Er mennesker ikke gode nok nu?

Jeg anbefaler at du læser den engelske novelle der hedder "Flowers for Algernon". Her får hovedpersonen lavet en operation så han bliver et geni. Det er måske ikke ligeså effektivt som at downloade evner men.... 

Udmærket indlæg bortset lige fra pointen:"Jeg er selv vil med mange former for spil, men hvis det bliver som beskrevet, vil jeg frygte at alle former for taktik vil uddø… Der er jo ikke noget fedt ved at være god til noget, når alle andre er ligeså gode…"

Kan du forklare hvorfor? For så vidt jeg lige hurtigt kan overskue, er du selv et godt eksempel på denne tankegang.. Hvorfor ellers nævne din imponerende IQ og din profil? Eksempelvist..

(Jeg prøver ikke at starte en ubehagelig diskussion, men jeg synes bare debatforummet bliver lidt ruineret for egentligt indhold, hvis ikke folk argumenterer.)

Jeg vil gerne svare med et billede: Jeg er dygtig til at spille klaver, og det er mig en stor fornøjelse at underholde både mig selv om mine gæster med et par gode sonater af Mozart eller Beethoven på mit flygel. Mine gæster synes også om det, og det selvom de selv spiller bedre end jeg gør, nogle endda væsentligt bedre. Det er ikke ufedt at være dårligere.

Jeg er altså ikke et godt eksempel på en tankegang, hvor jeg anbringer mig selv i solen og ser ned til de, der må leve i skyggen. At man er født med gode evner, skal man naturligvis være glad for, men det ville kun glæde mig, hvis alle andre havde de samme evner, altså stik modsat din tankegang. Det kan aldrig genere min egen fornøjelse ved musikken at andre er bedre til både den udøvende musik såvel som til kendskabet til musikkens mestre.

(Ja.. Jeg er sku ked af at bruge idéen om "IQ" i mine eksempler, da jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er fan af denne, men da argumentation ikke lige er min stærke side, vil jeg tage et fast greb i hvert enkelt argument jeg kan finde på og det første af disse inkluderer desværre IQ - øv).

Skal det så forståes som, at du også ville ønske at resten af Studieportalen (Her indberegnet alle andre end dig selv) lå på en IQ på omkring de 180, mens du forblev på dine 140.. Så det lige pludselig var dig der var den mindre begavede tosse (ikke at der er nogen tosser herinde..), der krævede hjælp fra alle andre, i stedet for det omvendte som situationen mest af alt ser ud nu..?

Hvis det er tilfældet, vil jeg vove at påstå at du er mere undtagelsen end tilfældet. Jeg er af den overbevisning, at mennesket, stort set, sammenligner sig selv og sine evner for meget med sine omgivelser og sine omgivelsers evner til at vi med lethed kan glædes ovre vore egne evner, i stedet for at længes efter at have andres, hvis de var bedre. Det burde måske ikke være sådan, men jeg er bange for at det er sådan det forholder sig.

Selvfølgelig kan man også stadig være glad på andres vegne, men jeg tror bare at man, hvis man skulle vælge, ofte ville favorisere sig selv frem for langt de fleste mennesker.. Udover måske ens nærmeste familie og dem man elsker mest. Den del af befolkningen, der vil ofre sig selv for andre, tror jeg desværre er forsvindende lille.

#1 Vil jeg gøre :)

#2 Så du fortrækker alle kan alt lige meget? Jeg synes ikke der er noget fedt i, at man ikke får muligheden for at kæmpe for noget.

Jeg spiller skak i en klub, og har et af klubens laveste ratingtal, men jeg er stadig et trofast medlem.

#3 "Nævne din imponerende IQ" Jeg kan ikke se nogen sætning, der er ensbetydne med, at jeg har en høj IQ?! Hvis det er tilfældet har jeg faktisk løjet...

#4 Du er ligeglad hvor god du er, jeg kan godt lige at forbedre mig...Men du skal ikke tro, at jeg ikke har nogen fornøgelse ved at spille, når jeg spiller med en, der er bedre end mig. Et spil fyldt med tomme træk er desuden hverken til den ene eller andens glæde...

Det unikke er jo også, at den 'mindre kloge' kan komme med et træk i skak, som den 'mere kloge' ikke kunne have gennemskuet selv...

Dette samme med denne verden, vi lever i.