Studievejledning

Kritik på moitveret ansøgning, jur

21. februar 2009 af Luske! (Slettet)

Hey.

Jeg har arbejdet lidt med en motiveret ansøgning, men har aldrig lavet en før, og har ikke kunnet støve nogen op, som kender dem, så ville sætte super meget pris på det, hvis der er nogle herinde som ved noget om motiverede ansøgninger, og ikke blot almindelige ansøgninger :)

Jeg vil ikke umiddelbart sige så meget, det meste skulle jo gerne fremgå af min ansøgning.

Hvad siger I, lyder jeg motiveret? :)

Venligst,

Jesper Petersen


Svar #1
21. februar 2009 af Luske! (Slettet)

Vedhæftet er en ny med nogle kommentarer som jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg skal gøre ved, så ville være kanon hvis der er nogle som kan kaste et blik på den, i stedet for den i mit første indlæg. Findes der evt en edit-funktion?


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. februar 2009 af Roman Garcia

Hej
Jeg har nogle få punkter, du måske kan kigge på.

Hvis det er, du vil arbejde med beskatning af virksomheder, så er en cand. merc. jur. ligeså god som en cand. jur. På handelshøjskolerne har de mere fokus på beskatning, end de har på cand. jur. Specielt hvis du vil arbejde med internationale problemstillinger.  

Så når jeg læser din motiverede ansøgning tænker jeg umiddelbart på, hvorfor tager du ikke en cand. merc. jur. Hvad er det netop du vil bruge en cand. jur. til?? Jeg synes ikke, at du skriver om dine bevæggrunde for at søge ind på en cand. jur. Du skriver til sidst, at du vil være advokat, men hvis du vil arbejde med beskatning og selskabsret, så kan du jo ligeså godt tage en cand. merc. jur., og her kan du jo få meritoverført nogle fag, så du vil kunne gennemføre denne uddannelse hurtigere.

Endvidere skriver du. "Endelig har jeg efter fuldførelse af mit 1. år på HA Almen vist, at jeg er i stand til at gennemføre min uddannelse, på trods af at jeg allerede ved at det ikke er den vej jeg vil gå."
Jeg ved ikke helt, om jeg ville skrive det således. Du har jo netop vist, at du IKKE er i stand til at gennemføre en uddannelse, hvis du allerede skifter efter et år. Derfor virker sætningen lidt komisk. Du skal måske skrive noget i stil med, at du har kendskab til studielivet, og har kendskab til kravene der stilles i forbindelse med et studieforløb, da du har gennemført et år på HA.


Svar #3
22. februar 2009 af Luske! (Slettet)

Hmm, meget fin pointe. Jeg bør måske gøre lidt mere opmærksom på at jeg vil læse cand.jur i stedet for cand.merc.jur?

Men synes umiddelbart det er lidt svært, har ladet mig inspirere lidt af Kromann Reumerts hjemmeside, og synes umiddelbart det er de ting som virker mest interessante for mig. Men man kan måske alligevel differentiere en cand.jur fra en cand.merc.jur selvom man synes det selskabsretlige er spændende?

Eller er det 2 alen ud af samme stykke i det tilfælde?

Jeg er fuldstændig enig, synes bare jeg burde komme med en form for undskyldning for, hvorfor at jeg så gennemfører ba.jur. Men synes den er lidt tricky, men vil se om den kan omformuleres så den klinger mere positivt. Dog modtages forslag med kyshånd :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
23. februar 2009 af Roman Garcia

Jeg vil sige, at der er markante forskelle mellem cand. jur. og cand. merc. jur. Hvis man vil møde i retten, så skal man være cand. jur. Rigtig mange advokater inden for selskabsret og skatteret møder meget sjældent i retten, men fungerer som rådgivere. Her er der ikke den store forskel mellem cand. merc. jur og cand. jur. Du kan måske lægge lidt vægt på, at du synes retssager er spændende. Hvis du har overværet en retssag tidligere, kan du eventuelt skrive dette på. Endvidere lægger man mere vægt på de offentligretlige fag på cand. jur. Så hvis man gerne vil arbejde inden for staten eller med offentligretlige spørgsmål vil cand. jur. ofte være bedst. 

Personligt kan jeg godt lide offentligret samt retssager, så der var ikke tvivl om, at jeg ville vælge cand. jur.  


Svar #5
23. februar 2009 af Luske! (Slettet)

Tjo. Mit argument for at søge ba.jur. er bl.a. også fordi at fagene tiltaler mig væsentlig mere, kan faktisk godt være, at jeg ikke har fået gjort det klart nok?

Jeg har desværre ikke rigtigt været i kontakt med retsvæsenet, så der er ikke det store at komme efter. Men har tilføjet lidt ang. proces:

"Samtidig mener jeg at have en force i forhold til de formueretlige fag, idet jeg har gennem erhvervsret på CBS, kender lidt til den overordnede tankegang i jura. Jeg er endvidere sikker på, at det vil være rigtigt spændende at få en forfatningsretlig og processuel tilgang til faget, idet især den processuelle tilgang er en helt grundlæggende tankegang for en cand.jur, og kunne blive meget aktuel som et kursus på kandidaten ved at vælge fuldbyrdelsesret, eller ved at vælge civilproces og få ansættelse hos f.eks. SKAT eller Justitsministeriet"

Jeg har været inde og læse om de forskellige proces-retter, og umiddelbart virker fuldbyrdelsesret som den mest oplagte for mig, men ved ikke super meget om det. Samtidig har jeg skrevet civilproces på, da de på deres hjemmeside skrev at den sigtede mod job hos offentlig myndighed, som også bestemt kunne være en mulighed. Hvis man evt skal have skrevet noget ind ang. Landsskatteretten, hvad bør man så fremhæve?
 

Samtidig er jeg i tvivl om ordstillingen - lyder den ikke lidt mærkelig?


Skriv et svar til: Kritik på moitveret ansøgning, jur

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.