Kemi

Perchlorsyre

06. december 2008 af jessie88 (Slettet)

Nogen der kan svare på mit spørgsmål?!
Hvorfor har perchlorsyre en denaturerende virkning?


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. december 2008 af Arctan (Slettet)

Jeg formoder, at du taler om perchlorsyres denaturerende virkning på proteiner (enzymer). Perchlorsyre er er en meget (meget!) stærk syre og vil sænke pH-værdien. Det gælder helt generelt, at pH-ekstremer vil påvirke de ioniske interaktioner mellem ladede amino- og carboxylgrupper i sidekæderne for nogle af proteinets aminosyrer.

Hvis pH ændres vil nogle af disse funktionelle grupper miste eller få en proton og vil således miste eller få en ladning, alt efter hvilken vej pH er ændret og hvor meget. Det vil påvirke de ioniske interaktioner der var nødvendige for proteinets tertiære struktur (det kan nogen gange også være den sekundære- og kvarternære struktur) således, at proteinets rummelige struktur er ændret. Vi taler nu om, at proteinet (enzymet) er denatureret, da fx dets aktive site (både geometrisk og kemisk) nu ikke længere har sin specificitet og "nærkontakt" over for bestemte molekyler.


Svar #2
15. december 2008 af jessie88 (Slettet)

Mange tak. Lige det svar jeg søgte!


Skriv et svar til: Perchlorsyre

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.