Almen studieforberedelse (AT)
Styrker og svagheder i biologi og samf.?
30. maj 2008 af
MajS89 (Slettet)
Jeg er i gang med forberedelsen til den mundtlige del af AT.
Jeg skriver om GMO og har fundet frem til følgende:
Biologi (naturvidenskab):
Det naturvidenskabelige fag biologis empiri består hovedsagligt i observationer, eksperimenter og erfaringer omkring natur, stoffer, indre opbygninger etc. Jeg har i biologi læst og anvendt materiale omhandlende genmodificering. Eksperimenter med dette er udført med en hypotetisk-deduktiv metode, dvs. hypotese opstillet (baseret på genteknologi etc.), afprøvet ved eksperiment, falsificeret eller verificeret. Altså udledes specifikke konsekvenser/virkninger af hypotesen/teorien.
Faget biologi benytter sig af kausale forklaringer eller årsagsforklaringer. Dette ses ?????
Der er opstillede flere forskellige teorier om genmodificering af fødevarer, bl.a. at man kan opnå resistent ukrudt hvis de genmodificeredes planter spredes i naturen, men også teorier om, at vi ved hjælp af genmodificering kan brødføde hele den tredje verden ved optimering af høstudbytte etc.
Samfundsfag (samfundsvidenskab):
Empirien i samfundsfag består af den information der udledes af elementer og strukturer der fortæller om menneskeskabte fællesskabers organisation, funktion og relationer. Dette gælder f.eks. når Björn Molin opstiller sin model (på baggrund af diverse motiver udledes en intentionel forklaring omkring politologiske sammenhænge og handlinger).
Jeg har foretaget kvantitativ dataindsamling under min informations søgning vedrørende forskellige partiers holdninger til GMO. Man kan desuden forestille sig, at Molin har foretaget kvantitative undersøgelser ved udarbejdelsen af sin model.
Jeg mangler noget inspiration til styrker og svagheder i de to fag?
Jeg skriver om GMO og har fundet frem til følgende:
Biologi (naturvidenskab):
Det naturvidenskabelige fag biologis empiri består hovedsagligt i observationer, eksperimenter og erfaringer omkring natur, stoffer, indre opbygninger etc. Jeg har i biologi læst og anvendt materiale omhandlende genmodificering. Eksperimenter med dette er udført med en hypotetisk-deduktiv metode, dvs. hypotese opstillet (baseret på genteknologi etc.), afprøvet ved eksperiment, falsificeret eller verificeret. Altså udledes specifikke konsekvenser/virkninger af hypotesen/teorien.
Faget biologi benytter sig af kausale forklaringer eller årsagsforklaringer. Dette ses ?????
Der er opstillede flere forskellige teorier om genmodificering af fødevarer, bl.a. at man kan opnå resistent ukrudt hvis de genmodificeredes planter spredes i naturen, men også teorier om, at vi ved hjælp af genmodificering kan brødføde hele den tredje verden ved optimering af høstudbytte etc.
Samfundsfag (samfundsvidenskab):
Empirien i samfundsfag består af den information der udledes af elementer og strukturer der fortæller om menneskeskabte fællesskabers organisation, funktion og relationer. Dette gælder f.eks. når Björn Molin opstiller sin model (på baggrund af diverse motiver udledes en intentionel forklaring omkring politologiske sammenhænge og handlinger).
Jeg har foretaget kvantitativ dataindsamling under min informations søgning vedrørende forskellige partiers holdninger til GMO. Man kan desuden forestille sig, at Molin har foretaget kvantitative undersøgelser ved udarbejdelsen af sin model.
Jeg mangler noget inspiration til styrker og svagheder i de to fag?
Skriv et svar til: Styrker og svagheder i biologi og samf.?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.