Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Investering og finansiering - aktier !!

01. december 2007 af beverlyeva (Slettet)
På torsdag (den 6 december 2007) skal jeg i gang med SRP hvor jeg skal skrive om emne "investering og finansiering - herunder virksomhedsanalyse" . Jeg tager udgangspunkt i en børsnoteret virksomhed (tror det bliver "Dan-Ejendommme Holding A/S"), som jeg så beskriver med alverdens finansielle nøgletal og laver noget regnskabsanalyse på. Regner med at det jeg skal finde ud af, er om det er fornuftigt at investere i aktier udsødt af den valgte virksomhed !!

Jeg vil høre om der er nogen der vil hjælpe mig igennem i 2 uger, som jeg har til opgave ?! Tænkte særligt på dig Madsbs, da jeg ved at du interessere dig for investering og finansiering ;) ??

Brugbart svar (3)

Svar #1
01. december 2007 af Cas_sen (Slettet)

Hej Eva!

Nu ved jeg godt du er brændt lidt varm på Mads, men lad mig nu alligevel komme med lidt inputs :-)

Jeg er fra dengang hvor man skrev SSO, så jeg er ikke helt up to date, med omfanget af jeres studieretningsprojekter, udover jeg kan læse mig til det drejer sig om ca. 20 sider.. kan det passe?

Tilbage til netop dit SRP. Du skriver at du skal skrive om emnet investering og finansiering i relation til en specifik virksomhed (ejendomsinvestering).

Du kan allerede godt nu begynde at brainstorme lidt forsigtigt over en disposition. I det virksomheden du skal analysere netop selv beskæftiger sig med investering, betyder at der er ekstra gode muligheder for at komme til bunds med emnet, nemlig set fra et internt perspektiv: Hvordan finansieres ejendomme. samt eksternt, hvad er virksomheden værd.

Det vil være nærliggende at foretage en kortfattet fundamental analyse af virksomheden, så beskriver de præmisser virksomheden driver forrentning under.

Dernæst vil det være interessant at foretage en regnskabsanalyse, som særligt fokuserer på forretningen af egenkapitalen (ROI). Samt hvordan gældsstrukturen i virksomheden er (hvordan finansieres virksomheden). Det vil her være oplagt at finde en række konkurrerende virksomheder du kan bruge i din case, for at sammenligne nøgletal, finansieringsstrategier og markedsværdi.

Endelig vil det være en idé at foretage en egentlig simpel værdiansættelse af virksomheden. Du har ikke plads til at lave en fuldstændig analyse, men du har plads nok til at vise du kender modellerne, og komme med en et bud på hvad markedsværdien bør være.

De enkelte modeller kan vi vende tilbage til, når du har fået casen, og ved hvor meget energi der skal lægges i netop dettet.

Held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen
Casper
Virksomhedsøkonomi @ Studieportalen

Brugbart svar (3)

Svar #2
02. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hej Eva

Det lyder rigtig spændende.
Naturligvis vil vi her på Studieportalen gerne hjælpe dig i den udstrækning, det er muligt for os.
Jeg har desværre selv en eksamen de næste to uger, men det er dog ikke så slemt, så jeg ikke kan hjælpe dig også.
Men ellers læs Caspers indlæg, som siger det meste.
Du er i hvert fald velkommen til at vende tilbage, når du har fået casen - så kan vi se nærmere på den der.

Mvh

Mads

Svar #3
03. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Hej Casper og Mads :)

Mange tak for hjælpen .. Jeg vender tilbage når jeg har fået problemformuleringen på torsdag !

Jo den skal fylde 15 - 20 sider !

Hilsen Eva

Svar #4
09. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Hej igen ..

Så har jeg fået problemformuleringen, som lyder : ( Har valgt at opgaven skal omhandle banken "Hvidbjerg bank" i stedet for Dan-Ejendommme Holding A/S)

Problemformulering lyder :

"Denne opgave omhandler virksomheden Hvisbjerg Bank, Aktieselskab.

Der ønskes en redegørelse for nøgletalsanalyser til brug for vudering af aktier.

Der ønskes dernæst en virksomhedsanalyse af Hvidbjerg bank A/S, herunder den økonomiske situation.

Analysen skal indeholde en sammenligning med en konkutrent.

Vurder med udgangspunkt i ovenstående analyser, om Hvidbjerg Bank A/S er en attraktiv investering."

Er rigtig glad for opgaven. Tror den bliver godt at arbejde med .

Har I nogle ideer/forslag til gode ting jeg skal komme ind under eller lignende, så skriv endelig :) Vil også meget gerne have ideer til en god opstart. Skal jeg starte med at redegøre for Hvidbjerg Bank eller ?

Brugbart svar (3)

Svar #5
10. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Ja, det vil nok være en god idé at give en ultrakort indtroduktion til banken (maks. en halv side).
Ellers lægger problemformuleringen op til, at du laver en traditionel regnskabsanalyse samt bruger de to aktievurderingsnøgletal P/E og K/I - dem kan du finde lidt info om her:
http://www.aktiebogen.dk/2007/12/07/regnskabsanalyse/
Det vil være disse to nøgletal (eller andre, som du måske selv kan finde), du skal skrive om i din redegørelse af nøgletalsanalyser. et vil i hvert fald ikke være så smart at bruge pladsen på de nøgletal, der allerede kendes fra pensum (fx afkastningsgraden), da det jo må formodes, at du kender dem til punkt og prikke, ligesom du kan være helt sikker på, at din vejleder og censor gør det.
Den side er faktisk lige blevet opdateret for første gang i rigtig mange år, så det er helt super.
Når du skal finde en konkurrent, kan du så bruge en bank af tilsvarende størrelse og en, de rligger i nærheden. Dvs. du skal ikke tage nogle af de store banker. Men du ved nok selv, hvilke andre banker, dr ligger i nærmiljøet.

Held og lykke!

Svar #6
10. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Tak for svaret Mads.

Hvor lang vil du mene min redegørelse skal være ? Og skal jeg i redegørelsen blande Hvidbjeg Bank A/S ind i det, eller skal jeg bare holde mig til hvad der står i bøgerne?

Har du nogle ideer til hvordan jeg bevæger mig ud over pensum i delen der omhandler virksomhedsøkonomi ?

Har på fornemmelsen at det godt kan blive svært at få det til at fylde 20 sider .. Eller er det bare mig ?

Brugbart svar (3)

Svar #7
10. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Altså det vil nok være meget godt at komme med en kort indtroduktion til virksomheden (fx hvornår den er grundlag, og hvem der er direktør). Men det skal ikke fylde særligt meget, da det ikke giver nogen point. Hvis du har skrevet for mange sider, vil det passende være noget, du kan lægge med som bilag.
Selve redegørelsen skal nok være generel - i selve analysen inddrager du nemlig Hvidbjerg Bank.
Der, hvor du bevæger dig udover pensum, er, når du kommer ind på de forskellige aktievurderingsnøgletal - og de er også en del af virksomhedsanalysen.
I og med der står "herunder den økonomiske situation" lægger problemformuleringen lidt op til, at du også skal komme ind på andre analyser end bare de regnskabsmæssige. Det kunne fx være en PEST- og SWOT-analyse, som du kender fra Afsætning.

Det plejer ikke at være noget problem at fylde 20 sider ud. Faktisk måtte man tidligere kun skrive 15 sider, men det er tilsyneladende lavet om, hvilket måske netop skyldes, at folk havde svært ved at holde sig på de 15 sider. Husk på, at grafer og tabeller (som du helt sikkert kommer til at have med) også tæller med i sideantallet.

Mvh

Mads

Svar #8
10. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Ok :)

Har lige endnu et spørgsmål .. Sidder med en bog fra Århus Handelshøjskole som omhandler en teoretisk aktievurdering. Bogen er rigtig god, men skriver rigtig mange gange om "dividende" .. Så vidt jeg har forstået er dividende en bonus af overskudet virksomheden giver sine partnere !? Vil du ikke uddybe dette ?

Og hvordan kan jeg få fat i Hvidbjerg Bank's dividende ? Det er ikke oplyst i årsrapporten vel ?

Endnu engang tak !

Svar #9
10. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Ok :)

Har lige endnu et spørgsmål .. Sidder med en bog fra Århus Handelshøjskole som omhandler en teoretisk aktievurdering. Bogen er rigtig god, men skriver rigtig mange gange om "dividende" .. Så vidt jeg har forstået er dividende en bonus af overskudet virksomheden giver sine partnere !? Vil du ikke uddybe dette ?

Og hvordan kan jeg få fat i Hvidbjerg Bank's dividende ? Det er ikke oplyst i årsrapporten vel ?

Endnu engang tak !

Brugbart svar (3)

Svar #10
10. december 2007 af Cas_sen (Slettet)

Hej Eva,

Dividende er aktieudbytte, det bør står i årsregnskabet.

Med venlig hilsen
Casper
Virksomhedsøkonomi @ Studieportalen

Brugbart svar (3)

Svar #11
10. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Jeps, som Casper skriver er dividende det man i aktieverdenen kalder udbytte. I obligationsverdenen kalder man det renten, men samlet set kalder noget litteratur udbytte og rente for dividende, som er fra englesk, hvor dividends er udbyttet fra en aktie.

Du bør kunne finde det i det seneste årsregnskab i egenkapitalopgørelsen.

Mvh

Mads

Svar #12
11. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Har endnu et problem :D ..

Kan ikke rigtig finde de tal jeg skal bruge i regnskabet .. Så som resultat før renter og omsætningsaktiverne ..


http://www.hvidbjergbank.dk/hvidbjergbank/data.nsf/9374f9e7539754c7c12569f1003ef504/40c4a2a29d8051b5c12571100059d41a/$FILE/%C3%85rsregnskabsmeddelelse%202005.pdf

Her er linket til årsmeddelse for 2005 .. Vil I se om i kan finde dem ? Eller skrive hac det er jeg skal kigge på ..

Kan heller ikke finde ud af om selve omsætningen er "netto renteindtægter" eller "Netto rente- og gebyrindtægter" .. ??

Brugbart svar (3)

Svar #13
11. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Det er et af de problemer, der er ved at have valgt en bank.
Deres produkt er netop renter, så en renteudgift for dem er bare de renter de har givet til kunderne.
Så jeg vil nok bruge Ordinært resultat før skat. Men hør de vejleder for en sikkerheds skyld.
Dog vil du - hvis du bruger årsregnskabet, som jeg vil anbefale dig at gøre - kunne finde en note til renteudgifterne, og der kan du se, at de har haft renteomk. for tkr. 2.

Ang. omsætningsaktiverne så må du selv vælge, hvilke af posterne, du tror er omsættelige. Hvis du igen bruger selve regnskabet, er der noter, hvori du kan se, hvilke poster, der forfalder inden for et år.

Endeligt så er omsætningen i bank renteindtægter plus gebyrer & provisionsindtægter. Så kan du betragte som renteudgifter og afgivne rabatter som en slags vareforbrug, hvor søgt det end måtte lyde. Men igen, det er en af ulemperne ved at have valgt en bank i stedet for en produktionsvirksomhed, som jo ellers er temaet på 3. år.

Mit største råd til dig er dog at se i deres årsregnskabs i stedet for årsregnskabsmeddelelsen; der er lidt mere info på 47 sider end på 10 sider.

Held og lykke

Svar #14
11. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Ja, kan det egentlig godt fornemme at det er lidt besværligt med en bank. Men blev rådet til det af min vejleder.

Har spurgt min vejleder hvilket tal jeg skal bruge til "resultat før renter" og han skriver at jeg skal tage "Årets resultat" .

Nu har jeg lige prøvet at regne afkastningsgraden ud for år 2006 .. Men får den til at give : (7959*100)/(548784) = 1,45 %
--> Synes dette er utroligt lavt .. Har du en god forklaring på hvorfor den er så lav ?

Er super glad for al den hjælp her :D MANGE MANGE TAK !!

Brugbart svar (3)

Svar #15
12. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Jeg vil ikke bruge Årets resultat, da det er efter skat. Brug det før skat med mindre din lærer udtrykkelig beder dig om at bruge det efter skat.
Men afkastningsgraden er så lav, eftersom en bank har utroligt mange aktiver som følge af indlån og utroligt høje passiver som følge af udlån. Derfor er AG så lav.

Svar #16
13. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Sidder lige og knokler med K/I-værdien .. Laver nøgletal ud fra halvårrapporten for år 2007, for at få det år med . Og så sammenligner jeg med halvårsrapporten år 2006.

Hvis en en K/I-værdi i år 2006 er 1,92 men i 2007 er den 1,81 .. Er det så ikke en forværring ?

Hvis det er, kan jeg ikke se hvorfor, da børskursen er steget fra år 2006 til 2007 og den indre værdi er også steget ..

På forhånd tak ...

Svar #17
13. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Har lige endnu et spørgsmål . I min opgave formulering står der at analysen af Hvidbjerg bank skal indeholde en sammenligning med en konkurrent . Kan ikke finde ud af hvor omfattende jeg skal analysere konkurrenten ? Tror du også jeg skal lave en virksomhedsanalyse på den ?

Tænkte på om jeg eventuelt ikke kunne beskrive konkurrenten, (måske lave SWOT - tror bare den vil komme til at ligne den SWOT jeg har lavet for Hvidbjerg Bank) og lave regnskabsanalyse. Og så lægge alt dette til bilag. Og så bare bruge omkring en side på at sammenligne de to banker, når jeg er færdig med virksomhedsanalysen af Hvidbjerg ..
-- Hvis det var til at forstå det jeg fik skrevet dér ! :)

Eller hvordan synes i jeg skal gøre det ?

Brugbart svar (3)

Svar #18
13. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Jo, der er tale om en forværring, som må skyldes, at den indre værdi er steget forholdsvis mere end kursen.

For konkurrenten skal du nok primært lave en regnskabs- og aktieanalysen (aktieanalysen er vigtig, hvis du vil bruge P/E og K/I til noget - stående for sig selv er de ubrugelige).

Mvh

Mads

Svar #19
13. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Forstår ikke helt hvad du mener men aktieanalysen . Hvad har du mere med i aktieanalysen end P/E og K/I ?

Men du mener godt jeg kan gøre sådan, at man først høre om konkurrenten og sammenligningen efter hele virksomhedsanalysen om Hvidbjerg Bank ?

Svar #20
13. december 2007 af beverlyeva (Slettet)

Forstår ikke helt hvad du mener men aktieanalysen . Hvad har du mere med i aktieanalysen end P/E og K/I ?

Men du mener godt jeg kan gøre sådan, at man først høre om konkurrenten og sammenligningen efter hele virksomhedsanalysen om Hvidbjerg Bank ?

Forrige 1 2 3 Næste

Der er 47 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.