Er nogen der vil se min stil igennen og bedømme den til en karakter

Eller jeg kan også bare lave copy paste istedet for sende den til mail:

Dokumentaren mellem fakta og fiktion
Teksten ”Blandingsformer” af Mimi Olsen og Hans Oluf Schou(tekst 1) behandler sammen med de to andre tekster ”Om DR Dokumentar”(tekst 2) og ”DR1 Dokumentaren – Børn bag tremmer” (tekst 3) emnet ”Dokumentaren mellem fakta og fiktion”. Med udgangspunkt i disse tekster vil jeg skrive et essay om dokumentarens muligheder og begrænsninger. Teksten ”Blandingsformer” hævder, at alt TV er fiktion, fordi det er bearbejdet, iscenesat og subjektivt udvalgte dele af virkeligheden. Ifølge teksten går Tv-mediet ind og påvirker virkeligheden, ved at kameraet rettes mod noget bestemt. På denne måde er der noget af virkeligheden, som er beskåret og begrænset, påstår teksten. Desuden kommer det også frem i teksten, at tv-nyheder benytter mange af fiktionens virkemidler, fx sminkes studieværten, der anvendes musik osv. Der er også givet plads til et citat af en DR-journalist ved navn John Carlsen. Journalisten synes, at det er svært at snakke om objektivitet og sand skildring, når der forud er ”leget” med virkeligheden. Teksten hovedtese er, at man må se fakta og fiktion som yderpunkter på en skala, hvilket betyder, at der er et stort midterfelt af genreblandinger. Tekst 2 handler om formålet med DR’s dokumentarprogrammer. DR stiller bl. a. skarpt på væsentlige samfundsmæssige forhold, afslører misbrug og ulovligheder og afdækker og skaber forståelse – bryder med fordomme og flytter grænser. Herudover vil DR ifølge teksten ikke kun skabe debat, men også bidrage til ændringer i de tilfælde, de afslører magtmisbrug, ulovligheder osv.

Tekst 3 indleder med døgninstitutionen Egely, hvor nogle af landets farligste teenagere sidder. Efterhånden bliver læseren præsenteret for Allan, Michael, Abdallah og Saleh, fire unge drenge, som alle sidder inde på Egely, pga. ”de har været på kant med loven gentagende gange”.
I det danske samfund har medierne den såkaldte kontrollerende magt. Dette vil efter min mening sige, at medierne har først og fremmest den opgave at informere befolkning om, hvorvidt de politiske love og regler bliver overholdt. Dvs. medierne er til for at kontrollere/beskytte borgernes sikkerhed og rettigheder. Desuden skal medierne også sørge for at holde borgerne opdateret med nyheder om Danmark og udlandet. Efter at have læst de tre tekster kan dette ved første øjekast forekomme sandsynligt, men ved nærmere eftersyn er der også mange gange, hvor medierne manipulerer med nyheden, hvilket får borgerne til at opfatte virkeligheden anderledes. Dette er især gældende for dokumentar-programmer, hvor medierne i stedet for at servere det hele på en salatfad, absolut skal gøre en ekstra ting ud af det ved at fordreje virkeligheden med propaganda og forkerte oplysninger. Som eksempel på dette kan nævnes dokumentar-film om nazismen under Hitler-tiden. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor nogle mennesker blev så påvirket af disse dokumentar-programmer, at de begyndte at dyrke Hitler som en helt. I mine øjne var han blot en taber! Men jeg synes, at dokumentar-film om politik har ændret sig siden da. Fra nu af ser man dokumentar-film om politiker, som har brugt deres liv på at gøre noget godt for deres befolkning, uden at det skulle have konsekvenser for andre. Det er disse typer for dokumentar-programmer, som jeg ønsker at se. Min personlige definition af ordet ”Dokumenter-film”, er et program, der bør indeholde fakta og oplysninger om et emne, som herved skal hjælpe os mennesker med at udvide vores faglige viden
og horisont. Der skal ikke være manipulation med dokumentar-programmer, og det skal ikke have det mål, at have en indflydelse på, hvordan mennesker opfatter en bestemt person eller ting.
I Tekst 1 er der et af John Carlsens synspunkter, som har fanget min opmærksomhed meget. Han synes, at Tv-nyheder bliver mere ”fiktion” af at benytte dens virkemidler, såsom musik, make-up osv. Dette har jeg det stik modsat med, fordi vi som mennesker har også præg af hinandens handlinger og egenskaber, men vi er stadig anderledes mht. udseende, personlighed, identitet osv. Jeg synes, at det er i orden, at der baggrundsmusik, eller at studieværten sminkes, fordi når jeg ser Tv-nyheder eller dokumentar-film, vil jeg underholdes samtidig. Dvs. det vil ikke skade med lidt spøg og show ved siden af noget alvorligt. Desuden er jeg også dødtræt af dokumentar-programmer, som hævder, at deres mål ikke er at skabe debat, men hjælpe til ændringer i de tilfælde, deres program afslører overtrædelser af love. Med dette hentyder jeg til DR’s og TV2’s dokumentar-programmer. Deres formål er hele tiden at skabe debat og tiltrække flere seere ved især at lave dokumentar om danske og udlændinge børn/unge. Jeg synes, at det er dybt uretfærdigt, at disse producenter skal udnytte disse unge, bare for at de selv kan få prestige og tjene penge. Som eksempel var der engang en dokumentar-program på TV2 om et band, som hed triple X. Disse unge af anden etnisk baggrund fra alderen 17-23 år forestillede sig, at programmet ville handle om deres musik og hverdag. Men TV2 havde ændret så meget på virkeligheden, at de blev udsendt i Tv’et som kriminelle og farlige. I starten troede jeg selv på historien, så jeg tør ikke forestille mig, hvilket billede andre danskere fik af disse unge. Som nævnt skal en dokumentar-film give seerne mulighed for at udvide deres viden og perspektiv.
Jeg synes, at TV2 har ødelagt meget af deres gode ry ved at udsende forkerte oplysninger ud til befolkning. Som nævnt synes jeg, at det er dybt uretfærdigt, at det skal gå ud over unge udlændinge børn, fordi dette gør deres situation meget værre. Den danske befolkning(inkl. jeg) har i forvejen ikke et godt billede af unge udlændinge, derfor vil disse typer for ”dårlige” dokumentar-programmer marginalisere de unge endnu mere. Efter min mening skal dokumentar-programmer have nogle grænser, så det ikke krænker andre menneskers religion, udseende, baggrund osv. Dvs. der skal være nogle begrænsninger, så det kan blive sjovt for alle og enhver at se programmet. Men dette bliver nok lidt kompliceret med de dokumentar-programmer vi har i dag. Som eksempel kan jeg nævne de dokumentar-programmer de tyrkiske medier udsender om kurderne. Her bliver kurderne nemlig skildret som terrorister, vilde og ubarmhjertige, hvilket er igen et godt eksempel på mediernes manipulation med virkeligheden. Dette tager jeg og min familie stærkt afstand fra, selvom vi har en tyrkisk baggrund. Vi har medfølelse med kurderne og ser dem blot som en folkestamme, der kæmper for en selvstændig stat og et lykkeligt liv. Vi kan ikke uden videre afgøre, om medierne ”taler” sandt eller om de fordrejer virkeligheden, hvis vi ikke har en baggrundsviden om det pågældende emne, men efter at have overvejet og reflekteret en del over det, er jeg kommet frem til, at man ikke hele tiden kan stole på dokumentar-programmerne, fordi de bliver udnyttet på den forkerte måde af producenterne, hvilket er årsagen til, at de får et minus point af mig.

Hej hehe .. Har lavet den samme stil, og ville også gerne få en bedømmelse af den.. Sjovt nok at vi gjorde det samme :)

Min stil ligger i en anden tråd :)

Jeg vil gerne bedømme den til en karakter, men er ikke helt sikker på hvad man bør, og ikke bør, inddrage i et essay :(

Når hehe jah der er rigtig mange der har skrevet om den...
men tak for du vil bedømme den ;-)

hmm..gobi jeg tror ikke du får meget for den..for jeg er folkeskoleelev og jeg har lige afleveret noget der ligner din stil meget...

Der er ikke noget der hedder at "få det serveret på et salatfad" - det hedder et sølvfad. Og at kalde hitler for en "taber" er et lidt uheldigt ordvalg. Desuden koncentrerer du dig meget om udlændinge, og kommer ikke rigtig med andre eksempler end dette.
Tror ærlig talt ikke du får mere end 4.

Nu valgte jeg ikke selv opgave 1, men er det virkelig rigtigt, at der står 'gentagende' og ikke 'gentagne'? I så fald en kæmpe brøler af Undervisningsmisteriet, der ellers brystede sig af at have rettet alle de stave- og slåfejl, der måtte være...

... I øvrigt må du ikke citere så direkte. Skulle det endelig være, skulle der i øvrigt være en kildehenvisning, men mig bekendt er end ikke det tilladt længere. Ellers vil jeg give Fabre ret. Du har flere fejl:

1) "I mine øjne var han blot en taber" - du kan nok godt selv se, at den sætning bare ikke fungerer. En ting er, at det i den grad er talesprog. En anden er, at du slet ikke argumenterer for, hvorfor han er en "taber".
2) Du laver konsekvent en bindestreg mellem 'dokumentar' og 'film', hvilket ikke er korrekt.
3) Sproglige fejl som "Fra nu af", som sagt "servere på eN salatfad(??)" - uha, uha - "fordi vi som mennesker har også præg af", "ud til befolkning", "minus point" - i øvrigt også talesprog, trækker gevaldigt ned.
4) Nu har jeg faktisk aldrig selv skrevet et essay, hvorfor jeg ikke er helt sikker på, hvad krævene er. Jeg savner dog lidt en rød tråd i det hele, for noget af det kommer virkelig pludseligt og virker en smule overfladisk.

Når det så er sagt, har du et nogenlunde flydende sprog, tegnsætningen og korrekturen i det hele taget er ganske udmærket, og du har flere fine pointer. Jeg vil nok også gætte på et solidt 4-tal.

Hah! Slåfejl længe leve.. Krævene=kravene naturligvis. Men ja, jeg tror altså, at du skal vide dig nogenlunde sikker på et 4-tal, når sproget - trods alt - er så forholdsvist sikkert og flydende.

Jeg tror rent faktisk du har formået at komme helt op på et 12 tal, det flot

Vh.

Sameer

Goboxe, nu hvor jeg kan se du er go til at rette, vil du så se min stil igennem?:)

I takt med den voksende globalisering er vi blevet mere afhængige af vores fjernsyn og ny-hedsmedier, for at kunne danne os et billede af hvad der sker rundt omkring i verden og vores eget land for den sags skyld. Vi har mildest talt ikke tid og råd til, at lette røven fra kontoret, lade com-puteren stå en dag etc. Det er rystende at tænke over hvor svagt stillede vi ville være i forhold til vi-den omkring omverdenen, hvis vi ikke havde dokumentaren og tv-avisen. Nu skal vi også tage stil-ling til, om det vi får fortalt og vist er fakta eller fiktion. Er det virkelig sådan mennesket fra na-turens hånd har skullet opsamle viden og informationer?
Dokumentaren arbejder mod at fortælle den oprigtige sandhed – det faktuelle. Ved nærmere undersøgelse af ”Blandingsformer” (af Mimi Olsen og Hans Oluf Schou) og ”Om DR dokumentar” kan man konkludere, at de til en hvis grad modsiger hinanden uden, at de begge tekster er forkerte. Dokumentaren giver os nogle fakta omkring virkeligheden, men kan den gøre det når alt tv i bund og grund er fiktion af den simple årsag, at alt er iscenesat og intet er overladt til tilfældighederne? Svaret skal vi lede efter hos os selv. Dokumentaren er i stand til at fortælle os en lang virkelighed i kompresset form. Dem der klynker over, at det er fiktion fordi, man ikke får hele sandheden, kan man fristes til at spørge om de er interesseret i at vide hvor mange toiletbesøg personerne i en doku-mentar har. Vi kan altså ikke uden videre afgøre, om en dokumentar mister sin troværdighed pga. vi ikke får det hele med. Det hele kan ikke gengives på tv, det kan kun opleves på egen krop og ses med egne øjne. Men så snart man øjner en bevidst manipulation af virkeligheden, som giver et for-kert billede af den håndgribelige virkelighed kan man hævde, at det er fiktion. Problemet er den, at den almene borger ofte ikke er i stand til at skelne mellem fakta og fiktion, i et emne som er for-holdsvis nyt for vedkommende. Det er værd at tage visse ting med i overvejelserne, før man over-giver sig til dokumentaren, som f. eks. om afsenderen er troværdig og hvis dokumentaren om-handler en begivenhed, kan man se på hvor lang tid efter begivenheden den er lavet. Det kan også være en god ide at se på hvem der fortæller faktaene; er det en som selv har været en del af begiven-hederne, eller er det en der har ekspertise i det den pågældende fortæller om.
Nu til dags er dokumentaren kommet så langt fremme, at den nu også vil fungere som politiet og afsløre misbrug, ulovligheder og socialbedrageri. Det kan ikke være rigtigt, at journalister gennem noget research er i stand til at løfte sløret for kriminelle. Det demonstrerer, at politiet ikke er gode nok til det de skal være gode til. I disse tilfælde kan man råbe højt hurra af dokumentaren som tv-genre. En god dokumentar skal sætte spørgsmål ved ting, provokere, finde mulige løsninger osv. Så findes der dokumentarer, som kun oplyser om almindelige ting som foregår i samfundet, som i længden ikke tjener andet formål end at blive set og glemt. Som eksempel kan man forestille sig ud fra foromtalen om DR1 dokumentaren ”Børn bag tremmer”, at det er en dokumentar som holder sig på et lavt niveau. Svarende til, at man ikke kommer over redegørelsesniveau. En god dokumentar skal meget gerne helt oppe og ringe på diskussions- og vurderingsniveauerne, og det er her de går hen og bliver subjektive. Men det er det, vi vil se, viser seertallene. ”Fahrenheit 9/11” var netop ikke kun dokumentar, som viste hvad der skete, den tog stilling. Man kan ikke uden videre udelukke nogle dokumentarer, for det er op til den enkelte at tage stilling til, om man vil vælge at tro på den virkelighed man får fortalt. Vi bliver desværre nød til at tro på meget, af det vi får smidt i hovedet fra tv og gennem medier generelt. Mennesket i dag har ikke kun brug for nyheder omkring sig selv som urtiden, nu skal vi vide noget om det internationale fællesskab vi lever i.
Mennesket har oprindeligt ikke haft behov for at indsamle alle former for forskellige infor-mationer. Ser man tilbage på middelaldersamfundet, var landet delt op i småsamfund uden kontakt til hinanden, man koncentrerede sig omkring sin egen slægt. Man kan drage konklusioner ud fra det nævnte til, at dokumentaren og fjernsynet er en følge af den udvikling, mennesket og samfundet har gennemgået.
I et andet perspektiv kan man sige, at det netop er fjernsynet og dokumentaren som har været med til udviklingen af samfundet mod en globaliseret retning, fordi det er fjernsynet, som har været med til at fremme globaliseringen og kortlægge afstandene. Vha. fjernsynet kan man sidde hjemme i sofaen og følge med i VM i Korea og følge alle aktiviteterne rundt omkring verden.
Hvad enten dokumentaren er fiktion eller ej, må det konkluderes, at den har en betydning for vores tilværelses- og omverdensforståelse. Men det skal dog huskes, at det er en iscenesat virke-lighed, og at virkeligheder har det med at ændre sig med tiden, så dokumentaren kan ikke fungere som en fast indikation af, at sådan er virkeligheden om f. eks et år, men den giver et godt fingerpeg om hvordan det ser ud nu, eller hvad der hændte i en bestemt begivenhed før i tiden.
Det er vigtigt at have sine egne holdninger og holde fast på dem i visse tilfælde, da man nemt kan blive påvirket af dokumentaren, efter som den har en holdningsdannende funktion. Hermed ikke sagt, at man ikke skal lade sig blive påvirket af dokumentaren, der er intet galt i at udvide sin horisont, så længe man kan skelne mellem fakta og fiktion.

Ps. hvis du ser nogle ord der er opdelt med bindestreger, er det ved linjeskift, men den har nok ikke samme formatering som i word;)

Og det er den samme essay;)...glemte lige at kopiere overskriften med:)

He he. Nu skal I selvfølgelig heller ikke tage mine ord for alt for gode varer, men jeg forsøger da gerne igen!

Indholdet er umiddelbart virkelig flot. Du har fat i nogle helt centrale pointer, som du underbygger med grundig argumentation. Mig bekendt skal du bare i højere grad redegøre for teksterne, som Mumi eksempelvis har gjort det? Jeg kender ikke så meget til essay som genre, så jeg skal ikke kunne sige det. Jeg mindes bare, vi fik det beskrevet, at man i høj grad skal forklare materialets pointer.

Desuden har du flere dumme fejl. Du skal arbejde lidt med tegnsætningen. Der mangler adskillige kommaer, ligesom enkelte er placeret helt forkert. Der er også enkelte stavejl. "Hvis" i stedet for "vis" og "nød" i stedet for "nødt" er dog klassikere, censor sikkert i et vist omfang kan bære over med. Det er, trods alt, ikke meningsforstyrrende.

Umiddelbart vil jeg sige 7 eller 10 (9 efter gammel skala), for indholdet er virkelig flot. Jeg er dog bange for, at du har misforstået genren lidt, ligesom en gnaven censor måske vil hænge sig meget i tegnsætningen og stavefejlene. Så det kunne også være et 4-tal.

Tak fordi du gad at læse den igennem Goboxe!:)

Det er bevidst, at jeg ikke har valgt at redegøre for teksterne i dybden, fordi jeg netop har fået af vide, at man kun skal ta hovedteserne fra teksten og udfra dem selv sætte sin dagsorden....Det med redegøre høre mere under genren kronik har ejg fået fortalt...Og ja jeg hader kommaer:p

Helt i orden! Jeg kender selv til, når man er virkelig desperat efter at få en bedømmelse af sin opgave. Derfor er mit håb da også, at jeg kan lette bare en smule af presset. Pas dog stadig på at tage mine ord for alt for gode varer. Jeg er, trods alt, også bare en 3.G'er - nøjagtigt som dig selv.

Jeg skal bestemt ikke udelukke, at du har ret. Jeg foretrækker at skrive en kronik, så jeg er ikke helt klar over, hvad kravene for et essay er. Men du skal nok forberede dig på, at din stil er af en type, hvor censor bliver ekstremt afgørende. Er han ung, betyder det sikkert mest for ham/hende, at du har en del sproglige fejl. Det kan nok resultere i en 4'er. Er han ældre, vil han/hun højst sandsynligt bemærke det fine indhold. Det kan - i bedste fald - måske trække dig helt op på en 10'er. Meget generaliserende og skarpt opdelt, men det skal heller ikke tages helt bogstaveligt.

Held og lykke!

Som de andre siger: Jeg ser hitler som en taber! - den er ikke god.
Husk at godt nok skal et essay være personligt, men er bange for den bærer alt for meget præg af personligt: I mine øjne - -jeg, jeg, jeg. Pas på emd det.
Essay er et stykke tænkende prosa som ser en side fra flere sider. Tror du får 4...

nu vil jeg ikk lyde for hård, men I har FULDSTÆNDIG misforstået essay genren. I blander den sammen med det engelske essay. I et essay undrer man sig, og det kendetegnes ved at man reflekterer. Man når ikke nødvendigvis frem til et svar, og essayet indledes ofte med en konkret oplevelse... det har du desværre ikke gjort gökhan..

^det passer ikke. Det er den gamle form for essay. Det gamle essay var, at man skulle reflektere osv. I det nye essay skal man tage UDGANGSPUNKT i en tekst, og så komme med sin subjektive mening osv.

12

Det essay man skal skrive her på den nye reform, er et anderledes slags essay end det man f.eks. skal skrive i folkeskolen. Det hedder et "litterært" essay, og de to eksempler her på siden rammer genren nogenlunde.
Det essay man tit ser i aviser og ugeblade er et mere kunstnerisk essay som ofte er baseret på egne oplevelser som det berømte 'hindbærsnitter'.

Begge essays er ret kluntet skrevet, men tror nu nok I begge skal klare den! Og der er jo ikke andet end bare at vente på karakteren! Held og lykke! ;)