Studievalg og videregående studie

Højskole? Og arbejde?

18. juli 2008 af filosofinden (Slettet)
Jeg vil gerne bruge en 20 uger af mit sabbatår på højskole, er der nogen, der har noget erfaring? Testrup Højskole er den, jeg umiddelbart synes er mest mig, men jeg ved det ikke helt endnu.
Det er jo mange penge - er det dem alle værd?

Og hvis nogen så tilsvarende ved, hvordan jeg i løbet af efteråret op til i udlandet kan tjene så mange penge som muligt til at finansiere både ophold og lidt til kontoen inden studiestart?

Brugbart svar (1)

Svar #1
21. juli 2008 af daque (Slettet)

Hej

Jeg har selv været på Oure Højskole, som nok er det fedeste ½ år jeg længe har tilbragt. Det var alle pengene værd og mega fedt.

Så kan virkelig anbefales. Jeg gjorde det at jeg gik på ski linjen BSI, i et ½ år, og så tog jeg afsted som ski instruktør lige derefter.

MVH

Brugbart svar (1)

Svar #2
31. juli 2009 af dahlowich (Slettet)

Næsten uanset hvilken højskole man vælger, kan jeg kun understrege at det er en oplevelse for livet at tage på højskole! Intet mindre!

GENERELT OM HØJSKOLER - HVAD FIK JEG UD AF AT TA' PÅ HØJSKOLE?

Venner for livet/ Netværk
1 år efter vores højskoleophold på ca. 4½ måned, var vi 16 som sammen købte en svensk ødegård
På Ærø Højskole hvor jeg gik, er der hver påske et meget populært 5 dages træf for gamle elever. Jeg har været der HVERT år siden jeg stoppede, og har fået endnu flere nye venner blandt de andre årgange.

Vi har en meget aktiv elevforening, med medlemmer som gik på højskolen helt tilbage i starten i 1978 :) Hvis man vælger en højskole med en aktiv elevforening, har man mulighed for at opbygge et KÆMPE netværk af venner og bekendte, i alle kroge af landet, og med alle mulige forskellige erhverv/ baggrunde osv. Jeg bruger det meget.

Erfaring og sociale kompetencer
Under et højskoleophold kan du ikke undgå kontakt med mennesker der tænker anderledes end dig selv. Når jeg ser tilbage, havde dette en STOR betydning for min videreudvikling, fordi jeg både lærte noget om mig selv og om andre mennesker. Jeg fandt ro til at finde ud af hvad det egentlig var jeg ville efter gymnasiet (og ikke bare det mine forældre synes!).

Det var desuden fedt at gå på højskole på en ø, hvor man ikke liiige tog toget ind til byen, men i stedet festede (m.m.) hjemme på højskolen sammen med de nye venner, eller de venner man inviterede.

Ærø Højskole har 4 linjer: Rytmisk musik - Skuespil - Sang - Elektronisk Musik
Blandingen af musik- og skuespils-interesserede unge mennesker er PERFEKT! Vi musik-nørder blev heldigvis tit hevet ud af vores nørderi af teater-vennerne :) Min kæreste, som jeg nu bor sammen med, er i øvrigt nyuddannet skuespiller fra Statens Teaterskole... Modsætninger mødes og sød musik opstår.

OBS: På Ærø behøver du dog ikke at have speciel musik/teater-erfaring på forhånd. Der er plads til alle! Ring og tal med kontoret eller lærerne - og besøg evt. stedet på elevforeningens regning (selvfølgelig efter aftale m. kontoret).

Jeg kan varmt anbefale ALLE at tage på højskole... Og Ærø Højskole vil altid have en helt speciel plads i mit liv (jeg besøger skolen minimum 2 gange årligt!). En sidste anbefaling er , at det er super fedt at gå på en lille højskole som Ærø. Det giver et helt specielt sammenhold (som holder i mange år) :)

Læs mere om skolen / de fede lærere / den dygtige køkkenchef og se billeder fra de smukke omgivelser (Ærø Højskole er et gammelt badehotel i Ærøskøbing lige ned til vandet) aero.dk

Og se så at få fingeren ud og kom afsted på højskole! Som du kan se her glemmer du det ALDRIG...
/Martin Dahl, tidl. elev på Ærø Højskole


Skriv et svar til: Højskole? Og arbejde?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.