Kemi

Testosteron

03. december 2008 af kqsper (Slettet)

Hey

Jeg har i kemi fået spørgsmål som lyder:

"Testosteron kan via en esterficering med propansyre forlænge halveringstiden i kroppen ved en alkylering med methyl eller ethylgrupper, forklar dette."

Nogen som kan forklare dette?


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. december 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Nej det kan jeg ikke forklare.

Første del giver mening, nemlig at man kan lave en propansyre ester med testesteron (som er en alkohol). Det kan forlænge halveringstiden hvormed det bliver udskilt/metaboliseret af kroppen/leveren.  


Men anden halvdel af spørgsmålet giver for mig absolut ingen mening what so ever.

Er du sikker på at det er sådan spørgsmålet er formuleret ?


Brugbart svar (1)

Svar #2
03. december 2008 af Hr. Kræmer (Slettet)

Hej kqsper

En esterficering er en form for kondensationsreaktion.

Esterficering: En carboxylsyre + alkohol --> ester + vand

       DVS    R-COOH + HO-R   ---->    RCOOR + H2O

Find et billede af testosteron   ( http://www.biosite.dk/leksikon/leksikon.htm    søg under T )

Testosteron har en OH-gruppe. Med propansyren vil reaktionen være:

RTestosteron - OH   +  HOOC-CH2-CH3  (Propansyre)    ---->  Ester + vand

Esteren er mere stabil end alkylering af testosteron grundet esterbindingen.

Dog vil de alle forlænge halveringstiden i kroppen, da testosteron tidligere var mere polær, grundet OH gruppen.


Svar #3
03. december 2008 af kqsper (Slettet)

 okayk mange tak for det rigtig gode og hurtige svar


Svar #4
03. december 2008 af kqsper (Slettet)

# Hr. Kræmer

du siger at halveringstiden bliver forlænget pga. at testosteron tidligere var mere polært kan du uddybe det?


Brugbart svar (0)

Svar #5
03. december 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Det har sådan set heller ikke noget at gøre med det. Den forlænget halveringstid skyldes at esteren først skal spaltes af en esterase eller uspecifik hydrolyse, og det tager tid.


Svar #6
03. december 2008 af kqsper (Slettet)

 nu lader du til at vide temmeligt meget om det. Hvorfor er det at det er denne esterficering kan bruges når man taler om testosteron som doping?


Brugbart svar (2)

Svar #7
03. december 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Nu ved jeg ikke meget om doping generelt, men mere om lægemidler. Og denne esterificeringsteknik benyttes også i lægemidler for at lave det man kalder en "slow-release".

Indtager man testosteron (iv eller subcutant) får man ofte en peak effekt som kan være uønsket pga bivirkninger. Man får sådan set for meget stof på en gang. Men hvis man kan gøre det sådan at det doseres over længere tid, får en lavere plasmakoncentration, men den varer i længere tid. Og det kan have visse fordele, nemlig at man ikke behøver at dosere flere gange på en dag og at bivirkningerne mindskes.

Her kan esteren så afhjælpe dette, fordi det langsomt hydrolyseres til tetstosteron. I lægemiddelsprog kalder man også dette for et "pro-drug".


Svar #8
03. december 2008 af kqsper (Slettet)

okay tak for det gode svaret


Brugbart svar (0)

Svar #9
05. juni 2010 af Hefty Bloke (Slettet)

Hvis nu din kvinde ("i dette tilfælde virkningen") ønsker at røre ved din krop ("som i dette tilfælde er testosteron") så skal hun først tage dit tøj ("som i dette tilfælde er esteren") af dig (kroppen= testosteron, dit indre= cellen). Jo mere tøj du har på ("jo længere esteren er"), jo længere tid tager det før al tøjet ("ester") er taget af! Dvs. kvinden ("virkningen") får mindre nydelse ("bivirkning") over længere tid. Jo mindre tøj ("ester"), jo hurtigere er du helt nøgen  og kan få det overstået ("i dette tilfælde frigjordt "). Jo hurtigere tøjet kommer af, jo mere og større nydelse ("I dette tilfælde mere bivirkning") får hun (virkningen). Hun (virkningen) er den samme og får sin vilje ligemeget hvad ("sin effekt og evne udført ligemeget hvad") og dermed sine lyster udført ("testosteron+esters mål") og i har sex ("hun rammer cellen") på den ene eller den anden måde!!! 

Kvinde= Virkningen
Din krop (mandens krop)=  Testosteron
Dit tøj= Esteren
Dit indre= Cellen
Overståelsen= frigørelsen
Kvindens nydelse= Bivirkningen
Viljen= effekten/evnen
Udførelsen= Testosteron + Esters mål
 


Jeg håber det hjalp til at få et lidt mere klart syn på tingene og forståelse. Hvis man har svært ved at forstå nogle ting, så er det vigtigt at få sat "billeder" på det, dermed husker og forstår man det hele meget bedre og over længere tid.  Akkurat som når man fortæller børn om "blomsten og bien".


Skriv et svar til: Testosteron

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.