Almen studieforberedelse (AT)

Engelsk og religion

19. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Jeg skriver i engelsk og religion (som samfundsvidenskabeligt fag), men nu er jeg pludselig kommet i tvivl om mit metodevalg.

Jeg skriver om en bog, der handler om en religiøs pilgrimsrejse, hvor jeg benytter religionssociologi til at kritisere bogen.

I engelsk bruger jeg en hermeneutisk metode - men det gør jeg jo egentlig også i religion.

Er der nogen, der har et bud på, hvad jeg kan kalde min metode i religion?


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. maj 2009 af runedjurhuus (Slettet)

At hermeneutikken også til dels kan benyttes på dine religiøse tekster, er jo bare et bevis på det gode sammenspil mellem fagene, og således et plus. Men hvis du bruger religion som det samfundsvidenskabelige fag, er der intet forkert i at anvende teorier fra religionssociologien (og du er vel i øvrigt blevet enig om legitimiteten i din fagkombination med din vejleder?) . Du kan altså sagtens anvende samfundsvidenskabelige metoder i religion. Kan din tekst f.eks. karakteriseres som kvalitativ, og hvorfor? Hvad er fordelen ved denne metode? Osv.

Held og lykke i hvert fald!


Svar #2
19. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Tak for hurtigt og brugbart svar.

Min tekst er en fiktiv historie om en frelsesøgende pilgrim (The Pilgrim's Progress), så jeg tror ikke, at man kan kalde den kvalitativ?

Kombinationen er naturligvis godkendt, selvom jeg er begyndt at betvivle mine vejlederes råd. Jeg vil rigtig gerne kunne sige, at jeg har brugt nogle samfundsfaglige metoder, for ellers fungerer religion ikke helt som samfundsvidenskabeligt fag.

Jeg ved ikke, om du har en idé til det? :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
19. maj 2009 af runedjurhuus (Slettet)

Nu har jeg ikke religion på b-niveau, så jeg har selv kun beskæftiget mig med faget som humanistisk (som det jo er på c-niveau), men du siger jo selv du bruger religionssociologien; der må da være nogle teorier inden for dette felt, der kan bruges til at forklare tendenserne, der er til stede i fiktionen? Selvfølgelig er selve kilden fiktiv, og derfor ikke så "legitim" fagligt, men det er jo netop her du anvender analyseapparatet fra engelsk/humaniora. Du har en forforståelse, og via analyse/fortolkning opnår du en ny forståelse. (dette har du selvfølgelig styr på). Men idet teksten giver udtryk for individets opfattelse af verden, kan dine fortolkninger jo sagtens understøtte nogle tendenser, der bliver præsenteret i samfundsvidenskabelig sammenhæng.... Hvis du forstår.

Så du skal selvfølgelig finde en teori, der kan bruges til at bekræfte/understøtte den konklusion, du har draget fra den fiktive tekst (eller bedre, flere tekster). Burde det i øvrigt ikke være muligt at finde nogle kilder, hvorigennem samtidige samfundsforhold bliver beskrevet? - dette er i alt fald samfundsfagligt!

Mvh Rune


Svar #4
19. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Jeg har også kun religion på c-niveau :) Men jeg tror, jeg forstår, hvad du mener..

Jeg har beskrevet den engelske puritanisme, og den er selvfølgelig samfundsfaglig. Jeg tror også, jeg er med på, hvad jeg skal gøre, problemet er bare, at jeg ikke ved, hvad metoden hedder.

Men det skal du ikke belemres med. Mange tak for rigtig gode svar :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
19. maj 2009 af runedjurhuus (Slettet)

Så i orden :) Jeg har selv holdt mig til to traditionelle fag (spansk og samfundsfag), netop for at undgå en sådan forvirring. Men det lyder som om du har styr på det. Dog lyder det mest af alt som om metoden faktisk er humanistisk..

Men held og lykke! Skal selv op i morgen, håber sgu det går godt.


Svar #6
19. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Ja, det skulle jeg måske også have gjort :/ 

Også held og lykke til dig. Det skal nok gå, du lyder til at have godt styr på det :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
19. maj 2009 af runedjurhuus (Slettet)

Det er altid rart når andre kan være optimistiske på ens vegne ;)


Svar #8
19. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Ja. Det har man brug for en gang imellem :D


Skriv et svar til: Engelsk og religion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.