Det primære vindsystem og klimaet i Vestafrika

Hejsa allesammen!
Dette er min rapport som jeg skal aflevere i NG, jeg har brugt lang tid på den, men må erkende det ikke er mit stærkeste fag. Derfor tilråber jeg nu alle jer derude (bare der er nogen!) om at kaste et enkelt kig på min opgave. Jeg ved den er lang og virker uoverkommelig, men i det tilfælde kig på et enkelt afsnit.

1: Sammenlign de to fotos
A På figur A ligger ITK (intertropiskekonvergenszone) langt mod syd, og det gør, at vi får vinter på den nordlige halvkugle, fordi solen står i zenit længere syd på. Dette medfører, at vi ikke får meget varme fra solen oppe nordpå. På figur B er det sommer, fordi ITK har rykket sig længere nord på. Hvilket resulterer i, at solen står i zenit tættere på den nordlige halvkugle og indstrålingen blev større. Temperaturen stiger jo tættere ITK, enten ligger ved den sydlige eller nordlige halvkugle. De subtropiske højtryk har på begge billeder skubbet skydækket forholdsvis øst og vest på. På grund af det store højtryk, som søger ud til lavtrykkene.

B Grunden til at der er forskelle i ITKs placering som er henholdsvis på land og i vandet er, at jorden optager varme og kulde hurtigere end vand gør, fordi vand har en stor varmekapacitet i forhold til f.eks jord (vand: 4180J/(kg*kelvin)). Det skaber variation i varmen over kortere perioder i forhold til vand, som førnævnt bruger lang tid om opvarmning/nedkølning. Dette medfører logisk nok, at vandet holder bedre på kulden/varmen sammenlignet med jord. I Danmark, som jo bekendt ligger imellem to have, bliver der dagligt blæst kold vind ind over landet, og derfor bliver Danmark koldt i længere perioder, fordi vand er lang tid om at afgive energi (varme/kulde). Men når vandet så bliver opvarmet blæser den varme vind indover Danmark, og vi får hurtigt varme. I Rusland derimod, har de et højt tempereret klima om sommeren, men til gengæld enormt koldt om vinteren. Dette skyldes, at der ikke er noget hav der grænser op til landet, hvori den hurtige opvarmning/nedkølning af jorden næsten er den absolutte årsag til klimaet.

3:
A I Tessalit kommer monsunvindene, fra sydvest og op mod nordøst, og det gør den alle måneder bortset fra juni, juli og august. I de tre måneder har vi passatvinde, fordi vindene går fra nordøst til sydvest.
I Ouagadougou er der monsunvinde fra november til marts. Og passatvinde fra april til oktober. I Ouagadougou er der en høj temperatur i forår. Det er fordi den ligger lige midt i ITK og det kan derfor være svært at skelne mellem sommer og vinter. ITK bevæger sig ikke mere end 10-15 nordlig- eller sydligbreddegrader. Og derfor er der stor set altid en høj temperatur hele året.
I Abidjan er der monsunvinde fra oktober til maj og passatvinde fra juni til september. Passatvindene tager nedbør og temperaturen med sig, og derfor bliver der varmen i sommermånederne. I langt de fleste monsunvinde, målt af stationerne, kan der ses en stigning i temperatur og i nedbør. Den falder igen, når passaterne kommer.

B Der er primært mest nedbør i sommermånederne (juni, juli og august). Det er fordi, at der er et højtryk, og det højtryk bliver konvergeret af de hosliggende monsunvinde. Den varme luft stiger til vejrs, og den når sit dugpunkt og ergo får man mere nedbør. Pga. det store højtryk(varme) får vi mere regn ved ITK. Det regner mest om sommer, fordi solen står i zenit og der hvor solen står i zenit, får vi ITK. Men regnen er som regel efterfulgt af ITK, dvs. at når ITK bevæger sig syd på fx forbi de nordlige Afrika, så regner der meget i det nordlige Afrika, fordi de hosliggende lavtryk bliver til konvektionsceller. Det skaber massive regnvejr.

C På hver af de tre stationer er der målt en forholdsvis lille nedbørsmængde, i det ITK har ligger over stationen. Men i de efterfølgende måneder har nedbøren steger markant, fordi ITK har trukket monsunerne med og det har forsaget stort nedbør.

D Tessatelit ligger meget tæt på Ækvator og derfor er der højest temperatur i sommermånederne juni, juli og august. Den koldeste måned er januar på 18,8, for det er i den måned hvor ITK ligger længst væk fra Tessatelit. Den varmeste måned er juli med 36 grader.
I Ouagadougou er de tre varmeste måneder marts, april og maj. Den varmeste er april med sine 33 grader. Grunden til, at der er varmt i de tidligere måneder i Sydafrika, er fordi det er sommer på den sydlige halvkugle. De koldeste måneder er december, januar og februar. Januar er nede omkring 25 grader. Det er alligevel meget i forhold til vejret i Danmark.


Ekstraopgaven (2) 20% Øvelse i at lave en disposition
Hvorfor er det danske vejr så varieret?

Formål: At finde ud af hvorfor det danske vejr varierer som det gør.

Teori: Det danske vejr varierer meget. Det ved man i hvert fald, hvis man bor i Danmark. Fra dag til anden kan der forekomme frost og regn, og solskin den næste. En anden grund til, at det varierer så meget som det gør, er at de seneste hår har man været påvirket af globalopvarmning. Det gør fx, at man ikke får en hvid jul. Men det bliver varmere. Danmark ligger også på grænsen til at være polar. Generelt kan vi sige fra december til februar er der koldt med sne, regn og frost. Fra marts til maj har vi et nogenlunde vejr, med byger og regn, og en smule solskin. Frost kan godt forekomme stadig. Fra juni til august får vi en del varme, bl.a. fordi ITK bevæger sig op mod Danmark og indstrålingen fra solen kommer tættere på Danmark. Fra september til november er der koldt, og det regner tit. Vi er på vej ind i de kolde måneder.

Metode: Man kunne starte med at lave en generel undersøgelse af gennemsnittet i temperatur, nedbør, indstråling, lufttryk og vindretning pr. måned i Danmark. Bagefter kan man lave en analyse af de nærliggende lande og deres data, for at finde forskelle og ligheder. Så kan man kigge på nogle gennemsnitlige fakta fra de tempererede områder. Der er også mulighed for at lave analyser af de vindene, som sendes til Danmark fra ITK og måle hvor pålidelige og hvor stor påvirkning de rent faktisk har på vejret. Vi kan lave et forsøg, hvor vi opstiller henholdsvis tre målestationer i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Stationerne måler dagligt, i en måned, temperatur, nedbør, lufttryk etc.

Resultater: Når vi har fået data fra de tre stationer, kan vi sætte dem ind i en graf og konkludere på fx variationen fra temperatur og vindretning. Man kunne også lave procent-diagrammer, hvor man inddeler regnvejrsdagene i %. Så vi fx får 50 % regnvejrsdage, 20 % frostvejrsdage, 20 % solskinsdage og 10 % andet. Det kunne være nogle forsøg værd, og jeg ville gerne forsøge at lave en lignende forsøg i NG engang.