Samfundsfag

D'Hondt og Saint-Laguëls metoder

21. februar 2008 af g-star-raw89 (Slettet)
Hej.
Er der nogle der kan give link eller har noget godt materiale angående disse to valg metoder. Hvor de er beskrevet eller hvor der er udregnings eksmpeler.

Hilsen Mikkel:)

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. februar 2008 af FredeW (Slettet)

http://www.ps.au.dk/elklit/Publikationer/Valgsystemer%20samlet%202005.pdf

Jeg mener forskellene bliver beskrevet ret grundigt heri. Vær dog opmærksom på at teksten ikke er opdateret efter valgkredsreformen.

Brugbart svar (0)

Svar #2
22. februar 2008 af casparado (Slettet)

Som jeg læser spørgsmålet så er det i praksis du gerne vil se hvordan man udregner det, er dette ikke korrekt?

Faktisk er det ret nemt (især med den d'Hondtske metode som bruges til fordeling af kredsmandater, mo$dificeret Sainte-Laguë blev brugt før den nye folketingsvalglov af juni 2006 )

d'Hondt er en divisor rækker som hedder 1,2,3...osv
Metoden til at udregne på er at man først tager en valgkreds, så dividere man stemmeantallet ved hvert parti med det første tal i divisorrækken (1). Det parti som så har flest stemmer efter den første division får tildelt et mandat. Det parti som så har fået et mandat divideres nu med det næste tal (2) i divisorrækken, men de andre partier divideres stadig kun med 1. Det parti som nu har flest stemmer får et mandat og få fremdeles. Den nemmeste måde at lære det her på, er ved selv at prøve. Ellers kan du nørde noget valgstatestik f.eks. http://www.im.dk/imeverest/Publications/imdk%20x2D%20dansk/Folketingsvalg/Folketingsvalg%202007/20071106124609/CurrentVersion/kandidatstatistik%20-%20FV2007.pdf
der kan du så hvordan kvoterne bliver fordelt med divisor metoderne.

Ellers så er Jørgen Elklit som FredeW henviser til kapaciteten på området, det var ham man spurgte dengang man folketingsvalgsloven om, om den nu også var hensigtsmæssig. For der er jo alment kendt at d'Hondt indeholder en fordel for store partier, men det er ikke rigtig noget problem pga. af droops kvota som også bruges i udregningen, samt fordelingen af kredsmandater, som i størrere grad tilgode ser mindre partier. Valgkredsstørrelserne har faktisk også en betydning og det er ikke lang tid siden at jeg regnede ud at få stortset alle valgkredsene så gælder det at partier >20% får en fordel ved valgkredssstørrelsen samt ved divisormetoden. Dog får man mere rent procentmæssigt ud af kredsmandat fordeling hvis man har et parti på allerede omkring 15>% i Sjælands Storkreds han har også skrevet en bog samme med to andre.

Jørgen Elklit har skrevet et rigtig fint opslags afsnit i bogen "Det demokratiske system" som er opdateret fordi den er fra 2007 bogen har også en hjemmeside http://det-demokratiske-system.academica.dk/valgsystemerne.html

Den er rigtig god at slå op i.

Hvis du vil vide mere omkring valgstatestik nørdning så bare sig til, det er ikke længe siden jeg afleverede min opgave til Elklit "analyse af folketingsvalgloven af juni 2006" som blev godkendt og bestået :-)




Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2008 af casparado (Slettet)

ehh det er selvfølgelig metoden til fordeling af TILLÆGSMANDTER som tilgodeser mindre partier.. (gid der var en redigeringsfunktion i ens indlæg)

Skriv et svar til: D'Hondt og Saint-Laguëls metoder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.