en der vil læse/ rette min stil

Ja, bare upload den her, så skal jeg se om jeg kan nå det.
Christoffer

sæt den ind.. :)'

Mit hjem:
Den største begivenhed for mig i verden er at jeg blev født, men det jeg også tænker på nogle gange er at da min familie kom til Danmark og hvad ville der ske hvis de ikke var her? Min far kom til Danmark da han var omkring 2 år gammel. Han gik i skole her og da han var 19 år mødte han min mor som boede i Makedonien. Og i 1991 blev jeg så født. Men hvis min far stadig boede i Makedonien ville jeg blive født der og jeg ville nok ikke have alle de muligheder som jeg har i dag. Jeg kan selv bestemme hvad jeg vil læse til og jeg har en masse uddannelses muligheder. I Makedonien er det sådan at efter 8. klasse går man ud enten kommer man på gymnasiet eller du skal finde et arbejde. Jeg kender mange som ikke går på gymnasiet de arbejder for at kunne forsørge sig. De andre muligheder er at jeg kan få de ting jeg peger på, altså jeg er en del forkælet med min bror. Men hvis jeg boede i Makedonien ville jeg ikke kunne få de ting og hvor skulle mine forældre finde de penge fra til at købe det til mig. Men jeg er taknemmelig med at bo i sådan et rigt land med god økonomi og sikkerhed. Men ikke for at jeg har noget imod Makedonien, jeg elsker at tage der over om sommeren og være sammen med familien og vennerne man bliver ikke rigtigt træt af det. Men jeg bliver ked af det når jeg forlader dette land. Jeg står splittet mellem disse to lande men jeg ved inderst inde at Danmark er mit land, fordi det er her jeg er opvokset. Men det som har haft en afgørende betydning er at jeg lever en godt liv og det er det som mine forældre ville have det.

Min bror kommer til verden.
Det andet store betydning i mit liv er den dag min bror kom til verden. Jeg kan huske som det var i går han kom hjem fra hospitalet. Fra starten af havde jeg det svært med at acceptere at han fik alt det opmærksomhed som jeg føre fik. Folk kom med legetøj og tøj til ham og jeg troede så selvfølgelig at de ting var til mig, men nej de var til ham. Jeg prøvede på mange måder at få det opmærksomhed tilbage men jeg fik det aldrig tilbage. Efter et par måneder forstod jeg at han ville blive her til evig tid. men jeg vidste at for at få denne opmærksomhed tilbage måtte jeg være en del af hans liv. Jeg begyndte at holde af min bror efter en stykke tid. så hver gang folk ville holde ham slog jeg folk i hænderne for ingen skulle holde eller røre ham uden at de fik lov. Jeg begyndte at dele ting med ham og ja fra i dag af er vi meget knyttet til hinanden vi fortæller hinanden en del hemmeligheder og vi vil holde sammen for evigt. Men det der betyder mest for mig er at han er der hvis jeg har brug for hjælp eller støtte så er der en jeg kan komme til og snakke om problemerne.


Døden nær.
Det tredje vigtigste begivenhed i mit liv er at jeg har været døden nær og det har været hårdt for mig. jeg har ikke rigtigt ville snakke med nogen om det men det hele starter nogle få år siden da jeg gik i 7. klasse. Der var frikvarter og jeg sad sammen med nogle veninder og snakkede, men så gik vi så ud fordi vi skulle spille rundbold. Ude i fodboldbanen ventede vi så på vores lærere så han skulle komme. men jeg havde ikke rigtigt lyst til at spille rundbold gik jeg hen ved et bænk og sad og så på. Jeg kommer så hjem og jeg begynder så at klø mig i halsen og i mit ansigt. Jeg opdager at jeg er blevet bidt af noget uden jeg selv mærker det. Men mine forældre opdager det så og de tror det bare er myg som har bidt mig. men næste dag vågner jeg så op og har det svært med at trække vejret det føles som at hele mit ansigt er svulmet op. Men jeg opder ikke noget. Mine forældre kommer så hjem og de opdager at hele mit ansigt er svulmet op og hastigt køre de mig så til mit læge. Vores læge får så et chok og mener at det er bedst jeg tager på hospitalet. Jeg bliver så indlagt på hospitalet i 5 dage og får så medicin mod det. I hospitalet finder de så ud af at det er bistik og det var det der forårsagede at mit ansigt svulmede op og hvis mine forældre ikke var kommet med mig på hospitalet kunne jeg blevet kvalt, fordi jeg havde det så svært med selv at trække vejret. Nogle gange tænker jeg over at hvis jeg ikke var blevet reddet ville jeg være død nu. Men jeg er taknemmelig over at jeg overlevede. Jeg ville blive kvalt til døde hvis mine forældre ikke var kommet en time før fra deres arbejde. Det afgørende betydning for mig er at jeg overlevede og at selv om man er forsigtig med hvad man fortager sig kan der ske alt.

Er det stadig relevant at få den rettet?

TanteOda