Fysik

Kvantiserede energier/værdier i atomer ?

10. juni 2009 af Klöne (Slettet)

Er der nogen, der kan forklare hvad kvantiserede energier er?

Jeg har om atomer og Bohrs atommodel, hvor udtryk som kvantiserede energier og den kvantiserede værdi bruges, men jeg forstår ikke hvad det er. Jeg har ledt efter uddybning på nettet, men jeg har ikke fundet noget, der ikke forvirrer mig. Så vil høre, om der er nogen, der helt enkelt og kort kan forklare hvad det er ? Bare så jeg ikke står og ligner et spørgsmålstegn til eksamen, hvis jeg trækker dette emne.

Mange tak på forhånd (:


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2009 af Jerslev (Slettet)

#0: Energierne er disktrete og ikke et kontinuum.


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. juni 2009 af OskarJefsen (Slettet)

Selve ordet kvantiseret betyder, at det er opdelt i "trin". Der er ikke noget imellem de trin. Et eksempel er elektronerne i deres skaller. Når en elektron får tilført energi og flytter skal, sker det ikke i en "bevægelse" Den flytter sig ikke fra det ene sted til det andet, den holder bare op med at være i den ene skal og på PRÆCIST samme tidspunkt begynder at være den anden. 

Det er fordi, der ikke er noget mellemtrin. Energien er kvantiseret.

Vores logik siger os at man altid vil kunne dele en ting i to og så dele den del i to og så dele den del i to  osv osv osv... Derfor er det ULOGISK at forestille sig en "pakke" energi, som ikke kan deles i to eller bare kan tages halvdelen af, men når energien er kvantiseret kan man ikke. Du kan kun have 0, 1, 2, 3, ... pakker. Du kan ikke have 11/2 pakke eller 23/4.

Man må endelig ikke tro, at kvantefysik kan forklares fuldt ud ved hjælp af metaforer fra dagligdagen. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. juni 2009 af Jerslev (Slettet)

#2: Det er ikke korrekt - selvfølgelig er der en bevægelse fra det ene trin til det næste, men mellemtrinene er ikke stabile tilstande.


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. juni 2009 af OskarJefsen (Slettet)

Okay, jeg tror på dig. Det er jo trods alt dig, der er Astrofysikeren :P


Svar #5
12. juni 2009 af Klöne (Slettet)

Mange tak for svarene.. det var nogle forklaringer jeg kunne forstå (:


Skriv et svar til: Kvantiserede energier/værdier i atomer ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.