Kemi
reaktionsskema for kobber(II)nitrat.
Hej alle.
Jeg har et problem med en opgave omhandlende en afstemning af en reaktion mellem kobber(II)nitrat, demineraliseret vand og natriumiodid i overskud. iodid'en skulle reagere kvantitativt med kobber(II)ioner og udfælde kobber(I)iodid og diiod.
Jeg har indtil videre skrevet reaktionsskemaet op således:
Cu(NO3)2 * H2O + NaI -> CuI + I2. jeg ved imidlertid ikke hvad jeg skal gøre med kobber mht. opgang og nedgang da jeg får dem begge til +1. Og hvad bliver der af (NO3)2 og NaI ?
Håber nogen kan hjælpe. På forhånd mange tak.
Marc.
Svar #1
27. august 2008 af mathon
1) afstem Cu2+ + I- ---> Cu+ + I2
til
2Cu2+ + 2 I- ---> 2 Cu+ + I2
...nu er redoxforholdene i orden for de stoffer, som skifter oxidationstrin
2) skriv herudfra processen med addition af de stoffer, som ikke skifter oxidationstrin
2Cu(NO3)2 + 4NaI ---> 2CuI + I2 + 4NaNO3
note:
2 I- skifter oxidationstrin medens andre 2 I- ikke gør
Svar #2
27. august 2008 af mathon
...natriumiodid i overskud betyder;
at
der forefindes mere NaI end, hvad der ækvivalerer med den forhåndenværende Cu(NO3)2 -stofmængde
eller udtrykt lidt anderledes
der findes en stofmængde I- som ikke har mulighed for redoxreaktion med Cu2+, da alle forekommende Cu2+ allerede er reduceret til Cu+ af andre I-. Der er simpelthen "udsolgt".
Skriv et svar til: reaktionsskema for kobber(II)nitrat.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
