29. december 2007 af
foquz (Slettet)
Der er måske lang tid til de årlige eksamener (eller også er der ikke) - men det er ikke kun til den årlige eksamen du vil have gavn af at være optaget af de rigtige tanker og følelser - og dermed kunne styre din nervøsitet så du får det bedst mulige ud af situationen. Nervøsitet mobliliserer nemlig alle dine ressourcer til at kunne gøre det bedste. Bliver du for nervøs stivner du i situationen, er du ikke nervøs, vil du formodentligt slet ikke være tændt nok til at gøre det godt!
Derfor kan det være en god idé at træne din evne til at styre nervøsitet så den passer dig. For at finde det rigtige niveau - så tænk tilbage til en situation hvor du gjorde det helt ekstraordinært godt. Se situationen foran dig, og mærk efter hvor nervøsiteten sidder henne. Sidder den i maven, i hjertet, i hovedet eller hvor?
Hvor meget nervøsitet er der?
Når du har godt fat i det, så tænk over hvad du kan gøre for at regulere din nervøsitet:
a.) Hav styr på alt hvad du reelt selv kan have styr på. (Tøj, mad, hjælpemidler osv.) - der er ingen grund til at dette påvirker din nervøsitet.
b.) Tænk over hhv. hvad det er du vil gøre hhv. hvad det er du gerne vil opnå. Jo mere du tænker på et højt mål, desto mere nervøs bliver du. Desto mere du tænker på hvad du konkret vil gøre, desto mere optaget bliver du af hvad der er vigtigt. Hvis nervøsiteten kammer over, så sæt din præstation lidt i perspektiv. Det er jo trods alt ikke dit liv du kæmper for. I morgen står solen op igen, og de mennesker du omgiver dig med holder stadigt af dig i morgen.
Der er flere måder at regulere din nervøsitet på - en del af dem vil jeg prøve at hjælpe dig med i min blog - indtil da må du komme godt ind i det nye år, husk at tælle fingrene inden du går ud.
Brugbart svar (1)
Svar #1
30. december 2007 af :D (Slettet)
SMUKT!
Brugbart svar (1)
Svar #2
01. januar 2008 af Sherwood (Slettet)
Ja, for dem som har problemer med for megen nervøsitet, vil det sikkert hjælpe en hel del.
"For at finde det rigtige niveau - så tænk tilbage til en situation hvor du gjorde det helt ekstraordinært godt. "
Den gang som lige falder mig ind, var jeg mærkeligt nok ikke nervøs. Jeg havde fuldt styr på mine ting og glædede mig til at komme ind og brænde det hele af.
Sådan har jeg det tit til eksamer og prøver. Jeg ser det som en enestående mulighed for at vise, hvad jeg kan. Derfor er jeg som regel aldrig synderlig nervøs.
Men for at denne tilstand kan opnås er det selvfølgelig nødvendigt, at man har fuldstændig styr på sine ting.
Brugbart svar (1)
Svar #3
02. januar 2008 af kleif
Forberedelse = Selvtillid = Success
Eller hvordan er det :)
Brugbart svar (1)
Svar #4
02. januar 2008 af :D (Slettet)
Jeg vil faktisk give dig fuldstændig ret kleif. For (sjovt nok), hver gang jeg har forberedt mig ordentlig til en eksamen er jeg egentlig ikke overdrevet nervøs i forhold til, hvad jeg vil være, hvis jeg ikke havde fået forberedt mig ordentligt.
Men på den anden side vil jeg da også gerne tilføje, at selvom jeg forbereder mig overdrevet godt - er jeg da stadig en lille smule nervøs.
:D
Brugbart svar (1)
Svar #5
02. januar 2008 af Sherwood (Slettet)
"er jeg da stadig en lille smule nervøs." - der er ikke nervøsitet men snarere, fordi du er spændt. Sådan skal man have det. Ellers kan man ikke sætte sig ordentligt op.
Brugbart svar (1)
Svar #6
02. januar 2008 af :D (Slettet)
#5) Yeah right :)
Brugbart svar (1)
Svar #7
03. januar 2008 af Astridtm (Slettet)
hmm, ved nu ikke helt om jeg er enige med jer.. jeg forbereder mig altid utrolig grundigt, men er flere gange besvimet til eksamen, fordi jeg har været så åndsvagt nervøs.. det er altså ikke særlig sjovt! især ikke når der venter mig en fransk eksamen på mandag-tirsdag..
Svar #8
04. januar 2008 af foquz (Slettet)
Det er netop pointen - selvom du er velforberedt kan nervøsiteten stadigt være lammende.
Konkret i forhold til dine eksamener i næste uge - kunne du overveje hvad du vil have ud af eksamen - hvad gør du det for (se det følgende indlæg i min blog). Derudover kan du prøve at tænke lidt over at lærer og censor er 2 mennesker der har familie derhjemme, spist morgenmad inden de tog af sted, og nu skal tilbringe en lang dag til eksamen. De har det begge 2 rigtigt godt, når det går godt for deres elever. Faktisk spejler vi mennesker meget kraftigt vores følelser via vores spejlneuroner - det betyder at din nervøsitet også mærkes i maven på lærer og censor (hvor mærkeligt det end lyder). Tænk på at de også gerne vil give dig en god oplevelse, måske hjælper det lidt på fokus.
Så kan du også tænke lidt over hvad du siger til dig selv (din indre dialog).
Held og lykke!
Brugbart svar (1)
Svar #9
04. januar 2008 af Sherwood (Slettet)
#8 Som en tilføjelse kan man også se på de mål, man sætter sig selv. Jeg har kun en gang været nervøs, og det var, fordi jeg på forhånd sagde til mig selv, at alt under 11 ville være en skuffelse.
Det resulterede i, at jeg ikke kunne sove dagen inden og i øvrigt havde det rigtig dårligt inden, jeg skulle trække.
Det hele var, fordi jeg næsten kun kunne skuffe. Jeg fik dog mit 11-tal men siden har jeg altid sat mine mål lavt. Det er meget nemmere at gå til eksamen, hvis ikke man har et forventningspres, der tynger på skuldrene. Et forventningspres som jeg havde sat på mig selv, hvilket er dumt.
Andre kan dog også sætte dette forventningspres på en for eksempel ens forældre - her kan man eventuelt læse, hvad Foquz skrev i sit andet blogindlæg, som han selv referer til i #8.