Fysik

Neutrinoer fra Solen

03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

Hejsa. :)

Jeg er lige midt i en opgave, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal stille op. Opgavens navn: Neutrinoer fra Solen.

Opgaven lyder:
"Den eneste kilde til direkte oplysninger om Solens energiproduktion er de neutrinoer, som udsendes ved nogle af kernereaktionerne i Solens indre. Det kræver meget store detektorer at kunne detektere disse neutrinoer, og det er kun få steder i verden, at det er lykkedes.
Til et neutrinoeksperiment havde man i Gran Sasso-tunellen i Italien anbragt en stor beholder, der indeholdt 30,3 ton af grundstoffet gallium.

A. Beregn antallet af galliumatomer i beholderen.

Neutrinoerne registreres ved reaktionen:
v(e) + 71, 31 (71 over 31) Ga -> 71, 32 Ge + e-

B. Forklar hvorfor neutrinoer med energi mindre end 3,78 * 10^-14 J ikke kan give anledning til denne reaktion.

De dannede 71-Ge-kerner er radioaktive og kan registreres, når de henfalder. Ved dette neutrinoeksperiment dannes der i gennemsnit 1,17  71-Ge-kerner pr. døgn. Efter lang tid vil antallet af 71-Ge-kerner i beholderen nærme sig til en bestemt værdi.

C. Bestem denne værdi"

Please, hjælp! Jeg har en idé om A'eren, men er clueless omrking de to andre!


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. januar 2009 af Jerslev (Slettet)

#0: Prøv at udregne Q-værdien for reaktionen til opgave B. Det burde måske give dig en idé om, hvad du skal gøre.

Hvad er din plan til A'eren?


Svar #2
03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

I A'eren har jeg bare divideret ét galliumatoms vægt op i de 30,3 ton (det er selvfølgelig alt sammen i kilogram).


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. januar 2009 af DennisDeH (Slettet)

Ja sådan kan du gøre, men det giver et mere overskueligt mål hvis du regner om til mol ;).

n=m/M


Svar #4
03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

Det er spild af tid, da jeg allerede har fundet ud af det, og jeg har ikke stofmængden alligevel.


Brugbart svar (0)

Svar #5
03. januar 2009 af DennisDeH (Slettet)

i C'ern er dit mål at finde asymptoten til den eksponentielt aftagende funktion. Brug enten en grafregner, eller et program som mathcad, og bestem grænseværdien, limes du ved :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
03. januar 2009 af DennisDeH (Slettet)

#4

Jo det har du. 71-Ge er det samme som M=71


Brugbart svar (0)

Svar #7
03. januar 2009 af DennisDeH (Slettet)

Derefter det simpelt at beregne stofmængden, som sq er noget mere overskueligt i mol end at opgive 24 decimaler.


Svar #8
03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

#5: Jeg aner ikke, hvad en asyptote er, men det lyder som om jeg skal finde grænseværdien? Eller?


Brugbart svar (0)

Svar #9
03. januar 2009 af DennisDeH (Slettet)

En asymptote er den funktion der følger grænseværdien ja ;)

Bare bestem grænseværdien, det er det nemmeste for dig.


Svar #10
03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

#9: Jeg forstår ikke, hvordan jeg skal finde den funktion der.

Og nu har jeg beregnet Q-værdien, og den bliver negativ?!

Jeg har hverken fået løst B'eren eller C'eren.


Brugbart svar (0)

Svar #11
03. januar 2009 af Jerslev (Slettet)

#10: Hvad giver Q-værdien?


Svar #12
03. januar 2009 af Eventyrligheden (Slettet)

#11: -0,000792 J


Skriv et svar til: Neutrinoer fra Solen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.