Kemi

Magnetisme og Elektromagnetisme

17. juni 2008 af Falling (Slettet)
Jeg skal til fysik mundtlig eksamen i morgen, og jeg ved ikke præcist hvad jeg skal sige om magnetisme - nogle gode råd? Det eneste jeg stort set regner med at kunne, er en hel masse forsøg, men der skal vel også være noget at sige? :>

Brugbart svar (4)

Svar #1
17. juni 2008 af laura-gregers (Slettet)

mine noter omkring dde to emner:

Magnetisme
- Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter. Ferromagnetisme er det fænomen at et materiale – for eksempel jern – bliver magnetiseret i et magnetfelt og forbliver sådan efter det fjernes fra de pågældende omgivelser.

- En magnet tiltrækker jern, nikkel, cobolt og lanthanider (58-71). De samme grundstoffer samt en del kemiske forbindelser hvor de indgår (eks. chromoxid, CrO2 og jernoxid, Fe3O4) kan magnetiseres.

- Sydpol (hvid ende) tiltrækker nordpol (rød ende)
- I 1200-tallet brugte man magnetjernsten (Fe3O4) som kompas.
- Kompasnålens nordpol tiltrækkes af jordens magnetiske sydpol, ca. den geografiske nordpol

- Da jordens geografiske nordpol ikke ligger helt samme sted som dens magnetiske sydpol opstår der misvisning. Misvisningen er mindst ved ækvator.
- Jordens magnetfelt forandrer sig. På 76 millioner år har det byttet plads 171 gange. Om 100-1200 år vil det forsvinde helt, og vi vil alle dø af kræft i an alder af 20-30 år.
- Jordens magnetfelt virker som et skjold mod ladede partikler fra rummet, men omkring polerne, hvor magnetfeltet går næsten lodret kan de nå ind i atmosfæren og ionisere luften. Der kan opstå nordlys.

- Magnetiske feltliner går i buer mellem nordpolen og sydpolen. Udenfor magneten har de retning fra nord mod syd.

- Når noget magnetiseres sker der det, at uparrede elektroners spin orienterer sig parallelt inden for små områder, de såkaldte domæner. Magnetiseringen i de forskellige domæner peger i forskellige retninger, men når det ferromagnetiske materiale placeres i et ydre magnetfelt, magnetiseres det i samme retning som det ydre felt. Det skyldes dels at domæner drejer sig, dels at de domæner som i forvejen vender rigtigt, vokser på bekostning af de øvrige.

- Magnetiseringen aftager med stigende temperatur. Når temperaturen overstiger en vis grænse, den såkaldte Curie-temperatur, falder magnetiseringen til nul. For jern er Curie-temperaturen 1.043 °C.

- Magneter buges bl.a. i køleskabe, computere, kompasser, magnetkoder.



Elektromagnetisme
- H.C. Ørsted, f.1777, forudsagde i1812 at en elektrisk strøm burde have en magnetisk virkning, og påviste elektromagnetismen i 1820.

- Elektromagnetisme er den næst stærkeste de fire naturkræfter (gravitation, svag og stærk kernekraft). Ved høje temperaturer går den sammen med den svage kernekraft og skaber den elektrosvage kraft. Muligvis vil den ved endnu højere temperaturer (grandforeningsenergien) også smelte sammen med den stærke kernekraft og gravitationen.

- Inde i en spole går det magnetiske felt fra hver enkelt vinding i samme retning, og danner et stort felt. Udenfor spolen løber de magnetiske feltlinier som i en stangmagnet.

- Højrehåndsreglen: grib om spolen med højre hånd og fingerspidserne i strømmens retning. Nordpolen er så til tommelfingersiden.

- Elektromagnetens styrke (den totale strøm) afhænger af spolens vindingstal og strømmens styrke. Den totale strøm (i A) = vindingstal*strømmens størrelse (i A)

- Elektromagnetisme bruges til kraner, magnet tog, mm.

- Det har været diskuteret om magnetfelter er farlige, eks. mener nogle engelske forskere at have påvist en øget forekomst af leukæmi hos børn der bor i nærheden af højspændingsledninger. Resultaterne er dog så uklare, at der endnu ikke er nogen lovgivning på området.

Brugbart svar (1)

Svar #2
17. juni 2008 af 215 (Slettet)

almicomagneter?

Svar #3
17. juni 2008 af Falling (Slettet)

Tusinde gange tak! Du har virkelig reddet mig :O

Brugbart svar (1)

Svar #4
30. maj 2011 af Miramorgen (Slettet)

 dør af kræft?


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. juni 2014 af larsenlilioo (Slettet)

Larua, det du skriver er meget fint, men der er en ting, som man ikke kan lade vær med bide mærke i og det er, at du skriver, at om 100-1200 år vil jordens magnetfelt forsvinde helt og vi vil alle død af kræft. Det man regner med der sker er, at polerne bytter plads, fx hvis du forestiller dig, at det er en snoretop, så vil den til sidst stoppe med at snore og man bliver nød til at starte den igen, det er også det der sker med jorden. Men en mere væsentlig grundt til, at vi stadig vil have vores magnetfelt rundt om jorden er, fordi at vores magnetfelt også kaldet magnetosfæren, bliver dannet af solen, ikke pga. af de lyspartikler, men fordi solen også udsender protoner og elektroner ca. 1 milliard protoner pr. kvadratmeter hvert sekund, protonerne og elektroner følger med jordens magnetiske feltlinjer, protonerne går østlige retning imens elektronerne går i den vestlige retning, selvfølgelig langs bælterne igennem sydpolen og op igennem nordpolen. Det er derfor der er de elektriske ladede bælter omkring jorden, man kalder også disse elektriske ladede bælter for Van Allen-bælterne og dette blev opdaget i 1958.


Skriv et svar til: Magnetisme og Elektromagnetisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.