Tysk Romantik

Romantikkens introduktion i Danmark
Den danske romantik havde sin inspiration i Tyskland. Grundlaget i universalromantikken var en panteistisk tankegang; Alt i verden var gennemstrømmet af en universel ånd.

”Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv i mennesket.” - Schelling

Heinrich Steffens
Universalromantiker, naturforsker, filosof og magisk frigører af genialitet og selvfølelse.
H. Steffens tror på denne guddommelige enhed, der gennemstrømmer og forener alt, og at det netop er kunstnerens/geniets opgave at udtrykke den dybe sammenhæng mellem naturen, historien og religionens verdener.
Afholdt i 1802 en række offentlige forelæsninger à Indedning til philosophiske forelæsninger, hvori han redegjorde for bl.a. historieopfattelse og geni-tanken;

· Enkeltpersonen er den egentlige højeste myndighed (ikke statens institutioner) og overformynder, der bl.a. appellerer til det ubevidste
· Geniet er den egentlige, sande autoritet, vejviser og ’orakel’ hvori fremtiden sprang
· Frigørelsesbegrebet som førte til en langsom kulturopløsning
· Opfordrede til overgivelse til instinkterne og Gud og lade alle følelser strømme over gamle grænser
· Nyt omverdensbillede som inspirerede mange, bl.a. Oehlenschläger og Grundtvig. Dette omverdensbillede fortrængtes dog hurtigt (til fordel for nationalromantikken). Dog har hans tankegang fæstnet sig i mange forfattere fra romantikken.

Af Indledning til philosophiske forelæsninger (1803) OBS. Er at finde i Rom-kompendiet
I teksten redegør Steffens for tanker om historiens udvikling og menneskets psykologi. Disse tanker kom til at have en afgørende betydning for Adam Oehlenschläger, især gennem historieopfattelsen og geni-tanken.
· ”Denne enhed, i hvilken alting består, er os intet andet end udtrykket af alt, i en evig ide.” Her afspejles Lessings panteistiske tankegang.
· Desuden sammenligner Steffens denne universelle enhed med menneskets anatomi; kroppen består af mange, forskellige dele, alle dele/organer har hver deres funktion og bidrager til den samme enhed. Delene er drevet af en enhedsdrift, der er en udelelig ide, da delene kun eksisterer i forbindelse med det hele.
· Dog tendenserer denne drift til at ophæve/opsluge individualiteten, dette er derfor ’filosofiens højeste problem’; hvordan det enkelte individ kan bestå i enhedsdriften uden at blive opslugt. Individualiteten består om ikke andet i geniet.