Hvordan forklare jeg:

det er påstand, belæg og hjemmel..

det er de tre begreber du skal forklare

nogle af mine noter fra 2.g:

Argumentation

At kommunikere er i høj grad at argumentere. Når man diskuterer eller fremlægger en sag, vil man ofte gerne overbevise modtagerne om ens synspunkter ved hjælp af argumenter. Man har altså en hensigt, nemlig at påvirke. Sproget bruges så at sige i argumentationens og påvirkningens tjeneste. Man kan skelner mellem påstand og belæg. Det vigtigste er, at der i et argument altid er en påstand og et eller flere belæg for påstanden. Man skal kunne finde såvel påstand som belæg, ellers er det ikke noget argument. Hertil kan man tilføje et tredje begreb, nemlig hjemmel.

• Påstanden er det synspunkt, som afsenderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig.
• Belægget er afsenderens grund til eller forklaring på, hvorfor modtageren skal tilslutte sig påstanden.
• Desuden vil der i et argument også være indbygget en hjemmel, som er den underforståede og alment accepterede regel, der gør, at man kan acceptere påstanden ud fra belægget. F. eks.
 

Påstand: Jesper skal ikke sættes i fængsel.
Belæg: Jesper er 12 år.
Hjemmel: Børn kan ikke sættes i fængsel.
Påstanden om, at Jesper ikke bør sættes i fængsel, underbygges med belægget (forklaringen), at han kun er 12 år. Den underforståede og alment accepterede regel, der gør dette argument holdbart, er, at vi i Danmark ikke sætter børn på 12 år i fængsel.
I virkeligheden er de fleste argumentationer mere komplicerede end ovenstående rensede eksempel. Man kan således udbygge modellen med begreberne styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, som alle har til hensigt at forstærke argumentationen:
 

Når man fremfører en påstand, kan den med fordel understreges. Man taler da om en styrkemarkør. Ord som ‘naturligvis’, ‘selvfølgelig’, ‘helt klart’ giver en påstand særlig vægt. Der appelleres til tilhørerens opmærksomhed over for påstandens vigtighed.
Et andet vigtigt element i argumentationen er gendrivelsen, som henviser til andre mulige synspunkter. Gendrivelsen placerer ens argumentation blandt flere mulige. Man tager tyren ved hornene og tilbageviser andres argumentationer (før de er formuleret).
Rygdækning bruger man, når man vil styrke argumentationen ved at henvise til autoriteter, der kan understøtte synspunktet (“Undersøgelser viser. “Det er i øvrigt også forskningens mening om den sag”).
Med ovenstående begreber i baghovedet kan man udvikle den førnævnte argumentation i forhold til den 12-årige Jesper i fængsel:
Styrkeinarkør: Naturligvis
Påstand: ... bør Jesper ikke sættes i fængsel Gendrivelse: ... selvom det sker i andre lande, hvor hævnmotiver betyder mere i retsplejen end hos os
Belæg: Jesper er 12 år.
Hjemmel: Børn kan ikke sættes i fængsel.
Rygdækning: Undersøgelser fra andre lande viser, at børn tager skade af at komme i fængsel.
I virkeligheden vil der selvfølgelig ofte være mere end én argumentation på spil, og det kan være svært at få modellen til ‘at gå op’. Det er heller ikke meningen med ovenstående model. Meningen med modellen er, at man med den i baghovedet kan blive bevidst om, hvilke elementer et argument indeholder, og derved blive dygtigere til selv at argumentere og analysere andres argumentation.
Ud over at være opmærksom på, hvordan man selv eller andre bygger argumenter op, kan det være en fordel at kende til forskellige typer af påstande:

• Konstaterende påstand — man udtaler sig om faktiske forhold: “UNESCO, FN’S organisation for undervisning, videnskab og kultur, blev stiftet i 1946”.
• Vurderende påstand — man har en tydelig holdning til det, man udtaler sig om: “UNESCO har haft stor betydning for skoleudviklingen i mange lande”.
• Handlingsregulerende påstand — man udtaler sig om, hvad der bør gøres, F.eks. “Alle lande bør være medlem af UNESCO”.
 

/ Ayhan