Dansk
Hjælp til retning af essay (komma osv.)
16. april 2008 af
svenskoo (Slettet)
”Skandale som succeskalkyle”
I Stefan Jonssons artikel, Skandale som succeskalkyle, beskriver hvordan Kristian Von Hornsleth har udnyttet fattigdommen i Uganda og vil formegentlig tjene flere millioner kroner på at forærer en grisling væk.
Superman flyver rundt i Jensen. Han spotter en ung dame i nød. Det er Jensen Bahiyaa. Hans elskede. Superman befinder sig i det der engang hed Uganda. Nu hedder det bare Jensen, og alle indbyggere hedder Jensen til fornavn, og deres gamle muslimske navn til efternavn.
Et scenarie som dette, dog uden Superman, kan måske blive virkelighed om få år. Kunstneren Kristian Von Hornsleth har i dag betalt optil 300 indbyggere i den afrikanske by Buteyongera en grisling for at de til gengæld kalder sig Hornsleth til fornavn, og at han desuden får lov til at male billeder af dem. De afrikanske indbygger får en grisling og Hornsleths malerier bliver vurderet til optil 52.000 danske kroner. Hvis han solgte hans malerier i 3 kopier ville han tjene omkring 16 millioner kroner, eller ca. 53.000 kroner pr. grisling han giver til de afrikanske indbyggere. Mens han var i gang døbte han hele byen ”The Hornsleth Village”
Denne artikel er svær at forholde sig til. Jeg synes at det er for meget at han tjener så meget på så usikker en baggrund. En grisling kan nå at dø af sult 100 gange inden den overhovedet er i stand til at formere sig. Efter han har overholdt sin del af aftalen med at give en gris til hver indbygger kan han sidde på sin flade hjemme i Danmark og føle hvordan hans pung bliver større og større. Da den svenske journalist Stefan Jonsson spurgte Hornsleth om ”Hvornår har kunsten ret til at behandle andre mennesker som hunde og svin?" svarer han iskoldt og kynisk: ” kunstnere kan gøre, hvad de vil”. Dette svar kan jeg slet ikke forholde mig til. Han siger nærmest: Jeg er gud og jeg gør hvad jeg har lyst til. Selvom vi i Danmark skal forholde os til at betale kunst-støtte hver gang vi betaler skat, skal han udnytte fattigdommen i Afrika, så han indkassere den helt store check på lønningsdag. Men på den anden side er én grisling vel bedre end slet ikke have noget. Dog vil jeg føle mig udstillet som en ting han har fundet på, da jeg synes det er krænkende at en mand fra vesten spadsere ind med den fede check og opkalder hele byen efter sig. Det er jo klart at de fattige er meget let påvirkelige når de er den ulykkelige situation som de er i.
”Helte og heltinder”
´Helte og heltinder beskriver hvordan kendte danskere rejser rundt til verdens fattigste lande og starter fundraising. Kendte danskere bliver som en mærkevare for Danmark når de rejser udenlands og gør noget godt for fattige. Meget opmærksomhed rettes mod dem fordi de så åbenlyst gør noget godt for andre. Det halter du på kvalifikationer for disse danskere. Det eneste de kan er at være kendte i offentligheden og være repræsentanter for Danmark. De kendte bliver som rollemodeller, og som idoler. Derfor er det også vigtigt for danskerne at have nogen at se optil. Det får vi igennem de kendte der rejser udenbys og gør sig bemærkede på den sociale måde. De bliver set som hverdagshelte, der gør hvad de kan for at opbygge et godt samfund i de fattigste lande.
Sådanne hverdagshelte er vigtige for det danske samfund efter min mening. De får i hvert fald mig til at tænke over de samme tanker som helt sikker går gennem deres hoveder. Hvad kan vi gøre for at gøre en forskel i de fattigste lande? Og hvordan hjælper vi dem mest muligt?
Jeg tror ikke på at ”kunsten” som Kristian Von Hornsleth laver. Donation af grise mener jeg ikke fører særlig langt. Jeg tror ikke på at grisene vil være den rette udvej, på lang sigt. Kortsigtet vil det sikkert være en god ide.
De kendte danskere synes jeg gør en større forskel. De starter fundraising og skraber dermed en del penge til de lande der har større brug for dem end Danmark.
Så hvordan skal vi egentlig løse disse problemer med fattigdom langt væk fra os i Danmark? Hvordan får vi opbygget et godt samfund i disse lande og hvordan undgår vi at de opstår igen andetsteds? Er løsningen i virkeligheden, som Hornsleth mener, at give de fattige en gris for siden at tjene mange penge til sig selv, bare ved at de ændre deres navn efter behag?
I Stefan Jonssons artikel, Skandale som succeskalkyle, beskriver hvordan Kristian Von Hornsleth har udnyttet fattigdommen i Uganda og vil formegentlig tjene flere millioner kroner på at forærer en grisling væk.
Superman flyver rundt i Jensen. Han spotter en ung dame i nød. Det er Jensen Bahiyaa. Hans elskede. Superman befinder sig i det der engang hed Uganda. Nu hedder det bare Jensen, og alle indbyggere hedder Jensen til fornavn, og deres gamle muslimske navn til efternavn.
Et scenarie som dette, dog uden Superman, kan måske blive virkelighed om få år. Kunstneren Kristian Von Hornsleth har i dag betalt optil 300 indbyggere i den afrikanske by Buteyongera en grisling for at de til gengæld kalder sig Hornsleth til fornavn, og at han desuden får lov til at male billeder af dem. De afrikanske indbygger får en grisling og Hornsleths malerier bliver vurderet til optil 52.000 danske kroner. Hvis han solgte hans malerier i 3 kopier ville han tjene omkring 16 millioner kroner, eller ca. 53.000 kroner pr. grisling han giver til de afrikanske indbyggere. Mens han var i gang døbte han hele byen ”The Hornsleth Village”
Denne artikel er svær at forholde sig til. Jeg synes at det er for meget at han tjener så meget på så usikker en baggrund. En grisling kan nå at dø af sult 100 gange inden den overhovedet er i stand til at formere sig. Efter han har overholdt sin del af aftalen med at give en gris til hver indbygger kan han sidde på sin flade hjemme i Danmark og føle hvordan hans pung bliver større og større. Da den svenske journalist Stefan Jonsson spurgte Hornsleth om ”Hvornår har kunsten ret til at behandle andre mennesker som hunde og svin?" svarer han iskoldt og kynisk: ” kunstnere kan gøre, hvad de vil”. Dette svar kan jeg slet ikke forholde mig til. Han siger nærmest: Jeg er gud og jeg gør hvad jeg har lyst til. Selvom vi i Danmark skal forholde os til at betale kunst-støtte hver gang vi betaler skat, skal han udnytte fattigdommen i Afrika, så han indkassere den helt store check på lønningsdag. Men på den anden side er én grisling vel bedre end slet ikke have noget. Dog vil jeg føle mig udstillet som en ting han har fundet på, da jeg synes det er krænkende at en mand fra vesten spadsere ind med den fede check og opkalder hele byen efter sig. Det er jo klart at de fattige er meget let påvirkelige når de er den ulykkelige situation som de er i.
”Helte og heltinder”
´Helte og heltinder beskriver hvordan kendte danskere rejser rundt til verdens fattigste lande og starter fundraising. Kendte danskere bliver som en mærkevare for Danmark når de rejser udenlands og gør noget godt for fattige. Meget opmærksomhed rettes mod dem fordi de så åbenlyst gør noget godt for andre. Det halter du på kvalifikationer for disse danskere. Det eneste de kan er at være kendte i offentligheden og være repræsentanter for Danmark. De kendte bliver som rollemodeller, og som idoler. Derfor er det også vigtigt for danskerne at have nogen at se optil. Det får vi igennem de kendte der rejser udenbys og gør sig bemærkede på den sociale måde. De bliver set som hverdagshelte, der gør hvad de kan for at opbygge et godt samfund i de fattigste lande.
Sådanne hverdagshelte er vigtige for det danske samfund efter min mening. De får i hvert fald mig til at tænke over de samme tanker som helt sikker går gennem deres hoveder. Hvad kan vi gøre for at gøre en forskel i de fattigste lande? Og hvordan hjælper vi dem mest muligt?
Jeg tror ikke på at ”kunsten” som Kristian Von Hornsleth laver. Donation af grise mener jeg ikke fører særlig langt. Jeg tror ikke på at grisene vil være den rette udvej, på lang sigt. Kortsigtet vil det sikkert være en god ide.
De kendte danskere synes jeg gør en større forskel. De starter fundraising og skraber dermed en del penge til de lande der har større brug for dem end Danmark.
Så hvordan skal vi egentlig løse disse problemer med fattigdom langt væk fra os i Danmark? Hvordan får vi opbygget et godt samfund i disse lande og hvordan undgår vi at de opstår igen andetsteds? Er løsningen i virkeligheden, som Hornsleth mener, at give de fattige en gris for siden at tjene mange penge til sig selv, bare ved at de ændre deres navn efter behag?
Svar #1
17. april 2008 af TanteOda (Slettet)
> Hvis han solgte hans malerier i 3 kopier
Hvem er han og hans? Sådan som du skriver det, lyder det som om der er tale om to personer. Hvilket jeg ikke tror. Se mit blogindlæg om "Hans, hendes, sin og sit" https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2784, der fortæller præcist, hvad der er galt med sætningen. Lær at sætte det rigtige ord ind en gang for alle!
Desuden bør alle tal under ti skrives ud, f.eks; "tre kopier"
Det er fuldstændig korrekt, at du har en del kommafejl, men læser du min meget korte artikel om kommasætning, kan du selv udrydde de fleste fejl. Se https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2132. Fem minutters læsning, og du er ud over kommaproblemerne for altid.
> Denne artikel er svær at forholde sig til.
Udryd Denne, dette og disse! Du kunne skrive "Artiklen er svær at forholde sig til." Se i øvrigt mit blogindlæg https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2040, der behandler emnet "Denne, dette og disse".
> kunst-støtte
Der skal ikke bindestreg her. Kunststøtte er et almindeligt benyttet sammensat ord.
> Det er jo klart at de fattige er meget let påvirkelige når de er den ulykkelige situation som de er i.
Du kommer slet ikke ind på, at landsbyen er i en ulykkelig situation og hvilken ulykkelig situation det er. Meget muligt at man kan gætte sig til det, men det er ikke meningen, at læseren skal gætte sig til noget i forbindelse hermed.
> Det halter du på kvalifikationer for disse danskere.
Forstår ikke sætningen!
> derfor er det også vigtigt for danskerne at have nogen at se optil.
Forkert ordsammensætning
> Så hvordan skal vi egentlig løse disse problemer med fattigdom langt væk fra os i Danmark?
Omformuler sætningen, sådan at "disse" udebliver
TanteOda
Hvem er han og hans? Sådan som du skriver det, lyder det som om der er tale om to personer. Hvilket jeg ikke tror. Se mit blogindlæg om "Hans, hendes, sin og sit" https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2784, der fortæller præcist, hvad der er galt med sætningen. Lær at sætte det rigtige ord ind en gang for alle!
Desuden bør alle tal under ti skrives ud, f.eks; "tre kopier"
Det er fuldstændig korrekt, at du har en del kommafejl, men læser du min meget korte artikel om kommasætning, kan du selv udrydde de fleste fejl. Se https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2132. Fem minutters læsning, og du er ud over kommaproblemerne for altid.
> Denne artikel er svær at forholde sig til.
Udryd Denne, dette og disse! Du kunne skrive "Artiklen er svær at forholde sig til." Se i øvrigt mit blogindlæg https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=2040, der behandler emnet "Denne, dette og disse".
> kunst-støtte
Der skal ikke bindestreg her. Kunststøtte er et almindeligt benyttet sammensat ord.
> Det er jo klart at de fattige er meget let påvirkelige når de er den ulykkelige situation som de er i.
Du kommer slet ikke ind på, at landsbyen er i en ulykkelig situation og hvilken ulykkelig situation det er. Meget muligt at man kan gætte sig til det, men det er ikke meningen, at læseren skal gætte sig til noget i forbindelse hermed.
> Det halter du på kvalifikationer for disse danskere.
Forstår ikke sætningen!
> derfor er det også vigtigt for danskerne at have nogen at se optil.
Forkert ordsammensætning
> Så hvordan skal vi egentlig løse disse problemer med fattigdom langt væk fra os i Danmark?
Omformuler sætningen, sådan at "disse" udebliver
TanteOda
Skriv et svar til: Hjælp til retning af essay (komma osv.)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
