Biologi

Iltindhold i vandløb vs forureningsindikatorer.

08. juni 2009 af andershollen (Slettet)

Har arbejdet på et vandløb som biotop i længere tid og har for nyligt lavet iltprøver med iltmætning og mg/l.

Her viste de sig at iltmætningen i solskin var på 100% og mg/l 8. Men samtidigt siger vores invertebratprøver, at forureningsgraden er omkring 2-3 dvs relativt stærkt eutroficeret. Har primært fundet vandbænkebidere og røde dansemyggelarver som jo indikerer iltfattigt miljø..Er der én derude, der kan forklare logikken bag det hel..for jeg ser den ikke!

På forhånd tak..


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2009 af Quasar (Slettet)

Først:

Er der tale om et lysåbent vandløb - altså hvordan ser det ud med planter?

Målte du iltkoncentrationen kontinuert med iltelektroder eller kun stikprøver?

Om dagen ser man tit, at iltkoncentrationen er omkring eller over mætning pga. planternes primærproduktion, mens iltkoncentrationen kan falde til kritiske niveauer om natten pga. nedbrydning af eventuel organisk forurening og planternes egen respiration - dette kan bevirke, at ingen positive nøglegrupper eller diversitetsgrupper kan leve i vandløbet pga. lavt iltindhold om natten.

Derudover kan det tænkes, at en tidligere og nu overstået forurening med organisk stof (fx. overløbshændelse fra overløbsbygværk med opslæmmet spildevand eller udslip af gylle) har fjernet iltkrævende organismer og efterladt chironomus og vandbænkebider, der efterfølgende er dominerende indtil tidligere iltforhold genetableres.

Husk på, at vandløbets fauna af makroinvertebrater giver et samlet billede af vandløbets forureningstilstand over en længere periode og derfor er en høj iltkoncentration på eet tidspunkt om dagen ikke nødvendigvis modstridende.


Skriv et svar til: Iltindhold i vandløb vs forureningsindikatorer.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.