Fotosyntese

I dette forsøg, såvel som alle forsøg, er det vigtigt at begrænse alle variablerne, så man opnår lavest mulige usikkerhed. I dette tænkte eksperiment ønsker vi udelukkende at se på forskellen i primær produktion hos salat, hvor den eneste variabel er vækstlyset. Her koncentrerer vi os nu udelukkende om forskellen i bølgelængder og glemmer andre faktorer som fx intensiteten af lyset.

Planter indeholder klorofyl (grønt farvestof der gør bladene grønne) og andre farvestoffer (som for eksempel karotener, det er dem der gør at efterårsblade er rødlige). Alle disse stoffer kan udnytte elektromagnetisk stråling (her synligt lys) og udnytter bedst energien fra forskellige dele af spektrumet.

Når planter er grønne betyder det overvejende, at det grønne lys reflekteres tilbage og absorberes derfor ikke. Til gengæld absorberes blåt og violet lys samt rød særdeles godt af planternes blade (hvilket skyldes den dominerende mængde af klorofyl). Den absorberede solenergi bruges til gennem fotosyntesens to energisystemer (I og II, hvor II kommer først).

Jeg har lige sagt, at planter er bedst til opfange blåt og rødt lys, og det kan jo afprøves videnskabeligt ved at have to helt ens drivhuse med samme abiotiske forhold, men hvor den eneste variabel er at i det ene drivhus udsender lysstofrørene blåt og rødt lys, og i det andet drivhus udsender de grønt og gult.

Forsøget kører over en acceptabel tidsperiode, så en ordentlig forskel kan observeres. Den reele forskel kan observeres på en række forskellige måder. Simplest (og grovest) ville være blot at veje de salathoveder (hvis vi antager at der er et salathoved i hvert drivhus), men ellers kan der bruges iltelektroder eller co2elektroder, som måler forskellen i ilt og kuldioxid inden og efter endt forsøg. Dette kræver naturligvis at drivhusene er lufttætte. Ud fra læren om fotosyntese ved vi, at der hvis fotosyntesen har været kraftigere i det ene drivhus må være brugt mere co2 og produceret mere o2 end i det andet,