Kemi

..:-)

06. september 2004 af Alanna (Slettet)
Hejsa..
Jeg vil først lige takke alle jer der har sendt mail til mig om jeres faglige egenskaber og jeres holdninger til projektet. Det er desværre ikke mig der i den sidste ende skal udvælge hvem der skal skrive(totalt popstars right?) Det er nødt til at være den rigtige.
Jeg lover at skrive tilbage til alle.
Kærligst Mai

Til K
Det er fint med nogle udfrakommende holdninger. Jeg kan sagtens se hvad du mener.
Jeg kan ikke love at dette projekt bliver en succes. Jeg kan høre at der er mange der tror på det, men jeg kan ikke love noget.
Det ved dem der skriver godt.. Det er chancen. Bogen kan desuden heller ikke love at alt er dækket, men de vi gør er at prøve at dække det mest relevante. Det folk har brug for.
Det der er målet med denne samling er at overskueliggøre det på bedst muligvis. Et opslagsværk, der kan give lige præcis det man lige har brug for. Man vil nok ikke kunne undgå at læse alligevel, men det vil blive et godt redskab, det er jeg sikker på.
Vi tager en ting af gangen. Jeg har som sådan ikke brug for én lærer. Nu må vi se hvordan det kommer til at se ud. Tak for indsparket.. Det er altid fint med et udefra kommende synspunkt, ville bare have ønsket at du havde skrevet privat.
Mai Cecilie






Jeg har ikke læst hele denne tråd, men jeg har læst Alanna's idé. Her er mine holdninger til dette underlige projekt.

Notesamling. Hvad er det? Hvad er noter? Det virker som om, du (Alanna) vil lave en form for 'facitliste' til alle fag. Dette kan ikke lade sig gøre - der er ikke facit i gymnasiefag (andet end nogle få naturfaglige måske).
Desuden ville disse 'noter' kræve en regnskov pr. eksemplar: Alle emner og delemner i alle fag? - vi snakker flere 1000 sider.

Desuden siger du, at en lærer skal rette dem igennem... Ja det må så være 10 - 15 lærer - jeg har aldrig mødt een lærer, som er specialist i alle fag. Vi snakker penge, mange penge.

Lad os for sjov skyld prøve at gennemføre et tanke-eksperiment: Lad os sige, at man kunne lave en sådan 'notesamling' til alle fag. Hvad skulle den så hjælpe? Ville den hjælpe en at lære om et emne, man har svært ved? Nej - det er formålet med ens lærebog, og det er den, som tjener dette formål på bedste vis.

Jeg kan slet ikke se, hvordan denne 'notesamling' skal laves, og jeg kan ikke se, hvordan den skulle kunne hjælpe nogen med noget.

At ville hjælpe studerende er naturligvis sympatisk, men dette her er noget underligt uformålstjeneligt noget.

Jeg mener, at det eneste studiehjælps-initiativ, der indtil videre holder, er studieportalen. Her findes mange gode noter, som kan være til hjælp, for ikke at nævne forummet.

At skulle samle alle noter til alle emner i alle fag på skrift - er en meget underlig og umulig idé, som indvidere ikke kunne være til nogen hjælp.

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. september 2004 af Feel (Slettet)

meget filosofisk og smukt sagt konstruktiv kritik som Alanna må kunne svare tilbage på og derved forsvare hendes projekt....
jeg tvivler blot på at hun vil/kan komme med gode argumenter..!
Studieportalen har i øvrigt en lang række brugbare noter...
Så hvorfor betale for dem????? Nå jo det er sq da være meget rart hvis man ikke har en printer!

Brugbart svar (0)

Svar #2
06. september 2004 af Samuel (Slettet)

M.h.t., hvad "k" siger, er det jo ikke for sjov, at der findes hundredevis (bogstaveligt talt) af kompendier for eksempelvis medicinstuderende...

Brugbart svar (0)

Svar #3
07. september 2004 af Ktulu (Slettet)

K = Ktulu (:

"Et opslagsværk, der kan give lige præcis det man lige har brug for."

Det kan ikke laves... 'Man' har ikke brug for det samme. 'Præcis har brug for' er forskelligt fra person til person. Man kan ikke lave et viderunderværk, som med et trylleslag forbedrer studerenes videnstilegnelse på. Der er ingen genveje - og som sagt, der kan ikke laves en facitliste til de fleste gymnasiefag.
Prøv fx med historie:

Historie: Side 394057830:
Årsag til 2. verdenskrig:
- Dolkestødslegenden fra 1. verdenskrig.
- Versailles-traktatens ydmygende tvangssvækkelse af Tyskland.
- Den folkelige utilfredshed foranlediget af verdenskrisen.
Punktum slut.

Dette er IKKE facit! Dette er en vurdering, en tese - hvilket i værste tilfælde kan ensrette historieundervisningen, og vores viden.

Princippet er det samme i de andre fag.
Også Sprog fx - tolkninger. Ingen tolkning af litteratur er et facit, det er en vurdering, en idé.

Derfor kan du ikke skrive:
Dansk: Side 34098203524
- Den grimme ælling: Berører konflikten mellem biologi og sociologi. Arv kontra miljø mht. personlighedssakbelsen. Ifølge H.C.A.'s historie er det arven, der er den væsentligste faktor. Sammenlig evt. med Pontoppidans 'Ørneflugt'. Her forholder det sig modsat - ørnens opvækst blandt høns har gjort ørnen 'hønset' og svag - dvs. vægt på miljø.
Punktum slut.

Denne måde at ensrette litteratur og videnen på, er meget farlig og lukker af for nye synsvinkler. Desuden vil det fratage eleverne muligheden for selvstændigt og kritisk komme med egen frie fortolkning.

Det er et umuligt projekt, som på ingen måde er gavnligt, tværtimod. Sorry.


"ville bare have ønsket at du havde skrevet privat. "

- Jeg mener, at en åben debat er mere formålstjenelig.

Brugbart svar (0)

Svar #4
07. september 2004 af Samuel (Slettet)

#3: Enig..! Det er dog muligt for de rent naturvidenskabelige fag (se #2).

Skriv et svar til: ..:-)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.