Kemi

Elektrolyse

13. december 2008 af seriøs (Slettet)

Jeg skal omskrive et reaktionsskema for den samlede reaktion der finder sted ved elektrolyse af en vandig opløsning af natriumchlorid. Og jeg skal skrive, hvad de stoffer der dannes ved reaktionen hedder.

Jeg forstår det overhovedet ik...?

på forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. december 2008 af Arctan (Slettet)

Na+ ioner fra NaCl flyder mod den negative elektrode og Cl--ioner flyder mod den positive elektrode. Men der er to substancer som kan blive reduceret af katoden (negativ elektrode): Na+-ioner og vandmolekyler, idet NaCl er opløst i vand. Katoden (negativ elektrode) er per definition det sted hvor reduktion sker, så:

Na+ + e- → Na                                 E0red = -2.71 V                         eller

2H2O + 2e- → H2 + 2OH-                E0red = -0.83

...hvor E0red er reduktionspotentialerne. Og da det er meget lettere at reducere vand (end Na+-ioner) er det eneste produkt der dannes ved katoden altså hydrogengas. Anoden (positiv elektrode) er per definition det sted hvor oxidation sker:

2Cl- → Cl2 + 2e-                             E0ox = -1.36 V

2H2O → O2 + 4H+ + 4e-                 E0ox = -1.23 V

Potentialerne for disse halvreaktioner er så ens, at vi kan forvente at se en blanding af Cl2- og O2-gas ved anoden. I praksis er det eneste produkt dog Cl2. Effekten af at lade en elektrisk strøm passere igennem det vandlige salt i denne celle er altså, at NaCl(aq) og H2O(l) dekomponerer til hydrogen- og chlorgas. Samlet har vi:

                                   elektrolyse

2NaCl(aq) + 2H2O(l)        →           2Na+(aq) + 2OH-(aq) + H2(g) + Cl2(g)


Skriv et svar til: Elektrolyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.