Biologi

Meiose, grundprincip !

21. juni 2009 af jesboy (Slettet)

Hej alle.

Jeg er i tvivl, fordi min bog forklarer dette emne virkelig dårligt. Lad mig citere i korte træk.

Sæd- og ægcelle går sammen og danner kønsceller.. men hvis kønsceller er sæd og ægceller, hvordan kan sæd- og ægcelle så lave kønsceller?

Forstår nogenlunde rækkefølgen med at de deler sig og overkrysning og sådan, men forstår ikke grundprincipperne?

Skal op tirsdag, så ville være rart hvis jeg kunne få et svar snarest.


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. juni 2009 af roterendefisikasketten (Slettet)

Det passer heller ikke.. Det sæd- og ægceller laver når de går sammen er en zygote... Grundprincippet er at du får overkrydsning mellem kromosompar og her efter en halvering af antallet af kromosomer... På denne måde sikres den genetiske diversitet...


Svar #2
21. juni 2009 af jesboy (Slettet)

Okay men er det så et barn der bliver lavet?

Desuden står der at kønsceller bliver dannet med meiose :S


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. juni 2009 af Zipzap112 (Slettet)

Kønsceller dannes ud fra stamceller, som indeholder 46 kromosomer, som derefter gennemløber en mitosisk deling (så stamcellen bibeholdes), og den anden celle kan gennem gå meiosien og blive til 4 kønsceller (da DNAen svarende til 46 kromosomer først replikeres, det vil sige der dannes DNA for to par somatiske celler og derefter kløves to gange, så man får en kromosombesætning på 23).

Et barn (zygoten er den første celle ved sammensmeltning af genetisk materiale fra far og mor) dannes når sædcellen kerne trænger ind i ægcellen. Ægcellen gennemløber herefter sin anden meiotiske deling (som egentlig ligner den mitosiske deling), og den del af ægcellen, som ender med sædcellens genetiske materiale bliver til en zygote. Den anden bliver til, det man kalder et  "sekundært polarlegeme" hvilket er goldt og dør hen.


Svar #4
21. juni 2009 af jesboy (Slettet)

Okay det hjalp meget.

Forstår dog stadig ikke hvorfor zygoten deler sig, og bliver til en zygote igen med mindre materiale.

Det der med at den del af ægcellen som ender med sædcellens genetiske materiale... vil kun 1 af de fire nye celler så overleve?

Hvis der kun er 23 kromosomer i den sidste celle... Barnet skal jo bruge 46, hvis det er et barn som bliver dannet, hvilket jeg stadig ikke forstår om det er ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juni 2009 af Zipzap112 (Slettet)

Ægcellen tilfører 23 kromosomer og sædcellen tilfører 23 kromosomer = 46 kromosomer.

Hos sædceller vil der ud fra hver stamcelle, der går i meiose kunne dannes fire virksomme sædceller. Hos kvinden, vil man kun have et fuldt differentieret æg, da de andre legemer ved meiosens delinger vil gå til grunde.


Svar #6
21. juni 2009 af jesboy (Slettet)

Okay jeg tror jeg forstår nu :) tusind tak.

Var der måske nogen som kunne forklare hvad de forskellige "redskaber" hedder og bruges til i denne proces, det står nemlig ikke i bogen :)


Svar #7
21. juni 2009 af jesboy (Slettet)

Forstår heller ikke helt ægcellen.

Dannes den også ud fra meiose og får 4 ægceller?

Det der med at "den del af ægcellen, som ender med sædcellens genetiske materiale bliver til en zygote." Er der ikke arvemateriale fra faderen i dem alle?


Skriv et svar til: Meiose, grundprincip !

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.