Debat

Fokus på Fremtiden

02. november 2007 af AnneGHansen (Slettet)

Fokus på Fremtiden

Vi er i dag i Danmark i en situation med en stærk økonomi, en statsgæld der bliver betalt af i lynfart og der er investeret en masse penge i sundhed og velfærd. Derfor mener jeg at det nu er på tide, at vi begynder at investere mere i vores fremtid.

Folkeskole er grundstenen i de danske børns uddannelse og fremtid, og derfor min holdning, at vi bør fokusere langt mere på denne.

Pisa undersøgelser og Undervisningsministeriet tal viser at 16,5% af de 15årige der forlader folkeskolen er funktionelle analfabeter. Det kan vi simpelthen ikke byde disse unge mennesker, da det næsten er umuligt at tage en videregående uddannelse uden at kunne læse. Disse unge menneskers fremtid ser rigtig sort ud og vil hele livet være op ad bakke. Hvad der ser endnu mere sort ud, er Danmarks fremtid – vi har brug for en veluddannet befolkning for at kunne følge med i den globaliserede verden.

Det er dybt bekymrende at man skærer ned på specialundervisningen mange steder, fordi der skal spares. En almindelig folkeskoleklasse skal være rummelig, men der er grænser for hvor rummelig de kan være. Der er indført elevplaner på alle folkeskoler, hvilket er glimrende, men de skal kunne bruges. En lærer har med elevplanerne mulighed for, helt i starten af en elevernes skoleforløb, at identificere de elever der har brug for ekstra støtte. Men det er klart, at en lærer til en klasse med 28 elever ikke har overskud til at give den fornødne støtte til en ordblind elev. Derfor mener jeg, at skal vi give flere ressourcer til folkeskolen og til specialundervisning, så alle børn og unge har en fair chance for at gå en lys fremtid i måde.

Af Anne Hansen, Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds. www.anneghansen.dk


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. november 2007 af Hackerhelge (Slettet)

Så helt præcis - hvad vil I gøre? Man sidder tilbage med en opfattelse af at I ikke tager uddannelse skide seriøst. I nævner hvordan det er, men ikke hvad I vil gøre? Er det dig der vil give folkeskolen flere ressourcer eller er det dit parti? Og hvad med gymnasier, handelsskoler, videregående uddannelser osv.? Så vidt jeg husker er der kun blevet skåret ned mens højrefløjen har siddet på magten? Hvordan er jeres holdning til SUen?

Svar #2
04. november 2007 af AnneGHansen (Slettet)

Hold da op, sikke en omgang. MIN holdning til SUen er et den ligger på et fint niveau, men at man skal kunne få udboende SU så snart man flytter hjemmefra, dvs ikke først når man er over 20 år gammel. Jeg mener desuden at vi bør hæve loftet for hvor meget man må tjene ud over SUen, da det viser sig at være gavnligt for den unges uddannelse. Vi har brug for alle de hænder der har overskud og lyst til at arbejde!! Nej der er ikke skåret ned på jeres uddannelses penge. I har faktisk fået mere. Det er meget forskelligt hvordan uddannelserne administerere deres midler, og derfor kan det føles somom noget er blevet anderledes, men det er i så fald kun en omprioritering fra skolens side. Handelsskolerne har derudover i år fået tilført flere tusind kroner ekstra pr. elev, så ingen nedskæringer, nej! ressourcer er selvfølgelig flere penge, så lærerne får et overskud, det kan ske ved flere lærere i hver enkel klasse eller færre elever i hver klasse, og flere penge til specialundervisning. jeg ved, at mit parti også vil fokusere mere på folkeskolerne, hvilket jeg i særdeleshed er enig i. mvh anne

Brugbart svar (1)

Svar #3
05. november 2007 af andyone (Slettet)

Hvordan vil i fokusere på folkeskolerne? Kun specialundervisning? Fokus udover specialundervising? Specialundervisning til børn som ikke går i normale klasser eller som lektiehjælp? Flere ressourcer og materialer til folkeskolerne? Modernisering? Vil i give penge støtte eller vil i rent faktisk udrette noget? For det jeg har oplevet er at når en skole får penge, så går pengene som regel til de specialklasserne med psykisk syge børn.

Brugbart svar (1)

Svar #4
05. november 2007 af andyone (Slettet)

Tilføjelse : Jeg tror du har ret i at det vil forbedre timerne med ekstra lærere, og færre elever i klassen. Men samtidig burde skolernes materialer fornys. Det hjælper ikke at vi har geografi kort som stadig deler tyskland op i øst og vest, at bøgerne som bliver brugt er fra 19xx og som er i gang med 16. oplag ..

Svar #5
06. november 2007 af AnneGHansen (Slettet)

Det er klart at der skal flere penge i modernisering af skolen. Men jeg fokuserer nu engang på de allersvageste børn til en start. Det kan ikke passe at man som ordblind på mange skoler ikke kan få specialundervsinig fordi der ikke er penge til det. Jeg var på besøg på en skole hvor der i en normal klasse sad en autist og en symbolblind... det er bare ikke godt nok!!! Derudover underviser folkeskolelærer kun 33% af deres tid de får løn for. alt den administration som kan varetages af andre, skal uddannede lærere altså ikke side og bøvle med. Hvis denne byrde for lærerne forsvinder, er jeg sikker på at undervisningen til helt almindelige elever, bliver forbedret også!

Skriv et svar til: Fokus på Fremtiden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.