Kemi
Reaktionsligninger ..
Hej, jeg ved virkelig ikke hvor man afstemmer en reaktionsligning .. Hvad skal kigge på når man skal lave en afstemning ??
Hjæææælp ..
//Laura
Svar #1
15. juni 2009 af badooo (Slettet)
Antallet af hver reaktant skal være ens på begge sider. For eksempel:
Afbrænding af ethanol. Ethanol har molekylformlen C2H6O
Ved en fuldstændig afbrænding bliver alt ethanol omdannet til CO2 og vand. Ved en afbrænding indgår ilt, O2. Dvs vi har:
C2H6O + O2 --> CO2 + H2O
Vi har 2 C'er på venstre side og skal derfor også have 2 C'er på højre. Eneste produkt der indeholder C er CO2, der indeholder 1. Derfor skal vi have 2 CO2 på højre side:
C2H6O + O2 --> 2CO2 + H2O
Antallet af H'er skal også passe. Der er 6 H'er på venstre side og 2 på højre i H2O. Der skal derfor være 3 H2O, for så får vi 6 H'er:
C2H6O + O2 --> 2CO2 + 3H2O
Det sidste der mangler at blive afstemt er O'erne. Vi har 3 O'er på venstre side og 2*2+3*1 = 7 på højre side. Altså en difference på 4. Dette ændrer vi på, ved at tilføre mere O2. Ændrer vi på mængden af C2H6O, kan vi lige så godt starte forfra, da der så er mere C og mere H. Dvs. der skal bruges 3 O2:
C2H6O + 3O2 --> 2CO2 + 3 H2O
Der er så: 2 C'er 6 H'er og 7 O'er på venstre side.
Og der er så: 2 C'er, 6 H'er og 7 O'er på højre side.
Hermed er reaktionen afstemt.
Skriv et svar til: Reaktionsligninger ..
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
