Studievalg og videregående studie
Hurtig i gang ordningen
Hej alle jer, der kan benytte Jer af hurtig-i-gang ordningen. (Gange gennemsnittet med 1,08)
Hvor mange af Jer vælger, pga. af den nye ordning, at gå i gang med jeres uddannelse med det samme, selvom I egentligt helst ville have et sabbatår?
Svar #1
12. marts 2009 af 150972 (Slettet)
Hej med dig,
Det tror jeg at alle dem der søger studier hvor det er svært at komme ind gør. Der er ikke rigtig andre muligheder.
Reglen er en lo... regel. Den er til for reglens skyld og ændre ikke ved at om 1-2 år ganger alle med 1,08 og så er vi lige vidt mht. adgangskoefficienterne. De er simpelthen bare blevet en tand højere.
Svar #2
12. marts 2009 af Stud.tvivl (Slettet)
Jaa, Det er en rigtig skodregel. Også er det ekstra irriterende for os andre, der ikke kan gange vores kvotient.. :) Satans
Svar #3
13. marts 2009 af Roman Garcia (Slettet)
Umiddelbart vil jeg også sige, at kvotienterne siger i år. Specielt ved de fag, hvor der er stor søgning. Det vil altså sige, at en del uddannelser i Kbh. samt medicin, tandlæge osv. i hele landet nok stiger væsentligt i forhold til sidste år. Dette er dog kun et gæt, da man naturligvis aldrig kan være helt sikker, men det er nok et kvalificeret gæt. Hvis jeg skulle sætte penge på, om kvotienterne stiger eller forbliver de samme, så ville jeg helt klart sætte penge på en pæn stigning.
Hvad vil du gerne læse, og hvad er dit snit? Så er det måske nemmeret at vurdere chancerne for at komme ind.
Det kan godt være, at du synes det er en skodregel, men man har jo haft en del år til at tilpasse sig reglen. Den er jo ikke kommet som nogen stor overraskelse.
Jeg er heller ikke enig i reglen, selvom den ikke påvirker mig, men jeg synes det er synd at sætte potentielt gode studerende bag i køen blot fordi de har været ude at rejse, arbejdet lidt og lavet andre ting, som er med til at forme dem som mennesker.
Svar #4
13. marts 2009 af Stud.tvivl (Slettet)
Jeg vil gerne ind at læse kommunikation og sprog på CBS, mit snit fra hhx var på 8,3 gl. skala. altså 6,6 på den ny. min hhx er 3 år gammel i år.
Jeg er helt enig i, at man selfølgelig har haft tid og mulighed for at tilpasse sig denne regel. Men jeg har de sidste 3 år været ansat som elev i et pengeinstitut og haft skoleforløb ved siden af, så jeg har jo ikke haft mulighed for at påbegynde studie, da jeg har været i gang med et andet forløb. Derfor er jeg ret ked af at mine chancer for at komme ind er blevet dårligere pga. reglen.
Det er noget værre rod.
Men samtidig tror jeg ikke, at folk der søger ind på de "ikke" specielle uddannelser vælger at søge ind med det samme, hvis de har planer om udlandsophold eller erhvervsarbejde.
Skriv et svar til: Hurtig i gang ordningen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
