Dansk Historieopgave
Nogen der vil hjælpe mig og give kritik af min indledning?
Hej..
Håber virkelig der er noget som vil hjælpe, for det er første gang jeg skal skrive en indledning til en stor opgave!
Her er den så:
Indledning
Den sande og eneste religion og gudsdyrkelse er den, at man tror på tilgivelsen for synderne, som Gud giver af nåde, uden alle gerninger af barmhjertighed . Citat Martin Luther. Dette citat som Luther til en forelæsning brillerede med, blev grundlaget for den nye trosretning i Danmark.
Jeg har valgt at skrive om den danske reformation, da det er et emne som siger meget om den danske identitet. Jeg har undret mig over hvad baggrunden for reformationen var, for med reformationen blev meget ændret i Danmark ikke kun på det religiøse område. Det er slet ikke til at forestille sig, hvis det pludselig her i Danmark, blev bestemt ved lov at vi skulle have en ny religion. Vores kultur og traditioner hænger mere sammen med kristendommen end man lige tror, så derfor ville det mærkeligt, at skulle starte helt forfra.
For at kunne sætte sig ind i sammenhængen er det relevant og at se på baggrunden for reformationen og derfor vil jeg redegøre for denne og i store træk vil jeg komme ind på hvad den gik ud på. Desuden vil jeg kort redegøre for Martin Luthers grundtanker og for forskellene mellem katolicisme og protestantisme. Små hundrede år efter at Reformationen blev gennemført, skrev lutheraneren Thomas Kingo en salme, ”Keed af Verden, kier ad Himmelen”, som jeg vil analysere hvorledes Luther og reformationens tanker afspejler sig i. Til sidst vil jeg give en vurdering af hvilke konsekvenser reformationen fik i relation til kirken og religionens rolle i det danske samfund i dag.
Udover dette ved jeg godt at jeg skal beskrive mit materiale..
Jeg ville blive rigtig glad, hvis I vil rette den eller give ud af erfaringer!
/ Kathrine
Svar #2
02. april 2009 af ggm1792 (Slettet)
Umiddelbart vil jeg sige, at du skal undgå subjektivitet .. I vores dansk/historie opgave brugte vi vores problemformulering som indledning, hvilken jo automatisk skal være meget enkel og konkret uden gentagelser mv..
Har du en problemformulering, du er sikker på, er i orden?
Jeg skrev om storbyens påvirkning og indflydelse på det enkelte menneske, og jeg havde Stuk (Herman Bang) som min litterære værk .. Der brugte jeg følgende som indledning:
"Jeg vil arbejde med storbyen, her konkret København, og det enkelte individ i forbindelse dertil. Med udgangspunkt i en analyse af Herman Bangs roman, Stuk, fra 1887 vil jeg fokusere på, hvordan det enkelte individ fra borgerskabet blev påvirket psykisk og socialt af Københavns udvikling i perioden fra 1880 til 1900.
Jeg vil beskrive, hvordan det præmoderne København var og der efter redegøre for den fysiske udvikling, København gennemgår efter nedbrydningen af voldene i 1857. Jeg vil undersøge borgerskabets magtposition i København, og hvorledes borgerskabet bruger dets status i samfundet til udviklingen af byen. Jeg vil se på, hvilke menneskelige idealer der er fremherskende i borgerskabet i perioden, og hvordan dette kommer til udtryk gennem borgerskabets måde at forme København på. I forbindelse der til vil jeg kigge på måden hvorpå, København påvirker det enkelte individ fra borgerskabet psykisk og socialt.
Jeg vil arbejde med virkningen af den impressionistiske skrivemåde i Stuk, og hvad det betyder for fremstillingen af storbyens indflydelse på mennesket, samt hvilken betydning byens og menneskenes ydre æstetik havde sat overfor menneskenes indre etik. Til slut vil jeg sammenligne beskrivelsen af storbyens indflydelse og påvirkning på det enkelte individ i borgerskabet set ud fra et henholdsvis skønlitterært og historiske sigte samt vurdere evt. forskelle mellem skønlitteratur og historiske kilder."
Her var kritikken blot, at jeg netop gentog mig selv i slutningen af 1. og 2. afsnit .. mht den sociale og psykiske påvirkning ..
Den del, hvor du skriver "Det er slet ikke til at forestille sig, hvis det pludselig her i Danmark, blev bestemt ved lov at vi skulle have en ny religion. Vores kultur og traditioner hænger mere sammen med kristendommen end man lige tror, så derfor ville det mærkeligt, at skulle starte helt forfra." er fx for subjektivit efter min mening, og jeg synes ikke, du skal have dette med i din indledning .. Det kan muligvis komme ind i en diskussion i SELVE opgaven, men det er lidt for kringlet og for personligt så at sige.
Efter min mening skal du i en indledning fortælle læseren, hvad du vil gøre i denne opgave - og ikke gøre dig tanker om så meget andet.. I virekligheden tror jeg faktisk også, jeg vil vente med at bruge citatet til selve opgaen, eftersom det faktisk er et ganske udmærket citat.
Du starter ligesom ud med at lægge bunden for din opgave i første linje.. Så vidt jeg har forstået, vil du arbejde med betydningen af reformationen set i forhold til danskerne .. Og ikke Danmark som land som sådan.
Husk at holde fokus. Dit fokus er ikke resten af Europa - men derimod Danmark!
"Jeg vil i denne opgave arbejde med den danske reformation, og hvilke konsekvenser reformationen fik for danskerne og deres identitet. Jeg vil undersøge baggrunden for reformationen, samt hvilke ændringer der skete i Danmark (indskrænk denne!!! Ændringer på hvilke områder? Religiøst? Socialt? Økonomisk? osv. Indskrænk, indskrænk, indskrænk!!) Jeg vil redegøre for reformationen og dennes udfald i Danmark. Jeg vil beskrive Martin Luthers grundtanker samt redegøre for forskellen mellem katolicisme og protestantisme. Jeg vil se på betydningen af kristendommen i forhold til danskernes nutidige kultur og traditioner. Jeg vil analysere salmen "Keed af Verden, kier ad Himmelen" af Thomas Kingo, hvor jeg vil se på, hvorledes Luthers tanker om reformation kommer til udtryk i denne. Til slut vil jeg vurdere reformationens konsekvenser for det danske samfunds syn på kirken og religion i dag."
Den er ikke ligefrem perfekt, men det er et udkast - eller et forslag om du vil .. Husk at du skal have en sammenligning, og ikke mindst at du skal have en tidsdimension i historiedelen .. Altså noget før og efter lignende noget .. Det har du indirekte også i delen, hvor du skriver om ændringer, men tror, du forstår, hvad jeg mener..
Hvordan er dine historiske kilder?
Vil foreslå dig at gøre det samme som jeg til slut .. hvor du sammenligner de historiske kilder og den litterære tekst (salmen) .. Hvad er de hver især gode til - og hvordan er de med til at underbygge hinanden - eller kompensere for hinandens mangler - osv?
Okay, gik lige lidt amok, haha .. Sorry. Men jeg håber, du kan bruge det! :D
Svar #3
02. april 2009 af kathrine1991 (Slettet)
Tusind tak for dit svar! Dejligt at du gad at svare..
Det lyder som en god idé at sammenligne de historiske kilder og salmen, men jeg ved ikk rigtigt hvordan jeg skal gribe det an!? Mon du kan komme med et kontret eksempel? Jeg skal aflevere i morgen, så ville blive glad for et hurtigt svar!
PS. Ja, min problemformulering har jeg fået hjælp til og den er godkendt..
/ Kathrine
Svar #4
02. april 2009 af ggm1792 (Slettet)
Hej igen,
Hm .. konkret og konkret svar, det er måske lidt svært lige at stille det fuldstændigt op. Jeg kan fortælle dig, hvordan jeg gjorde, det er vidst det, der kommer nærmest dét! :)
Først beskrev jeg, hvordan de historiske kilder beskuer de begivenheder osv, som fandt sted .. Altså at de fokuserer mere på det generelle og ikke mindst det, øjet kan se .. Fx at der helt faktuelt skete præcis dét og dét - og bagefter skete der dét og dét, og så den dén kirke opført dér mv. At individet blev sat lidt i baggrunden til fordel for det fulde samfundsbilled .. hvor man fx ser nærmere på samfundsGRUPPER i stedet for, hvordan en bestemt præst havde det..
Der efter beskrev jeg den skønlitterære tilgang til tingene, hvor det så i højere grad var muligt at se på individet frem for samfundet (i min roman - kan ikke helt huske, hvordan det er med den af Kingo)..
Til sidst konkluderede jeg så, at begge dele var nødvendige for at få det mest optimale billede af virkeligheden, eftersom man ligesom fik to vinkler på samme sag..
Skriv et svar til: Nogen der vil hjælpe mig og give kritik af min indledning?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
