Opløselighed??

Både
Na og Ag indeholder én uparret elektron

men elektronegativiteten for
              Na er 0,9
              Ag er 1,9
              Cl er 3,0

Δprocent(Na og Cl) =  ((3,0-0,9)/3,0)*100% ≈ 70% dvs. bestående af ioner
Δprocent(Ag og Cl) =  ((3,0-1,9)/3,0)*100% ≈ 37% dvs. bestående af molekyler

#0.

Hvad angår opløseligheden, så er det noget mere komplekst end som så. Og smeltepunktet for AgCl er faktisk meget lavere (ca. 450 °C) end for NaCl (ca. 800 °C), hvilket afspejler stærkere krystallinsk struktur i NaCl.

#1.

Vrøvl.

...når ionerne kun befinder sig sammen
men
hertil kommer vandmolekylernes evne til at bryde henholdsvis
ionbindingen
og
molekylbindingen

#1

Hvad hedder den tilhørende teori til det du skriver? (altså så jeg kan læse lidt mere om det i en bog)

For jeg forstår ikke helt, hvordan du kommer fra elektronegativitet til procent og derefter til procent for ioner og molekyler..

#3.

Det giver ingen mening. AgCl - som et molekyle? Desuden vil vandmolekyler ikke bryde nogle molekylbindinger (som jeg går ud fra er kovalente bindinger) - der er jo ikke tale om nogen hydrolyse! Du mener forhåbentligt intermolekylære bindinger.

#4.

Du skal nok ikke forvente noget svar fra Mathon; om end han nok har set spørgsmålet. Sådan noget litteratur med den information findes nemlig ikke.

vand er et polært opløsningsmiddel

Δprocent(Na og Cl) = ((3,0-0,9)/3,0)*100% ≈ 70% dvs.af typisk ionkarakter
Δprocent(Ag og Cl) = ((3,0-1,9)/3,0)*100% ≈ 37% dvs. af noget mindre ionagtig karakter

...selv om AgCl er et salt

...men
først og fremmest er det en empirisk erfaring,
at
AgCl er tungt opløseligt
medens
NaCl er let opløseligt,
hvilket
kemikeren må forholde sig til - med eller uden teori.

#6.

Det er ikke kemisk redeligt. Der er heller ikke nogen generelt regel om, at jo større elektronegativitetsforskel desto mere polært. Der er trods alt tale om et salt med atomer i et regelmæssigt iongitter.

Der er ikke nogen simpel forklaring og det understøttes også af, at opløselighedsprodukter skal bestemmes eksperimentelt. Fornuftstridigt er det endvidere, at fx AgF er ganske letopløseligt i vand (forklares ikke ved hjælp af elektronegativitetsforskel).

Se Liebman J.F. (2004); Paradigms and Paradoxes: The Solubility of AgCl in Water: Some Thermochemical Issues of Aqueous Ag⁺ Ion, Structural Chemistry, 15(2): 165-168, hvor der er en god diskussion af emnet, men ingen egentlig konklusion.

#7.

Ja.