er visse begrænsninger i ytringsfriheden.

Formålet med ytringsfriheden er ikke at sikre retten til at håne (muhammed-tegningerne), men retten til at kritisere magthaverene. Det vil altså sige, at ytringsfrihedens formål, er at sikre friheden til at kunne stille spørgsmålstegn ved magthaverene. Derved sikre man den fri debat, om hvilken styreform osv. vi skal have i Danmark, og derfor er ytringsfriheden vigtig i forhold til demokratiet.

I denne forbindelse bør du nok også nævne retten til at demonstere. Den står i Grl. § 78.

#4 Samt forsamlingsfriheden i Grl. § 79, som vel grundlæggende har samme hensigt, som §§ 77 og 78.

Når man kigger på ytringsfriheden i § 77, så vil jeg også sige, at man skal kigge på § 78 og § 79 i samme forbindelse. Disse friheder er jo knyttet til hinanden. Derudover kan man måske lave en henvisning til Grl. § 57 hvor folketingsmedlemmer har en udvidet ytringsfrihed. Her er formålet det samme som ved § 77. Folketingsmedlemmer skal have en uhindret mulighed for at kritisere magthaverne samt sikre den fri meningsudveksling uden indblanden fra magthaverene.
Det er måske også en idé at skrive, hvorfor disse rettigheder står i grundloven og ikke blot er sikret i almindelig lov. Her kan man jo komme ind på legalitetsprincippets formelle lovsprincip, hvorved man ikke kan fravige grundlovens bestemmelser ved lov. Rettighederne er altså sikret på en måde, så befolkningen skal "godkende" ændringerne jf. § 88 om ændring af grundloven. Dette er en direkte demoktratisk garanti for eksistensen af rettighederne. Rettigheder der kun er fæstet ved lov kan jo ændres af det folketingets flertal, og det er jo repræsentativt demokratisk (dog skal man huske på mindretalsgarantierne i § 42).

#5 AMEN! :)