Side 4 - Hvad skal du efter gym?

Drakonia

Det er underligt, at du opfatter arbejdsløshedstallene fra humaniora som skræmmende. Sådan ser jeg dem slet ikke. Tvært imod så har det ikke set bedre ud i rigtig mange år, og derfor har du måske lyttet lidt for meget til "kloge" politiske hoveder, der i medierne igennem en årrække har skudt med skarpt mod humanisterne. Disse angreb har dog ikke haft grundlag i arbejdsløshedstallene, da disse ser bedre ud, men mere på grund af en opfattelse, at humanister ikke bidrager til det danske samfund. Så hvis man kigger bort fra de jævnlige Cepos-inspirerede indlæg i debatten, så er humaniora ikke et dårligt karrierevalg.

Tal fra humaniora i århus viser, at 85 procent af de århusianske humanister har været i
arbejde i løbet af det første år. Det er egentlig meget fint, når det er inden for det første år. Og derudover har over 95 procent af dem, der har været færdige i mere end et år, været i arbejde .Efter knap tre år på arbejdsmarkedet er den gennemsnitlige arbejdsløshed faldet til omkring 10 procent. Og disse tal taget generelt på humaniora i Århus – altså også med de små niche-fag, hvor der er stor arbejdsløshed. I København vil tallene formentlig se endnu bedre ud, da der er endnu flere stillinger.
Endvidere ser fremtiden også lys ud, så i fremtiden vil arbejdsløshedstallene falde endnu mere.

Der er selvfølgelig nogle specifikke fag, hvor arbejdsløsheden er rigtig høj, og det er selvfølgelig fag, hvor man skal have en meget stor interesse for faget. Hvis man derimod kigger på de lidt mere generelt på humaniora, så er arbejdsløshedstallene ikke skræmmende, og fremtidsudsigterne er også fine. Specielt for de fag, der er mere almindelige.

Så hvis man ikke gider ende op i en sagsbehandlingsstilling i 35 år, så er humaniora jo et meget fint valg. Det bør i hvert fald ikke være arbejdsløshedstallene, som skræmmer. Også den side, du selv referer til, så ser fremtidsudsigterne jo rigtig fine ud med arbejdsløshedsprocenter under 5. Det er jo ikke dårligt.
 

Roman Garcia

Nej, det er ikke specielt underligt at jeg opfatter arbejdsløshedstallene som specielt negative. Særligt  fordi at jeg sammenligner med andre akademiske faggrupper, og ikke den historiske udvikling. Hvilket er det relevante sammenlignings grundlag, de folk herinde skal vælge imellem uddannelser og ikke tidsperioder.

Og nej, jeg har ikke lyttet til "kloge" hoveder far CEPOS eller andre tænketanke. Jeg prøver jo netop at tage udgangspunkt i kilderne og kigge på tallene. Selvom bla. DI mener det samme. Der er desuden en tendens til at humanister bliver privatansatte. Deres ansættelses mønster begynder derfor i påfaldende grad at minde om djøffernes.

Som der står skrevet på uddannelsesguiden, "jobudsigter for humanister";

¨"Humanisterne fik aldrig den massearbejdsløshed, man frygtede i 1980'erne. På den anden side har ledigheden altid været relativt høj.Ifølge nogle regneeksempler foretaget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling - VTU, vil ledigheden frem til 2020 ligge på 12-14 procent. For tiden ( januar 2008) ligger humanisternes ledighed på ca. 7 procent."

De sidste par år har arbejdsløsheden været historisk lav. Det sidst halve år har DK(som resten af verden) bevæget sig ind i en lav konjunktur. Så tallene de næste par år er nok ikke så gode.

Hvad der imidlertidigt tæller er den strukturelle arbejdsløshed, langsigts abejdsløsheden, ikke den konjunktur bestemte. Her anslås den at ligge på 12-14% for humanister som helhed, frem til 2020. Men den er meget ulig fordelt. Således at Cand magere uden sprog kommer til at ligge på en arbejdsløshed i underkanten af 10%, mens humanister fra de små fag ligger i nærheden af de 20%. Noget kunne derfor tyde på at der er et strukturelt overudbud af humanister, fra særligt små fag.

En gennemsnitlig arbejdsløshed på ca. 20% for de mindre humanistiske fag er immervæk højt. Jeg ville derfor aldrig personligt anbefale nogen at læse disse fag som deres hovedfag, et bifag kan gå an. At  du så mener at man istedet må kompensere med en  "meget stor interresse for faget", mener jeg ikke er ansvarligt. Når du først er havnet i en ond cirkel med arbejdsløshed og storproduktion af ansøgninger, kan du ikke bruge lidenskab til et fag til særligt meget.

Jeg ved ikke hvor du har dine tal fra, men det ville være rart om du supplerede med en kilde. Jeg refererer trods alt til fremskrivninger som VTU har foretaget, og de er forhåbentligt ikke helt galt afmarcherede.

Hvad angår humanister og erhvervsøkonomi, står der følgende på samme side;

"Kandidaterne vurderer selv, at de humanistiske uddannelser har bibragt dem kompetencer inden for sprog, metode, kommunikation og formidlingsevne. Derimod mener de at mangle kompetencer inden for it, økonomi, projektarbejde, forvaltning og organisationsteori. "

Der er trods alt gænser for hvor meget efteruddannelse man kan få tilranet sig i en privat virksomhed, så et bifag i økonomi lader til at være et ganske udemærket supplement til humanistiske kompetencer. Særligt hvis ens hovedfag har udsigt til en strukturel arbejdsløshed på ca. 20%, så som fx. filosofi eller religion.

Tandra

Du har ret, det er en utrolig vigtig diskussion. Det er nok ikke nogen tvivl om at Roman og jeg prøver at få forskellige budskaber igennem på dette forum. Men det er selvfølgelig vel ment fra begges sider.

Hvad angår uddannelsesvalg i resten af europa, er der nogle trends at spore. Generelt er der en faldende interresse for natur og teknik(dog undtaget biovidenskab), men en stigende tendens til valg af merkantile eller erhvervsrettede uddannelser(a la handelshøjskolen).Særligt de steder hvor der er bruger betaling har folk en tendens til at vælge de brødløse fag fra. I England, hvor der er delvis bruger betaling, tager folk typisk kortere uddannelser og kommer derfor tidligere ud på arbejdsmarkedet. De er i højere grad normalt  at betragte uddannelse som en investering frem for en livsstil. 

Hvad angår dit planlagte uddannelsesvalg, lyder det meget fornuftigt.  Pointen med diskussonen er ikke at der for humanister er en risiko for at ende som gym. lærere. Det er snarere det modsatte. Er denne mulighed fraværende, kan du lettere havne i vanskeligheder mht. ansættelse.

Drakonia

Som jeg skrev i mit indlæg, så er tallene fra humaniora i Århus. Jeg skrev - specifikt "Tal fra humaniora i århus viser". De er de nærmeste til at kende arbejdsløshedstallene for humanister, da de laver undersøgelser rettet direkte mod humanisterne. Altså spørger de enkelte humanister, som er uddannet i Århus.

Endvidere skriver du: "For tiden ( januar 2008) ligger humanisternes ledighed på ca. 7 procent.". Det synes jeg ikke virker skræmmende, specielt når man tænker på, at mange humanister ikke er påvirket i samme grad af konjunkturer som andre faggruper. Selvom der er flere og flere humanister, som bliver ansat i det private, så er langt hovedparten stadig ansat inden for områder, hvor konjunkturer ikke spiller den store rolle.

Hvis man kigger direkte på den side, som du tidligere har refereret til, så viser det, at i 2014 vil arbejdsløsheden være ganske lav. Her vil den generelt være under 6 %. Dine egne tal påpeger altså en arbejdsløshed der generelt vil ligge under 6 %. Dog kommer du så med andre tal, som viser den at ligge på 12-14% for humanister som helhed, frem til 2020. Er du sikker på, at du ikke blot tager de tal, som passer ind i din argumentation, og ikke ser på kildeværdien af disse tal? 

Derudover skriver du, at humanister fra de små fag vil have en arbejdsløshed på 20 %. Tal fra det humanistiske fakultet viser derimod, at arbejdsløsheden blandt kulturteoretiske fag (ofte små fag) er på 12,7%. Det fag på humaniora med den største arbejdsløshed er Japansk, hvor arbejdsløsheden er stor. Det fag, hvor arbejdsløsheden er næststørst af de mindre fag er middelalderarkæologi er den på 15% og nedadgående. Resten af de mindre fag har arbejdsløshedstal på mellem 4 og 10%. Dette er altså de små fag, og det er en undersøgelse humanistisk fakultet har foretaget ved at ringe til de faktiske personer, som er blevet uddannet. Det er altså ikke basseret på Danmarks statistik og lignende databaser for tal.  

Derfor mener jeg ikke, der er belæg for, at du maler fanden på væggen. Generelt ser det ikke så skidt ud, som du vil gøre det til, og om arbejdsløsheden er 2, 4, 6 eller 8% gør ofte ikke den store forskel. Så hvis man interesserer sig for humanitsitske fag, så synes jeg helt klart, man skal vælge den vej. Der er jo ingen grund til, at man af "nød" vælger et job, hvor man måske kommer til at sidde med sagsbehandling i 35 år. Vælg primært efter interesse. Det er jeg dog også sikker på, at de fleste gør, og det er bla. også derfor, at økonomi har svært ved at få studiet fyldt op :-) 

Roman Garcia

Ja, du skrev  "Tal fra humaniora i århus viser", men hvor er den konkrete reference? Der er jo ikke noget link eller en publikation. Hvis du mener jeg selv skal gå på jagt efter denne udgivelse, kan du jo bare skrive det?

"Selvom der er flere og flere humanister, som bliver ansat i det private, så er langt hovedparten stadig ansat inden for områder, hvor konjunkturer ikke spiller den store rolle."
 

Det passer ikke ifølge denne artikel, fra Marts 2008,

http://www.dm.dk/NyhederOgDebat/Nyhedsarkiv/2008/Marts/Humanister.aspx

her står at 52% af humanisterne bliver privat ansat. At humanister har et bredere job marked at søge på, kan vel kun opfattes som positivt. Desværre bliver deres ansættelse ligeså konjunktur følsom som resten af djøffernes.

Efter at have læst nedenstående publikationen mere detaljeret igennem, er det rigtigt at der på side 69 står

http://www.akf.dk/udgivelser/2004/pdf/akademikere.pdf/

at arbejdsløsheden, når den fremskrives til 2014, vil ligge på knapt 6% for humanister.

Det er ikke af ondvilje at jeg ikke har lagt mærke til dette, for på denne side, taget direkte fra uddannelsesguiden.dk,;

http://www.ug.dk/Erhverv/Arbejdsmarked.aspx?article_id=arbm-udsigthum

har de beregnet en model der forudsiger at arbejdsløsheden vil ligge omkring 12-14%.frem til 2020.

Forvirringen er total. Jeg har istedet valgt at tage udgangspunkt i en tredje publikation udgivet af VTU. For det første fordi den er af marginal nyere dato, og ikke mindst fordi den er den mest detaljerede. Den skelner mellem alle de forskellige humanistiske fag, og også mellem de forskellige universiteter.

http://vtu.dk/publikationer/2005/humanistiske-kandidater-og-arbejdsmarkedet

Her fremgår det på side 17, at den gennemsnitlige ledighed i 2002 var ca. 12% for humanister. Knapt 6 år senere i starten af 2008 var denne da faldet til ca. 7%, hvilket naturligvis er markant. Man skal dog regne med at Nov. 2002  var tæt på toppen af en lavkonjunktur, mens de 7% registreret i Jan. 2008, var nær toppen af en højkonjunktur. Langsigtsledigheden ligger groft set nok et sted imellem, på ca. 9-10%.

Der er imidlertidigt 2 forhold som er meget interressante, som påpeget tidligere. For det første, at der er meget stor forskel fagene imellem. Således ligger de bedst beskæftige fag i 2002 på 9%(typisk sprogfagene), mens de dårligst beskæftigede(her i blandt historie), ligger på 17%. Laves en grov Korrigering for konjunkturer, kommer vi nok ned et sted mellem 6-15% arbejdsløshed, alt afhængig af fag gruppe. Hvilket må antages at være langsigts ligevægten.

Som sagt, har mit argument hele tiden været at man skal holde sig fra at gøre de små fag til sit hovedfag(og åbenbart også historie). Så selv om arbejdsløsheden ikke er så slem, som oppe i nærheden af 20%, er den stadig i omegnen af 14-15% på langt sigt. Læg der til lønforskellen, men det er et emne helt for sig...

der er også forskelle mellem uddannelses institutioner, således at handelshøjskolerne har en ledighed der er 2-4% lavere end gennemsnittet. Hvilket indikerer at det er fornuftigt at have erhversøkonomi som sidefag. Hvor den for Københavs uni. ligger på 2% over gennemsnittet(side 20) i 2002.(dvs. 14%). Overordnet set er en arbejdsløshed på knapt 15%, for de små fag, stadig ret højt..

På side 24 er dimittend ledigheden beskrevet. Det er slående at ledigheden for dimittender  fra 2001 kun var faldet til knapt 20% efter 2½ år, og først  var kommet ned på godt 10% efter 3½ år. Humanister skal derfor bruge lang tid på at finde arbejde.

Så nej, situationen er ikke helt så grel, hvad arbejdsløsheden angår, for små humanistiske fag. Men den er så sandelig langt fra så rosenrød som du har forsøgt at tegne den.

Det virker altså ikke som om, Roman tegner fremtiden for humanister som direkte rosenrød, men derimod som en mulighed, der er værd at gå efter. 10 % arbejdsløshed lyder ærlig talt heller ikke som det slemmeste for mig. Dét ville jeg hellere tage som risiko, frem for at tage en direkte økonomisk uddannelse, en jurauddannelse eller lignende, som man ikke selv finder attraktiv (eller ligetil, for den sags skyld). Jeg ville da hellere vente 2-3 år på at finde det helt rigtige arbejde som humanist, end med det samme at kunne komme ud på jobmarkedet som middelmådig økonom eller lign, velvidende, at jeg aldrig ville kunne finde glæde ved mit arbejde.

Rune

Mit formål er sådan set ikke at male fanden på væggen. 10% arbejdsløshed er vel nok acceptabelt, set på gruppen som helhed. Men du skal tænke på at der hvor den trækker tænder ud, er for nyuddannede. Det er trods alt rarere at få arbejde efter et ½ år, end at skulle vente 2 eller 3 år. Pointen er at den gennemsnitlige arbejdsløshed mellem akademikere, dækker over en stærkt varierende dimittend ledighed. Der er en verden til forskel mellem 5 og 15% gennemsnitlig arbejdsløshed. Det kan i praksis betyde at man skal søge lang tid længere før man får sit første job. Tro mig, det er noget man helst vil slippe for!

Når man først er kommet ud på arbejdsmarkedet, og har fået sin første arbejdserfaring, bliver al  ting meget lettere. Al fremtidig job søgning kommer nu til at afhænge af din joberfaring, og kun i mindre omfang af dit kandidat bevis.

Det andet aspekt er lønnen. Som i praksis kan betyde at en gennemsnitlig humanist har et netto beløb der ligger 50% under djøffernes.

Herregu,d tænker du måske. Men det kan virkelig mærkes når du først skal etablere dig med familieog bolig.

Når alt kommer til stykket, er en uddannelse i kommunikation fra CBS et ganske fornuftigt valg. Men denne mulighed ligger altså lysår fra Cand mag i Filosofi og historie. Hvilket var den kurs jeg oprindeligt var slået ind på. Heldigvis kom jeg på bedre tanker. Men det var ikke nogen på humaniora eller i gymnasiet der vejledte mig. Det var folk et helt andet sted fra.

Drakonia

Du skriver, at 52% af humanisterne bliver privat ansat. Hvis man imidlertid kigger på de tal fra VTU, fremgår det, at der blot er ansat 42% i det private. Og dette omfatter endda uddannelser som erhvervssprog, kommunikation og medier, hvilket selvfølgelig trækker procentdelen af privatansatte humanister op. Hvis man kigger på de "klassiske" humanistiske fag, så er der jf. vtu ansat noget mindre end 30% i det private.

Det er korrekt, at de små fag har en vis arbejdsløshed, men hvis du ser denne i forhold til økonomers arbejdløshedstal, så er det ikke kun humanisterne, som er i en rigtig dårlig situation.
 

Med hensyn til lønnen, så er den altså ikke så dårlig for humanister. Mange får en rigtig pæn løn, og 25% af de humanister, der er ansat i det private er ansatte i lederstillinger, så de får også en god løn. Hvis man skal sammenligne det med djøfferne, så er det klart, at lønnen er gennemsnitlig lavere hos humanisterne, hvilket blandt andet også skyldes en gennemsnitlig kortere arbejdsuge hos humanisterne. Dog skal man ikke sammenligne de enkelte grupper for at finde ud af, hvad der er en god løn. Hvis man blot sammenligner faggrupperne, så kan man jo også sige, at hvis man ser økonomerne i forhold til lægerne, så har økonomerne en lavere løn, og manglen på læger inden for en række specialområder er makant større end manglen på økonomer, betyder det, at man ikke skal vælge en uddannelse som økonom?? Ud fra din logik med hensyn til løn og arbejdsløshed, så burde man ikke vælge uddannelsen som økonom. Dette er selvfølgelig sat lidt på spidsen. Pointen er, at det er svært at sammenligne faggrupper direkte, da der er forskelige forudsætninger.  

Roman Garcia

Det er rigtigt at tallet bliver for privat ansættelse bliver væsentlig lavere hvis du fraregner de erhvervssproglige kandidater. Men husk på at de erhvervssproglige er medregnet i begge undersøgelser.

Beskæftigelses mønsteret som beskrevet i følgende undersøgelse fra 2007, dvs. den er et par år nyere end VTUs undersøglse som er fra 2005. De er dimittender sammenlignet fra 2 grupper 1997-2002( i VTU undersøgelsen), og  2001-2006 dimittender i Capacent epinion undersøgelsen

http://www.dm.dk/NyhederOgDebat/Nyhedsarkiv/2008/Marts/Humanister.aspx

Her dokumenteres at beskæftigelsen i det private er 52%, hvor VTU undersøgelse kommer frem til  42%. Det vil selvfølgelig være noget statistisk usikkerhed, men tendensen er meget entydig. En kraftig vækst i privat beskæftigelse af  de klassisk sproglige uddannelser.

På side 10 og 11 beskrives det at  dansk har ca. 35% privat ansat, de store sprogfag som tysk og fransk, har ca. 40% ansættelse privat, mens det gælder for over 50% af de små sprogfag. For medievidenskab og kommunikation er ca 2/3 privat ansatte. Under 20% af universitets sprogfagene finder beskæftigelse i gymnasieskolen, af dimittender fra årene 2001-2006.

Så der lader altså til at den private sektor optager en stærkt stigende andel af de klassisk e humanister. 

Når du påstår at økonomerne står i en dårlig situation, vedrørende arbejdsløshed, ved jeg ikke hvilke tal det er du refererer til. I forhold til akf rapporten, som indrømmet har nogen meget optimistiske fremskrivninger hvad beskæftigelsen for akademikere helt generelt angår, er der en relativt stor forskel mellem humanister og økonomer. For universitesøkonomer er beskæftigelses udsigterne meget positive, sammen med juristerne og ingeniørerne har disse lange uddannelser de bedste prognoser, relativt til alle andre akademikere, fraregnet læger. Cand mercer følger lige bagefter , mens visse humanistiske grupper har klart større problemer. Så jeg kan ikke rigtig se hvad det er du hentyder til?

Ser du på lønniveauet  er der en meget stor forskel(se akf side 85) således har økonomer, ingeniører, læger, jurister og cand merc. en netto livstidsindkomst beregnet til mellem 11-12 mill. For humanister ligger den på 7 millioner. Dvs. en meget stor forskel. Jeg vil tro at løngabet vil indskrænkes noget i de kommende år, pga. humanisternes øgede private beskæftigelse. Men en netto forskel på 50%+ er meget stort.

Den logik du tilskriver mig, hvad angår valg af uddannelse(eller mangel på samme), er meget langt fra min måde at ræssonnere på. Selv om jeg meget firkantet skulle tilslutte mig den påståede logik, er der adgangsbegrænsingen at tage stilling til. Selv om jeg vil være læge skal jeg opfylde et karakter krav( som forøvrigt også findes på mange humanistiske studier), hvilket begrænser mig. Det næstbedste, udfra en ensidig job fikseret prioritering. er derfor ingeniør, økonom og jura.

Man kan også vende det om og spørge, hvorfor skal jeg vælge en uddannelse med relativt høj arbejdsløshed, i det tilfælde at jeg ikke kan læse til læge? Det er ikke logisk inkonsistent  at  vælge det erhvervsmæssigt næstbedste.  I virkelighedens verden vælger folk nok udfra en afvejning af flere forskellige parametre. Som jeg skrev tidligere, et kompromis mellem fornuft og følelse.

Du skrev: "Når du påstår at økonomerne står i en dårlig situation, vedrørende arbejdsløshed, ved jeg ikke hvilke tal det er du refererer til"
Hvis du læser, hvad jeg skrev, så vil du se, at jeg sammenligner økonomer med læger, og konstaterer at læger inden for en række specialer har større mangel på arbejdskraft end økonomer. Hermed vil jeg poitnere, at man ikke kan sige, at der er problemer med arbejdsløsheden for økonomer, blot fordi der er andre faggrupper, hvor arbejdsløsheden er lavere. Inden for en lang række humanistisk fag er arbejdsløsheden ikke skræmmende, så jeg vil karakteriserer det som at male fanden på væggen, når man gentagne gange kalder arbejdsløsheden høj. Ja i forhold til økonomer, jurister og andre måske, men generelt, har lagt hovedparten af humanistiske uddannelser en arebjdsløshedsprocent, som ikke bør virke afskrækkende.

Til sidst skriver du, at valget af uddannelse skal være et kompromis mellem fornuft og følelse. Umiddelbart har jeg ikke set noget i tallene, som siger, at det ikke er fornuftigt at vælge en humanistisk uddannelse. Lønnen er ok (ja, læger og økonomer tjener mere, med humanister har generelt også en fin løn - specielt i forhold til arbejdstiden og når man medregner de fordele ved siden af lønnen, som humanisterne har) og arbejdsløsheden er for langt hovedparten af de humanistiske fag ikke skræmmende. Derfor vil det efter min opfattelse ikke stride mod fornuften at vælge en humanistisk uddannelse. Det vil derimod stride mod fornuften at vælge en uddannelse, hvor lønnen er god, og hvor arbejdsløsheden er lav, hvis interessen er lav. Dette vil være en uholdbar løsning. Derfor synes jeg ikke, at der er grund til at forsøge at "advare" folk mod humaniora, da der ikke er noget skræmmende ved tallene ved langt hovedparten af de humanistiske fag.

Roman Garcia

Du skrev;

"men generelt, har lagt hovedparten af humanistiske uddannelser en arebjdsløshedsprocent, som ikke bør virke afskrækkende."
 

Ja, en pæn andel af dem har rimelige  forudsætninger for at klare sig godt. Særligt  er der god ræson i at vælge de større sprog fag. Ligeledes er kombinationen sprog og  erhvervsøkonomi ganske fornuftig. Bestemte gymnasium kombinationer i klassiske sprog, tysk og fransk er også gode. Cand mag i dansk og engelsk kan også lige gå an. Store gymnasie fag(selv om historikerne lader til at få problemer) er også udemærket, på trods af at gymnasie skolen optager en faldende andel af de humanistiske kandidater.

 Men som jeg skrev i et langt tidligere indlæg;

"Mit råd vil derfor være, i det aller mindste, at undgå at gøre de små fag som filosofi, religion, etnologi osv. til sit hovedfag."

Det er det som er hovedpointen. Disse fag ligger med arbejdsløsheds procenter i omegnen af 15%, og har udsigt til en lav livstids indkomst.  Du skriver jo selv;

"og arbejdsløsheden er for langt hovedparten af de humanistiske fag ikke skræmmende.."

Det er altså ret  vigtigt at skelne mellem de forskellige humanistiske uddannelser.  På trods af at jeg har påpeget at humanisternes erhvervs mønster i stigende omfang minder om djøffernes, da i omegnen af 40% af de klassiske humanister bliver privat ansat. Bliver du ved med at påstå følgende;

"...Lønnen er ok (ja, læger og økonomer tjener mere, med humanister har generelt også en fin løn - specielt i forhold til arbejdstiden og når man medregner de fordele ved siden af lønnen, som humanisterne"

Nu er det altså under 20% af de nyeste humanistiske dimittender der finder beskæftigelse i gymnasie skolen, og andelen er faldende. Særligt de små fag finder beskæftigelse andetsteds. Hvis man læser filosofi, religion eller etnologi, er sandsynligheden for at havne i gymnasiet altså meget lille. Så dette argument gælder altså primært for en mindre andel af sprogfagene.

Lønnen er i bedste fald ok. Men ikke særligt imponerende, når man har taget en 5 års uddannelse. Selv skolelærere tjener mere, og har generelt set meget lettere ved at finde abejde.

Jeg syntes bestemt at jeg har taget en del nuancer med i mit syn på sagen.  Hvad der forekommer mig at være en gåde, er hvorfor du vil fraråde folk at fx. tage et sidefag i erhvervsøkonomi? Det er netop noget der styrker ens jobmuligheder, hvis man alligevel ikke har tænkt sig at tage gymnasie lærer modellen. IT overbygning er også et fornuftigt valg. Efteruddannelse er altså først noget man kan få finansieret langt senere hen. Argumentet med bedre efteruddannelses muligheder i erhvervsøkonomi, kan man altså ikke bruge til meget når man skal søge sit første arbejde, og det er primært her det tæller.

Har du enlig nogen anelse om hvor mange problemer mange humanister havner i, når de skal ud at søge deres første arbejde? Personligt kender jeg jeg ikke en eneste filosof eller historiker, der ikke har haft problemer med at skaffe arbejde efter endt uddannelse(med undtagelse af en historie/matematik lærer).

Drakonia

"Jeg syntes bestemt at jeg har taget en del nuancer med i mit syn på sagen. Hvad der forekommer mig at være en gåde, er hvorfor du vil fraråde folk at fx. tage et sidefag i erhvervsøkonomi?"

Det skyldes, at det er nemmere at supplere op senere med erhvervsøkonomi, hvis det skulle blive nødvendigt. Det vil sige, at man efter endt uddannelse har forholdsvis nemt ved at få adgang til erhvervsøkonomiske fag, mens en lang række andre fag er svære at få efter endt uddannelse. Så du fra devisen 3 kompetenceområder er bedre end 2, så vil det være bedre at tage eksempelvis dansk og samfundsfag og efterfølgende supplere op med erhvervsøkonomi, hvis det bliver nødvendigt, i stedet for at tage dansk og erhvervsøkonomi og så efterfølgende forsøge at supplere op med samfundsfag.
Ligeledes vil jeg foreslå folk, der gerne vil læse jura, men også interesserer sig for den økonomiske del at tage alm. jura og efterfølgende supplere op med erhvervsøkonomi i stedet for at tage ha (jur)

Endvidere skriver du: "Har du enlig nogen anelse om hvor mange problemer mange humanister havner i, når de skal ud at søge deres første arbejde?"
Ja - jeg har et stort kendskab til de humanistiske fag, også folk på mindre studieretninger som etnografi, arkæologi og idéhistorie, og de har ikke haft problemer med at få arbejde. Hverken studiearbejde eller arbejde efterfølgende. Der er nogle, som arbejder på freelance, men det er forholdsvis faste stillinger, som  de er glade for. De mener også, at den overdrevne skræmmekampange der har kørt mod humaniora er kørt ud af proportioner, og hvis man kigger på humanioras egne tal - altså hvor de har ringet til gamle kandidater og spurgt om de har arbejde - så ser billedet heller ikke så skræmmende ud. Umiddelbart tror jeg mere på den undersøgelse, i forhold til andre undersøgelser, der tager afsæt i informationsdatabaser fra Danmarks Statistik og andre steder.

Hvis du spørger en humanist nu, så vil denne med meget stor sandsynlighed være glad for valget af en humanistisk uddannelse, og det er også grunden til, at flere humanistiske fag har adgangsbegrænsning. Hvilket man jo ikke kan sige om økonomi, hvor alt jo er rosenrødt, hvis man kigger på tallene.

Roman Garcia

"Det skyldes, at det er nemmere at supplere op senere med erhvervsøkonomi, hvis det skulle blive nødvendigt. Det vil sige, at man efter endt uddannelse har forholdsvis nemt ved at få adgang til erhvervsøkonomiske fag, mens en lang række andre fag er svære at få efter endt uddannelse"

Nogen fag er sværere a få senere hen, uden tvivl. Men mit argument var at erhvevsøkonomi  er rigtigt godt at have som sidefag, særligt hvis der også er et par IT fag imellem, når man skal ud at søge arbejde de første par gange, hvor man ikke har meget stående på sit CV. Efteruddannelse er jo først noget du kan gøre senere hen. Generelt set er det også en meget langstrakt process for de fleste at tage et helt sidefag, når de først er havnet på arbejdsmarkedet.

 Eksemp let med juristen, drejer sig  jo heller ikke om en der har problemer på arbejdsmarkedet. Jeg kan godt se din pointe, men det er jo ikke en humanist. Cand mag i dansk og samfundsfag er jo også nogenlunde fornuftigt, eftersom samfundsfag er meget relevant i offentlige stillinger i forvaltningen, samtidig er kombinationen også gangbar i gymnasieskolen. Så disse to eksempler ligger uden for de problematiske områder.

"Ja - jeg har et stort kendskab til de humanistiske fag, også folk på mindre studieretninger som etnografi, arkæologi og idéhistorie, og de har ikke haft problemer med at få arbejde. Hverken studiearbejde eller arbejde efterfølgende."

Lad os nøjes med at holde os til alene til disse mindre studieretninger. De refererede erfaringer står i skærende kontrast til mine egne personlige erfaringer, men stemmer heller ikke helt overens med de officielle undersøgelser fra fx.VTU og AKF . Indrømmet så har flere af mine bekendte på humaniora haft problemer på et tidspunkt hvor konjunkturerne var dårlige. Men min mistanke er at den refererede undersøgelse fra Århus er gennemført mens arbejdsløsheden var historisk lav. Det kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom jeg ikke aner hvad det er for en undersøgelse det drejer sig om. Har du et link til den? Fordelen ved at lave udtræk fra databaser er at du kan lave statistik i et længere tidsperspektiv, og fra et bredere udsnit af befolkningen.

Efter nogle år får de fleste indenfor de små fag arbejde. Men søgetiden, for første gangs søgende er altså lang. Jeg kender desværre også en 3-4 filosoffer i dag,og et par historikere, som hutler sig igennem tilværelsen, selv om de har været færdige i længere tid end 3 år. De har desværre ikke været i stand til at bide sig fast på arbejdsmarkedet  permanent. Med en ferestående recession, blver forholdene også kun meget værre.

Hvad der står klart, efter denne chat, er at du ikkeville have nogen kvababelser med at anvise folk til de mindre humanistiske studieretninger, mens jeg på det kraftigste ville fraråde det(i hvertfald som hovedfag, med mindre det var bakket op af IT eller erhvervsøkonomi). Enige bliver vi nok ikke.

Mange humanister beskæftiger sig ikke med økonomi, så man kan jo med rette sige, at man ligeså vel kunne tage et par juridiske fag, virksomhedesledelse eller andre almennyttige fag. Økonomi bør ikke overvurderes i forhold til en humanists arbejdsområde.

Med hensyn til tallene fra humaniora, så kan du finde den på humanioras hjemmeside i Århus. De fag, jeg har direkte kendskab til, altså de fag jeg nævnte i mit tidligere indlæg, der er problemerne ikke specielt voldsomme, og specielt ikke så store, som du prøver at fremlægge det. Det er muligt, at filosofi er helt anderledes.

Umiddelbart så lyder det underligt, at der skulle være 3-4 filosoffer og et par historikere, som efter 3 år står helt uden for jobmarkedet. Det passer ikke med tallene, hvorefter arbejdsløsheden efter de første par år ikke er så skræmmende. Har de dårlige resultater, et dårligt cv og er gamle? 

Som jeg tidligere har nævnt, så må man gøre det op med sig selv, om man vil være humanist eller ej. Det vil selvfølgelig være mere sikkert at vælge en uddannelse på et større humanistisk fag, men selvom man har taget et mindre humanistisk fag, så er tallene altså ikke så skræmmende, som du udlægger dem. Man kan godt få arbejde, også selvom man er fra et mindre humanistisk studie. Derfor må det være op til den enkelte at vurdere, om man anser humaniora for en mulighed, umiddelbart er der ikke noget af det du er fremkommet med, som bør skræmme mennesker væk fra humaniora. O

Roman Garcia

"Mange humanister beskæftiger sig ikke med økonomi, så man kan jo med rette sige, at man ligeså vel kunne tage et par juridiske fag, virksomhedesledelse eller andre almennyttige fag. Økonomi bør ikke overvurderes i forhold til en humanists arbejdsområde"

Enig. Nu nævnte jeg IT som et rigtigt godt supplement. Humanister med IT i uddannelsen klarer sig egentlig ganske udemærket, er mit umiddelbare indtryk. Jura og organisation og ledelse, er også ganske brugbart. De fleste erhvervsøkonomiske sidefag inkluderer også organisation og ledelse så vidt jeg er orienteret. Det anbefalelsesværdige er, som du selv skriver, "almennyttige fag" . Hvor jura bestemt også har sin berettigelse.

Mit eksempel med historikere og filosoffer konkluderer ikke at de ikke har haft  job erfaring efter 3 år. Men at de ikke har kunnet bide sig fast på arbejdsmarkedet permanent. Dvs. at de må nøjes med vikariater og tidsbegrænsede projektstillinger. Hvilket for de første skaber en del usikkerhed i jobbet, for det andet kan resultere i økonomiske problemer. Ydermere har flere af dem måttet supplere med dagpenge og medfølgende aktivering. Hvilket bestemt ikke har været oplevelsen værd. 

Eksamensresultaterne har ikke været specielt dårlige, for nogen af dem tværtimod. Alderen kan være et problem, men flere af dem var færdige i alderen 29-32 år, hvilket ikke er unormalt for humanister. Mindst 2 af dem har ikke været ude i studierelevant arbejde, i løbet af studie tiden, hvilket nok har skadet situationen noget. Erhvervs erfaring under uddannelse er meget vigtigt, desværre er det svært at få noget der er studierelevant  for mange humanister udenfor sprogfagene.

Hvad angår Århus undersøgelsen fra 2002, konkluderer den hverken at humanisternes situation er specielt positiv eller negativ.

www.hum.au.dk/fak/studier/erhvervsundersog/Den%20moderne%20humanist.pdf

På side 3  står der følgende;

"Samlet set tegner jobsituationen ikke alt for lys for de humanistiske kandidater,
men en del tyder på at de første år på arbejdsmarkedet benyttes til en vis
tilpasning til erhvervslivet. En tilpasning som både den nye studiestruktur på
humaniora og den fremtidige studie- og erhvervsvejledning på Det
Humanistiske Fakultet vil understøtte væsentligt tidligere, nemlig under selve
studiet.

Humanister har som helhed, været i en eller anden form job indenfor det første år. Men den bekræfter også at der indenfor de første 3 år er en høj grad af jobusikkehed. Hvilket passer meget godt overens med mine erfaringer. Særligt hvis man tager humanister indenfor de små fag i betragtning.

"Derfor må det være op til den enkelte at vurdere, om man anser humaniora for en mulighed, umiddelbart  er der ikke noget af det du er fremkommet med, som bør skræmme mennesker væk fra humaniora."

Jeg er meget uenig når det gælder de mindre fag. Men jeg ved selvfølgelig ikke om du har nogen specielle bevæggrunde til at opfatte samtlige humanisters erhvervs udsigter så positivt.

Jeg tror måske, vi uenigheden mellem os bunder i graden af tryghed vi gerne vil se. Du vil tydeligvis have en større tryghed ved en uddannelse, end der er nødvendigt for mig. Selvom jurister havde en lav løn og højere arbejdsløshed, ville jeg stadig have valgt jura pga. interesse. Jeg kan ikke se mig hos en anden faggruppe indtil jeg går på pension. Derfor ser jeg heller ikke 8-10% arbejdsløshed eller lidt højere som en faktor, der ville/burde skræmme folk væk fra en uddannelse, mens du derimod ser det som et stort advarselstegn.

Umiddelbart synes jeg dog, man skal være påpasselig med at kigge for meget på arbejdsløshedstal, det det hurtigt kan ændre sig. Eksempelvis skal man ikke mere end 10 år tilbage, hvor man som 1. års jurist havde svært ved at få arbejde, så det kan hurtigt ændre sig.

Jeg håber, dog ikke dit valg primært har været basseret på tallene omkring økonomi, da der så er en risiko for, at du brænder ud i det arbejde efter 10 år, og så er man jo lige vidt. Jeg kender flere økonomer, og det kan være et hårdt, trivielt og tidskrævende arbejde, men selvfølgelig også interessant, hvis man har en stor interesse for de enkelte emner.

Roman Garcia

Du har nok  ret. Graden af jobsikkerhed man ønsker er helt klart betinget af præferencer, eller af ens personlige grad af risikoaversion(for at beskrive det i økonom termer). 

Fra forskningen ved man blandt andet at folk med stigende alder har højere risikoaversion, ligeledes at kvinder har lavere risikoaversion end mænd. Alligevel vælger flere kvinder de humanistiske uddannelser, med mindre jobsikkerhed. En fremsat hypotese, er at kvinder foretrækker den offentlige sektor, pga. deres naturlige højere grad af risikoaversion, og måske vælger de derfor de humanistiske uddannelser, i forhåbning om offentlige stillinger? Men det er selvfølgelig en helt anden snak.

Jeg må de indrømme at jeg påskønner din idealisme omkring studievalg, nu er det selvfølgelig så heldigt i dit tilfælde, at fornuft og følelse går op i en højere enhed. Du slipper derfor for dilemmaet, som så mange andre desværre havner i. Man kan lidt firkantet dele folk op i 2 uddannelsestyper; dem som vælger studie udfra deres erhvervsudsigter, altså hvilke typer arbejde de kan bestride efter endt uddannelse, og så dem som vælger udfra lyst, altså udfra indholdet af selve uddannelsen. Humanisterne tilhører typisk den sidste kategori. Mens karriere uddannelserne som jura, økonomi og medicin tilhører den første. For karriere uddannelserne er der intet der tyder på at det ender med et overudbud af disse typer uddannede i nærmeste fremtid, heller ikke på længere sigt, for den sags skyld. Vores samfund er simpelthen blevet så instrumentelt anlagt, at der skulle en åndsmæssig ændring til at ændre prognoserne på det felt.

Hvad angår min egen situation, har jeg primært valgt udfra fornuft. Jeg har dog læst et par andre fag undervejs, der gør at min hobby kvote for uddannelse nok er opbrugt. Så jeg har bestemt været vidt omkring. Når det så er sagt, så er cand polit studiet suverænt det hårdeste jeg har oplevet, særligt de første par års prøver. Og ubetinget også det mest kedelige, i hverfald på bachelordelen. På kandidatdelen bliver det hele meget bedre, og det er muligt at dreje sin uddannelse i mere fx. politologisk retning, hvor politologi heldigvis er en af mine personlige lidenskaber.

Hvad man heller ikke skal forklejne er de mange netværks muligheder som opstår undervejs i studiet, man får muligvis kontakt med fremtidens erhvevsledere og top bureaukrater. Populært sagt,  "åbner mange døre sig". Jeg må særligt indrømme at jeg er blevet overrasket over hvor let folk på mit studie har haft ved at få studierelevante job. Noget der ikke var særligt let da jeg læste humaniora. På mange måder kan uddannelses valg derfor også påståes at være socialt stratificerende.

Ja, mange økonom stillinger kan indebære hårdt og trivielt arbejde. Heldigvis er jeg igennem min uddannelses karriere blevet så tilpas alsidig at jeg også kan bestride andet end de gængse økonom stillinger. Men ikke alle er så heldigt stillet. Graden hvormed folk er villige til at specialisere sig, kan stadig komme bag på mig. Der findes virkeligt mange fagidioter rundt omkring. Det lader desværre til at  renaissance mennesket har levet forgæves.